Alginat, anvendelse af

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer
Bilag
 

Formål

At understøtte ensartet og korrekt brug af Alginat.

Målgrupper og anvendelsesområde

Klinisk personale.

Definitioner

Alginat: Fibre udvundet af havtang.

Fremgangsmåde

Virkning - egenskaber

Alginat, der er udvundet af havtang leveressom kompresser og som filler til kaviteter. Fås med og uden sølv.

Ved kontakt med eksudat sker der en ionudveksling mellem natrium i sårvæsken og kalcium i alginatbandagen, og omdannes til en gelelignende konsistens. Det skaber et fugtigt og tempereret miljø, der medfører autolytisk debridering af såret.

Alginatbandager kan suge op til 20 - 30 gange deres egen vægt, og er derfor velegnede til moderat til kraftig væskende sår. Endvidere virker alginat let hæmostatisk.

Bandagen er beregnet til at absorbere sårsekret i moderat til kraftig væskende sår i inflammationsfasen. Det kan anvendes i behandlingen af alle typer sår. Dog skal man være forsigtig i dybe undermineringer, da produktet let går fra hinanden og efterlader fibre i såret ved bandageskift.

Brugsanvisning

  • Såret soigneres. Se Rensning af akutte og kroniske sår: Skyllevæsker og skylletryk
  • Alginatbandagen placeres direkte i såret. Må ikke lægges ud på den intakte hud. 
  • Eksudatmængden vil hydrere bandagen, så den ønskede gelelignende konsistens dannes.
  • Alginatbandagen kræver en sekundær forbinding f.eks. et skumprodukt eller en superabsorberende bandage.
  • Hvis alginat bruges til klinisk inficerede sår, skiftes den én gang dagligt, ellers kan skiftefrekvensen nedsættes, til bandagen er gennemvædet.

Se endvidere firmaernes produktblade, for specifikke oplysninger.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Hospitalsdirektioner/kvalitetsafdelinger har ansvar for, at vejledningen distribueres til relevante afdelinger.
  • Center-, afdelings- og klinikledelser samt evt. faglig ansvarlig sårkontaktperson er ansvarlige for implementering af vejledningen.
  • Den enkelte medarbejder har ansvar for at kende og efterleve vejledningen i den udstrækning de er en del af pleje- og behandlerteamet.

Tilbage til top

Referencer

  • Red. S. Bermark, B Østergaard Melby, Sår og sårbehandling – en grundbog i sygeplejen, FADL'S Forlag, 2. udgave, 2021
  • Gottrup, Finn, Karlsmark, Tonny og Klaus Kierketerp-Møller ”Sår – baggrund, diagnose og behandling”, 3. udgave, 1. oplag 2020, Munksgaard Danmark, København
  • Christina Lindholm, Sår 2019 Studenterlitteratur Lund Oplag 4:2

Tværregionale vejledning

Regional vejledning

Tilbage til top

Bilag