Dokumentet skal understøtte, at gældende regler for aktindsigt i sundhedsloven efterleves i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Ledelser, sekretærer og sundhedspersonale på hospitaler/sygehuse, psykiatrien og i Den Præhospitale Virksomhed/Akutberedskabet, der arbejder med patientjournaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Sundhedslovens regler om aktindsigt gælder for patienter, der inden for sundhedsvæsenet eller andre steder, hvor der udføres sundhedsfaglig virksomhed, modtager eller har modtaget behandling af sundhedspersoner, medmindre andet særligt er fastsat i lovgivningen.
Patientjournal: Ordnede optegnelser, som oplyser om patientens tilstand, diagnostik, planlagte og udførte undersøgelser, behandlinger og observationer af patienten. Omfattet er alle optegnelser, der føres af alt sundhedsfagligt personale i forbindelse med behandling, pleje og rehabilitering af patienter. Omfattet af journalen er også materiale som f.eks. lægeerklæringer, røntgenbilleder/beskrivelser samt resultatet af undersøgelses- og behandlingsforløb i det omfang, det har betydning for diagnose, behandling, observation m.v.
Mentalerklæring: Erklæring, der har til formål dels at afklare, om patienten var sindssyg på gerningstidspunktet, dels at vejlede domstolen om, hvilken sanktion der mest hensigtsmæssigt forebygger ny kriminalitet.
Værge: En person, der udpeges til, inden for definerede områder (personlige og/eller økonomiske forhold), at varetage interesserne for den person, som er under værgemål.
Fremtidsfuldmagt: Fuldmagt, der oprettes af en myndig person (fuldmagtsgiveren), mens denne er åndsfrisk/habil. I fuldmagten giver fuldmagtsgiveren en eller flere personer (fremtidsfuldmægtigen) ret til på dennes vegne at varetage fremtidige personlige og/eller økonomiske forhold, hvis fuldmagtsgiveren på et tidspunkt ikke længere selv er i stand til det. Fuldmagten træder således først i kraft, hvis fuldmagtsgiveren bliver ude af stand til at varetage egne forhold. Det er Familieretshuset, der sætter fremtidsfuldmagten i kraft. Fremtidsfuldmagten tinglyses i Personbogen, som er offentlig tilgængelig. Fremtidsfuldmagten skal ses som et alternativ til et offentligt fastsat værgemål.
Inhabil: En person, der er ude af stand til at varetage sine personlige og/eller økonomiske forhold. Det afgørende er, om personen kan forholde sig fornuftsmæssigt til behandlingsforslag mv og/eller økonomiske dispositioner.
Min Sundhedsplatform: Min Sundhedsplatform er et tilbud til patienter om at få en sikker, online adgang til dele af deres patientjournal, og en mulighed for at kommunikere med sundhedspersonalet, når de er i gang med et aktuelt behandlingsforløb eller et kronikerforløb. Min Sundhedsplatform er et digitalt dialogredskab mellem sundhedspersonale og patient. Min Sundhedsplatform er en applikation til PC, smartphone og tablet.
Sundhedsjournalen/E-journal: Elektronisk journal, der indeholder patientdata og journaloplysninger, som stammer fra indtastninger i Sundhedsplatformen. Alle data herfra samles i forløb i e-journal, som er placeret på sundhed.dk.
I journaloptegnelser journalført fra 1. januar 2010 har patienten ubegrænset adgang til aktindsigt i egne patientjournaler. Patienten har ret til fuld indsigt i, hvad der er registeret i patientjournalen, herunder hvad andre har oplyst (se afsnit 7 for undtagelser ift. retten til aktindsigt). I journaloptegnelser fra før 1. januar 2010 har patienten som udgangspunkt også ret til fuld aktindsigt. Aktindsigten kan dog begrænses i det omfang patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne, findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller andre private interesser. Der er tale om en meget snæver undtagelsesbestemmelse, som f.eks. kan anvendes i tilfælde, hvor det vil være til alvorlig skade for patienten, hvis patienten får kendskab til oplysninger, som pårørende måtte have givet og som fremgår af patientjournalen. Se også vejledningen Min Sundhedsplatform - patientinvolvering, herunder videokonsultation via
Alle, der er fyldt 15 år, har således ret til at få at vide, hvad der står i den pågældendes patientjournal (se nærmere vedrørende børn og forældre i afsnit 3).
