Ambulancetransport af patienter mellem hospitaler i Region Hovedstaden

At sikre hensigtsmæssig og standardiseret varetagelse af ambulancetransporter af patienter mellem hospitalerne i Region Hovedstaden (interhospitale transporter).

At sikre, at interhospitale transporter gennemføres i henhold til gældende faglige kriterier og med udgangspunkt i patientens tilstand og sundhedsfaglige behov.

At beskrive ansvarsfordelingen i forhold til vurdering, beslutningskompetence, planlægning og gennemførelse af interhospitale transporter.

Tilbage til top

Præhospitalt personale med tjeneste ved ambulancer og akutlægebiler i Region Hovedstaden.

Vejledningen er målrettet sundhedspersonale på Region Hovedstadens hospitaler, psykiatriske centre og Region Hovedstadens Akutberedskab, der overflytter patienter i ambulance til et andet hospital/center i regionen.

Vejledningen gælder overflytning af alle patienter med ambulance uanset ledsagelsesniveau.

Undtaget fra denne vejledning er patienter, der overflyttes til/fra Bornholms Hospital (se VIP Transport af patienter (Akutte, planlagte, børn, hjemtransport og intern transport), Bornholms Hospital) og Sankt Hans Hospital.

Tilbage til top

Afsendende afdeling: Den afdeling, som patienten overflyttes fra.

Akutberedskabet: Region Hovedstadens Akutberedskab har ansvar for varetagelse af regionens AMK-Vagtcentral og sundhedsberedskab, akutlægebilerne, ambulancetjenesten, akutlægehelikopter, Psykiatrisk Akutberedskab, Akuttelefonen 1813, akutte hjemmebesøg og liggende sygetransport.

Ambulancetransport med ledsagelse: Alle ambulancetransporter af patienter mellem hospitaler i regionen er med sundhedsfaglig ledsagelse, dvs. at patienten overvåges og monitoreres af ambulancebehandler, paramediciner, sygeplejerske eller læge i ambulancens bårerum under overflytning.

ALB: Akutlægebil. Bemandet med en lægeassistent (paramediciner) og en speciallæge i anæstesiologi, som har særlig ekspertise indenfor præhospital akut- og transportmedicin.

AMK-læge: Vagthavende speciallæge på regionens AMK-Vagtcentral (Akut Medicinsk Koordinationscenter og Vagtcentral). AMK-lægen er speciallæge i anæstesiologi og har særlig ekspertise på det transportmedicinske område. Funktionen er døgndækkende året rundt.

Behandlingsansvarlige læge: Den læge, der har ansvar for patienten på afsendende hospital.

Modtagende afdeling: Den afdeling, som patienten overflyttes til.

Tilbage til top

Akutberedskabet er overordnet ansvarlig for gennemførelsen af ambulancetransporter mellem hospitaler i Region Hovedstaden. Alle ambulancer og ALB i Region Hovedstaden har overvågnings- og behandlingsudstyr godkendt til præhospital anvendelse og bemandet med personale med særlig ekspertise og erfaring indenfor transportmedicin.

Bestilling og visitation af interhospitale ambulancetransporter foregår via regionens AMK-Vagtcentral.

Tilbage til top

1. Vurdering af behov for og beslutning om overflytning

Vurdering af behov for overflytning til andet hospital foretages af behandlingsansvarlige læge på baggrund af patientens sundhedsfaglige behov og tilgængelige behandlingstilbud på eget og regionens øvrige hospitaler. Det er den behandlingsansvarlige læge, der kontakter AMK vagtcentralen (se Bilag 1: Checkliste for behandlingsansvarlige læge ved bestilling af ambulancetransport).

Beslutning om overflytning træffes af behandlingsansvarlige læge på baggrund af konference og konkret, journalført aftale med navngiven læge på modtagende hospitalsafdeling. Dette er en ubetinget forudsætning for, at overflytning kan bestilles og gennemføres. Behandlingsansvarlige læge har ansvar for sikring af dette, inden der tages kontakt til AMK-Vagtcentralen.

I journalen anføres aftalen om overflytning, modtagende afdeling/afsnit og navne på de involverede læger, der har indgået aftalen. Ved overflytninger og overdragelse af ansvar skal der være særlig opmærksomhed på, at der sker en klar kommunikation om det forventede behandlings- og observationsniveau under transporten og efterfølgende ved overdragelse til den modtagende afdeling. Dette kan understøttes af redskab til sikker mundtlig kommunikation med ISBAR-metoden (Jf. VIP: Sikker mundtlig kommunikation - ISBAR, ISBAR med SALSA og Skriv ned og læs op).

Tilbage til top

2. Ledsagelsesniveau og hastegrad

Ledsagelsesniveau og hastegrad for gennemførelse af overflytning afhænger af patientens tilstand og behandlingsbehov. Ledsagelse varetages som udgangspunkt af Akutberedskabets personale, hvorved Akutberedskabet påtager sig ansvaret for patienten under overflytning. Ledsagelse med præhospitalt personale vil altid være kompetencebaseret i forhold til patientens behov og risikoprofil (se Bilag 2: Kompetencebaserede ledsagelseskategorier ved interhospitale transporter).

Kompetencebaseret ledsagelse ved ambulancetransporter mellem regionens hospitaler følger Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicins (DASAIM) nationale rekommandation for ledsaget ambulancetransport) og inddeles i 3 ledsagekategorier:

• Ledsagekategori 1: ledsagelse af speciallæge i anæstesiologi. Ustabile patienter med manifest eller truende svigt af luftveje, vejrtrækning eller/og kredsløb. Typisk vil der være tale om intuberede patienter, respirationsinsufficiente patienter, ustabile hjertepatienter eller alvorligt kvæstede traumepatienter.
• Ledsagekategori 2: ledsagelse af paramediciner. Patienter med akut svigt eller påvirkning af et enkelt vitalt organ, som er i stabil fase uden truende svigt af andre vitale organer, samt patienter som kræver særlig observation og eventuel medicinsk behandling under transport. Der vil være tale om akutte, men stabile patienter med medicinske eller kirurgiske lidelser. Typisk vil der være tale om vågne og stabile SAH-patienter, stabile KOL-patienter, patienter med simple traumer og lignende. Paramedicineren har adgang til præhospital rådgivning via AMK-læge under selve transporten samt mulighed for rendez-vous med ALB ved behov for akut assistance. Medicingivning indenfor kompetenceramme samt efter ordination/delegation.
• Ledsagekategori 3: ledsagelse af ambulancebehandler. Uden manifest eller truende svigt af vitale organer. Typisk vil der være tale om patienter, der skal overflyttes mellem sengeafdelinger eller patienter, der skal til undersøgelse på andet hospital. Ambulancebehandleren har adgang til præhospital rådgivning via AMK-læge under selve transporten samt mulighed for rendez-vous med ALB ved behov for akut assistance.

AMK-lægen har den endelige visitations- og beslutningskompetence vedrørende ledsagelsesniveau og kørselsform ved ambulancetransport af patienter mellem regionens hospitaler. Behandlingsansvarlige læge har dog beslutningskompetence til bestilling af ledsagekategori 3 ambulancetransporter, dvs. med ledsagelse af ambulancebehandler.

Hastegrad for gennemførelse af transport afklares i konference mellem behandlingsansvarlige læge og AMK-lægen. Hastegrad bestemmes af patientens aktuelle tilstand, behandlingsbehov og risiko for forværring under overflytningen. Der opereres med følgende hastegrader for akutte overflytninger:

• Hastegrad A: Afgang straks, udløser en kørsel A
• Hastegrad B: Afgang inden for 30 minutter, udløser en kørsel B
• Hastegrad C: Afgang indenfor 90 minutter, udløser en kørsel C

Ikke akutte ambulancetransporter gennemføres efter nærmere aftale om tidshorisont.

Ambulancetransporter ud af Region Hovedstaden og tilbage varetages aktuelt af personale fra afsendende hospital.

2a. Ledsagekategori 1 - ambulancetransporter

Som udgangspunkt ledsages nedenstående patientforløb af ALB, dvs. med speciallæge i anæstesiologi fra Akutberedskabet:

1. Overflytning af patienter mellem intensivafdelinger.
2. Overflytning af patienter fra opholdsafdeling til aftalt indlæggelse på en intensivafdeling på et andet hospital.
3. Andre overflytninger, hvor der under konference mellem behandlingsansvarlige læge og AMK-læge findes indikation for anæstesiologiske kompetencer på speciallægeniveau under transport, f.eks. patienter i NIV-behandling eller med ustabilt kredsløb.
4. Overflytning af STEMI-patienter til invasivt kardiologisk center med henblik på KAG/PCI (ballonudvidelse eller stent) indenfor de første 24 timer efter symptomstart, uanset patientens tilstand. Efter 24 timer og ved non-STEMI, kan ALB-ledsagelse ske efter konkret vurdering og aftale.
5. Kardiologiske patienter med AV-blok, svær bradykardi og arytmier ledsages kun af ALB, såfremt der er behov for ekstern pacing eller isoprenalininfusion under transport, eller på baggrund af en konkret vurdering og aftale.
6. Patienter med apopleksi, der umiddelbart efter trombolyse uden klinisk bedring, skal overflyttes til trombektomi på Rigshospitalet, ledsages af ALB uanset tilstand (risiko for reperfusionskrise med massiv BT-stigning og kramper). Andre patienter med apopleksi og akutte intrakranielle tilstande, herunder blødninger, ledsages kun efter konkret vurdering og aftale.
7. Tracheostomerede patienter ledsages af ALB, hvis tracheostomien er cuffet eller under 14 dage gammel. Endvidere, hvis der er eller forventes sekretproblemer.
8. Patienter med pleuradræn skal ledsages af ALB, hvis:

• Patienten er ustabil
• Pleuradræn er med sug.
• Pleuradrænet har massiv airleak.

1. Patienter med uopsætteligt behov for transfusion med blodkomponenter under overflytning skal altid ledsages af ALB. Øvrige transfusionskrævende patientforløb skal vurderes i konference mellem AMK-læge og behandlingsansvarlige læge i forhold til nødvendighed af transfusion under selve overflytningen, herunder mulighed for at afslutte transfusion inden afhentning med ambulance.

Særlige forhold

Såfremt ALB, efter en konkret vurdering af patienten på stedet, finder ledsagelse på lavere kompetenceniveau fagligt fuldt forsvarligt og hensigtsmæssigt i forhold til patientens samlede situation, kontaktes AMK-læge med henblik på logistisk mulighed for afvikling af overflytning uden ALB-ledsagelse.

Såfremt der ikke indenfor den nødvendige tidsramme, i forhold til patientens behandlingsbehov, er kapacitet til, at Akutberedskabet kan ledsage en patient med præhospital akutlæge, påhviler det afsendende hospital at sikre personale med de nødvendige kompetencer til at ledsage patienten under transport. En sådan sjælden forekommende begivenhed kan opstå ved behov for umiddelbar overflytning (indenfor minutter), og hvor samtlige regionens ALB er optaget. Oftest vil en ALB kunne frigøres indenfor 15-20 minutter, hvorfor dette forhold skal tages i betragtning inden afsendelse af hospitalspersonale. Tæt dialog med AMK-læge er afgørende i disse situationer.

2b. Ledsagekategori 2 - ambulancetransporter

Som udgangspunkt ledsages nedenstående patientforløb af paramediciner:

1. Patienter med pleuradræn kan ledsages af paramediciner, hvis patienten er stabil og drænet er nonproduktivt, dvs. under 200 ml pleuraexudat/blod pr. time.

2. Patienter med ucuffet tracheostomi, som er over 14 dage gammel og er uden blødning eller udtalte sekret-problemer kan ledsages af paramediciner.

Alle øvrige ledsagekategori 2 ambulancetransporter, visiteres altid af AMK-læge efter en konkret vurdering af patientforløbet. Hvis der er tvivl om ledsageniveuet er korrekt eller ved tvivl i øvrigt kontaktes AMK lægen.

2c. Ledsagekategori 3 - ambulancetransporter

Behandlingsansvarlig læge kan på baggrund af en konkret vurdering af sin patients tilstand og sundhedsfaglige behov beslutte, at overflytning kan foregå via en ledsagekategori 3 ambulancetransport, dvs. med ambulancebehandler i bårerummet under transporten. Denne beslutning kan evt. træffes efter forudgående konference med AMK-læge, som kan rådgive i forhold til ambulancebehandlerens kompetenceprofil og støttemuligheder præhospitalt.  

Patienten skal opfylde nedenstående kriterier, for at ambulancetransport med ambulancebehandler kan gennemføres. Herved vurderes det lægefagligt, at der under transport ikke skønnes at være behov for akut sundhedsfaglig indsats.