Patienten skal mundtligt eller skriftligt anmode om aktindsigt hos den afdeling eller sundhedsperson, hvor patienten er blevet undersøgt/behandlet. Der kan ikke stilles krav om, at anmodningen skal have en bestemt form, eller at den skal fremsættes over for f.eks. afdelings- eller centerledelsen. Modtages anmodningen mundtligt, skal afdelingen bede om legitimation, medmindre patienten eller den pårørende (forælder eller værge) er kendt af det personale, der modtager anmodningen om aktindsigt. Er der tale om en fremtidsfuldmægtig, skal der kræves dokumentation for, at fuldmagtsforholdet er trådt i kraft. En gyldig fremtidsfuldmagt vil være tinglyst i Personbogen og dermed være offentligt tilgængelig.
Hvis den ansatte på afdelingen, der modtager anmodningen om aktindsigt, ikke ser sig i stand til at tage stilling til denne, skal anmodningen videregives til en, der kan behandle og besvare en anmodning om aktindsigt. Det skal dokumenteres i patientens journal, at der er søgt om aktindsigt.
Retten til aktindsigt omfatter på begæring herom hele patientjournalen, dvs. alle optegnelser, der føres af sundhedsfagligt personale i forbindelse med behandling, pleje og rehabilitering af patienter, herunder lægeerklæringer, resultater af undersøgelses- og behandlingsforløb, røntgenbilleder/beskrivelser m.v.
Retten til aktindsigt omfatter eksisterende oplysninger, der er omfattet af journalføringspligten, men som endnu ikke er journalført på det tidspunkt, hvor der bedes om aktindsigt. Dette kan f.eks. være relevant, hvor der inden tidspunktet for modtagelsen af aktindsigtsanmodningen er foretaget en sundhedsfaglig behandling, eller hvor der ved en lægesamtale er fremkommet oplysninger, som skal journalføres, men hvor de pågældende oplysninger endnu ikke er journalført ved modtagelse af aktindsigtsanmodningen.
Hvis der alene fremsættes en anmodning om aktindsigt i en journal, skal dette forstås som en anmodning om aktindsigt i den del af journalen, der er udfærdiget af læge eller på vegne af en læge. Hvis patienten har præciseret, at vedkommende ønsker yderligere materiale, skal dette ønske imødekommes. Hvis der gives aktindsigt i de lægelige dele af journalen, skal dette fremgå, når akterne udleveres, således at der er klarhed over, at der ikke er givet aktindsigt i det fulde materiale.
Første kopi af patientjournalen er gratis. Ønskes flere fotokopier eller udskrifter af journalen, kan der opkræves et gebyr (for nærmere bestemmelser vedr. betaling, se Bek. nr. 526 af 23/05/2018).
En sundhedsperson skal, hvis patienten ønsker det, hjælpe med at forklare indholdet af journalen.
Gældende fra 1. oktober 2008 bliver data og journalnotater, som er indtastet i det tidligere Grønne System (GS Classic og Open, OPUS) og nu Sundhedsplatformen, automatisk overført til e-journal på sundhed.dk, hvor patienten via digital signatur/NemID kan få adgang til at se egne oplysninger.
Børn under 15 år kan ikke bruge e-journal, da det kræver digital signatur/NemID.
Det er p.t. heller ikke muligt for forældre med digital signatur at se e-journal for deres børn. Årsagen hertil er bl.a., at forældres adgang til aktindsigt i deres børns patientjournal kan begrænses (se afsnit 3 om børn og unges patientjournaler).
Med implementeringen af Sundhedsplatformen får patienter fra 15 år og med brug af NemID adgang til Min Sundhedsplatform. I Min Sundhedsplatform kan patienterne:
Se også vejledningen Min Sundhedsplatform - patientinvolvering, herunder videokonsultation via
Forældremyndighedsindehaverne vil få mulighed for at kunne tilgå dele af deres 0-14-årige barns journal via Min Sundhedsplatform.
Når barnet fylder 15 år, afbrydes adgangen til barnets Min Sundhedsplatform automatisk. Se også vejledningen Min Sundhedsplatform - patientinvolvering, herunder videokonsultation via
Habile patienter, der er over 18 år, kan give fuldmagt til, at pårørende over 18 år får adgang til patientens Min Sundhedsplatform. Se også vejledningen Min Sundhedsplatform - patientinvolvering, herunder videokonsultation via
Forældre til mindreårige børn under 18 år har normalt ret til at få aktindsigt i deres børns journaler. Ved håndteringen af en aktindsigtsanmodning skal der dog skelnes mellem børn over og under 15 år.
Børn under 15 år har ikke nogen selvstændig beslutningskompetence om behandling m.v. i henhold til sundhedsloven. Det er derfor forældremyndighedsindehaveren, der varetager barnets interesser og træffer beslutningen om behandling af barnet på barnets vegne. Forældremyndighedsindehaveren har derfor som udgangspunkt også ret til at holde sig orienteret i barnets journal.
Det vedrører dog kun forhold, der er nødvendige for at varetage barnets interesser og behov i den konkrete situation. Vurderingen beror på et konkret skøn, men i de fleste tilfælde skal der gives aktindsigt på anmodning herom.