Kriterier for ledsagekategori 3 ambulancetransport, dvs. ledsagelse med ambulancebehandler:

• Patienten skal være vågen, ved bevidsthed og ikke præget af voldsomme/akutte smerter.
• Patienten skal være rolig og evne at samarbejde.
• Patienten skal være respiratorisk stabil, dvs. patienten har vanlige farver, trækker vejret ubesværet (eller som vanligt) uden behov for inhalationer eller anden luftvejsstøtte. Patienten har ikke pleuradræn. Patient må gerne være i iltbehandling med iltbrille.
• Patienten skal være cirkulatorisk stabil, med normalt/habituelt BT og puls og uden smerter i hjerteregion samt stabiliseret med henhold til evt. blødning.
• Patienten skal være uafhængig af kontinuerlig intravenøs infusion af lægemidler og blodprodukter.
• Evt. knoglebrud skal være stabiliseret og bandageret, og evt. sår skal være tildækket.

Overvågnings- og monitoreringsniveau under ambulancetransport ordineres af den behandlings­ansvarlige læge inden transport og noteres i patientjournalen. Det ordinerede niveau dokumenteres ligeledes i den præhospitale patientjournal af ambulancebehandler under overflytning.

Som standard overvåges og monitoreres følgende under overflytning med ledsagelse af ambulancebehandler:

• Patientens bevidsthedsniveau.
• Patientens respirationsmønster, herunder respirationsfrekvens og iltmætning.
• Patientens cirkulation, herunder farver, blodtryk, hjertefrekvens og -rytme.

Særlige forhold

Alle relevante forhold omkring overvågning og evt. kriterier for behandling indenfor ambulancebehandlerens kompetenceramme under transporten ordineres af behandlingsansvarlig læge og signeres af denne eller sygeplejerske i den præhospitale patientjournal, herunder særlige bemærkninger. Hvis der foreligger aftaler med patienten omkring undladelse af genoplivning, skal dette lægeligt dokumenteres for ambulancepersonalet, og dokumentet skal følge gældende retningslinjer på området. Ved pludselig og uventet forværring eller ændring i patientens tilstand, skal ambulancebehandler straks kontakte AMK-Vagtcentralen med henblik på faglig assistance og evt. tilkald af ALB. AMK-Vagtcentralen sørger efterfølgende for at informere afsendende afdeling pr. telefon om forløbet. Informationen dokumenteres i patientjournalen.

Som udgangspunkt bør der ikke ordineres behandling, som skal gives under transport. Undtaget er medicin og behandling, som er indenfor ambulancebehandlerens kompetenceområde. Ved et forventet behov for behandling under transport bør ledsagelsesniveau revurderes og konfereres med AMK-læge.

Tilbage til top

3. Checkliste for behandlingsansvarlige læge ved bestilling af ambulancetransport

Checklisten (Bilag 1: Checkliste for behandlingsansvarlige læge ved bestilling af ambulancetransport) er en hjælp for behandlingsansvarlig læge i forbindelse med bestilling af ambulancetransport til andet hospital. Checklisten skaber et grundlag for konference med AMK-lægen og medvirker til en smidig og hensigtsmæssig visitation af transport og ledsagelsesniveau.

Tilbage til top

4. Isolationspatienter

Ved flytning af patienter koloniseret/inficeret med ESBL og andre multiresistente bakterier til andre hospitaler, skal afsendende afdeling orientere AMK-Vagtcentralen og modtagende afdeling - se Bilag 1: Checkliste for behandlingsansvarlige læge ved bestilling af ambulancetransport).

Dette gælder også ved henvisning til ambulant behandling og undersøgelse.

Akutberedskabet træffer forholdsregler i forbindelse med transport af isolerede patienter jf. instrukserne:

• Multiresistente bakterier, supplerende infektionshygiejniske forholdsregler
• Medicoteknisk apparatur og it-udstyr - Rengøring og desinfektion
• Smitteforebyggelse præhospitalt (Akutberedskabets vejledning)

Tilbage til top

5. Dokumentation

Ved overflytning skal foreligge et flytningsnotat, der resumerer:

• Hidtidige indlæggelsesforløb.
• Beskrivelse af patientens aktuelle tilstand, problemer og behandling indtil  flytningstidspunktet.
• Relevant diagnostik og evt. indgreb.

Årsag til flytningen:

• Aktuel medicinering. 
• Navn på Patientansvarlig/Behandlingsansvarlig læge.
• Navne på de to læger, der indgår flytningsaftalen samt navn på afsendende og modtagende afdeling. Hvis flytning er aftalt med en sygeplejerske, skal navnet på denne anføres.
• Eventuelle beslutninger om/ændringer i forudgående fravalg af genoplivningsforsøg og anden livsforlængende behandling.

I den præhospitale patientjournal skal det dokumenteres, såfremt der er truffet beslutning om, at der ikke skal forsøges genoplivning i tilfælde af hjertestop. Dokumentationen foretages konkret ved, at der med det indbyggede kamera i PPJ-tablet, tages billede af det journalafsnit i patientens journal, som beskriver, at der ikke skal forsøges genoplivning i tilfælde af hjertestop. Det er den behandlingsansvarlige læges ansvar, at journalnotatet er gældende. Journalnotatets gyldighed er således ikke afhængig af, at behandlingsansvarlig læge har skrevet under på journalnotatet.

Forløb under selve overflytningen skal dokumenteres i den præhospitale patientjournal.

Følgende skal som minimum dokumenteres:

• Indikation for overflytning og hastegrad.
• Hvem overflytning er aftalt imellem (afgivende og modtagende afdeling samt entydig identifikation af de involverede læger).
• Monitorerings- og evt. behandlingstiltag under transport, herunder medicineringsbehov.
• Tilstand under transport og status ved overdragelse.
• Hvem, der har ledsaget patienten.
• Hvem, der har modtaget patienten og hermed overtaget ansvaret.
• Tidspunkter for transportens begyndelse og afslutning.

Tilbage til top

6. Ansvarsfordeling ved bestilling, visitation og gennemførelse af ambulancetransport

Ansvaret for beslutning om overflytning af patient til andet hospital: behandlingsansvarlig læge på afsendende hospital har beslutningsansvar for overflytning på baggrund af konkret og journalført aftale med navngiven læge på modtagende hospitalsafdeling.

Ansvaret for patienten under overflytning: AMK-lægen vurderer på baggrund af konference med behandlingsansvarlig læge, hvilke kompetencer der er påkrævet under overflytningen. AMK-lægen har endelig beslutningsansvar for ledsagelsesniveau under overflytningen og dermed også for transporten. AMK-lægens beslutning understøttes af et samlet overblik over det aktuelle præhospitale situationsbillede i hele regionen. 

Akutberedskabet har det fulde ansvar for patienten under selve overflytningen.

Såfremt afsendende hospital vælger at ledsage med eget personale, har afsendende hospital dog ansvar for patienten, indtil overdragelse til modtagende hospital.

Ansvar ved overdragelse af patienten: Følgende principper gælder for overdragelse af ansvar for patienter både ved permanent og midlertidig overflytning (f.eks. til en billeddiagnostisk undersøgelse):

• Overdragelse af patienter, der under transport har været ledsaget af en læge, skal ske personligt til en behandlingsansvarlig læge fra den modtagende afdeling (ikke til f.eks. personalet på billeddiagnostisk afdeling).
• Overdragelse af patienter, der under transport har været ledsaget af ikke-lægelig sundhedspersonale, skal ske personligt til en sygeplejerske eller læge fra den modtagende afdeling.

Tilbage til top

• Akutberedskabets Enhedschef for Præhospital Akutmedicin har ansvar for udformning af denne vejledning.
• Hospitalsdirektioner, center-, afdelings- og klinikledelser har ansvar for implementering af denne vejledning og ved behov at udfærdige lokale instrukser med udgangspunkt i denne.

Tilbage til top

1. Vejledning ved ambulancetransport, Ugeskrift for Læger 172/17, 26. april 2010
2. Præ- og interhospital transport af hjertepatienter, Dansk Cardiologisk Selskab 2011
3. Rekommandation for ledsaget ambulancetransport, Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, Juni 2008

Regional vejledning

• Multiresistente bakterier og svampe
• Medicoteknisk apparatur og it-udstyr - Rengøring og desinfektion
• Sikker mundtlig kommunikation - ISBAR, ISBAR med SALSA og Skriv ned og læs op
• Smitteforebyggelse præhospitalt (Akutberedskabets vejledning)

Tilbage til top

Bilag 1 Checkliste for behandlingsansvarlige læge ved bestilling af ambulancetransport

Bilag 2 Kompetencebaserede ledsagelseskategorier ved interhospitale transporter

Tilbage til top