Der kan dog være visse situationer, hvor hensynet til barnets privatliv efter en konkret vurdering taler imod at give aktindsigt til forældremyndighedsindehaveren. Her findes forældremyndighedsindehaverens interesse i at blive gjort bekendt med oplysninger om barnet at burde vige for afgørende hensyn til barnet. I sådanne tilfælde gives afslaget efter sundhedslovens § 37, stk. 2.
Der skal foretages en konkret vurdering, men oftest vil det kun være oplysninger om abort, prævention eller behandling for kønssygdomme, der er sket uden forældrenes vidende, samt journaloplysninger fremkommet i forbindelse med psykolog- og psykiaterundersøgelser, som kan undtages forældres aktindsigt.
Forældremyndighedsindehaverens adgang til aktindsigt kan desuden begrænses, hvis forældremyndighedsindehaverens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for væsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser, samt beskyttelse af vidner eller andre sager som strafferetlig forfølgning (f.eks. tilfælde hvor det mistænkes, at barnet har været udsat for incest eller vold).
Der kan også forekomme situationer, hvor det af andre årsager konkret vurderes, at anmodningen ikke imødekommes for at varetage patientens interesser og behov (f.eks. forældremyndighedsspørgsmål i skilsmissesager).
Når forældremyndighedsindehaverens adgang til aktindsigt begrænses, skal der samtidig tages stilling til, om det skal fremgå af aktindsigten at der er undtaget oplysninger, eller om dette ikke skal fremgå, idet der herved vil blive givet oplysning om at der er fortrolige oplysninger, som ikke må komme til forældremyndighedsindehavers kendskab. Dette kan for eksempel være abort uden forældresamtykke, hvor forholdets karakter gør, at forældrmyndighedsindehaver ikke skal have kendskab til hospitalskontakten.
En afgørelse fra Styrelsen for Patientklager (dengang Patientombuddet) har fastslået, at oplysninger om en fraskilt ægtefælle indeholdt i barnets journal godt kunne udleveres til tidligere ægtefælle, da oplysningen var en del af barnets journal.
Der er ikke nogen fast aldersgrænse for, hvor gamle børn skal være, før de har ret til aktindsigt. Et barn under 15 år kan godt have en selvstændig ret til aktindsigt, hvis det efter en konkret vurdering må antages, at barnet er tilstrækkeligt modent til at kunne forstå og håndtere oplysningerne. Selvom forældrene ikke ønsker, at barnet skal have aktindsigt, kan barnet således have en selvstændig ret til aktindsigt, som forældrene ikke kan modsætte sig.
Unge mellem 15-17 år har selvstændig ret til aktindsigt i egen journal. Forældremyndighedsindehaveren har tillige som udgangspunkt ret til indsigt i barnets journal. Retten til aktindsigt i en journal, der vedrører et barn mellem 15-17 år, skal ses i sammenhæng med udøvelsen af deres omsorgspligt. Det fremgår således også af sundhedslovens § 17, stk. 1, at forældremyndighedens indehaver tillige skal have information om den behandling, som den unge mellem 15–17 år skal samtykke til.
Jo ældre den mindreårige er, og jo mindre behov der er for forældrenes omsorg, desto mere opmærksom skal man være på, at der kan gives afslag efter sundhedslovens § 37, stk. 2. Hvis den unge protesterer imod, at forældrene får indsigt i journalen, skal der også lægges vægt på dette i forbindelse med vurderingen af anmodningen.
Desuden er der de samme begrænsninger i forældremyndighedsindehaverens ret til aktindsigt i barnets journal, som er nævnt for børn under 15 år ovenfor.
Hvis en forælder ikke har forældremyndighed, har denne ikke ret til aktindsigt, men kun ret til at få en orientering/oplysninger om sit barns helbredstilstand og lignende, medmindre videregivelse af oplysningerne vil være til skade for barnet. Dette følger af forældreansvarslovens § 23, der indebærer, at oplysninger af relevans for pasning af barnet videregives til den, der ikke har forældremyndigheden.
Orienteringen kan gives skriftligt, men forælderen har ikke krav herpå.
En patient, der er varigt inhabil, har også ret til aktindsigt i sin journal.
Hvis en patient ikke kan tage vare på sine egne interesser, indtræder nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig. Nærmeste pårørende, værge og fremtidsfuldmægtig får dog ikke en ubegrænset adgang til at se patientens journal, men kun adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til f.eks. behandlingen af patienten, jf. sundhedslovens § 18. I forbindelse med håndteringen af en anmodning om aktindsigt i dette tilfælde, skal personalet sikre sig, at der foreligger tilstrækkelig dokumentation fra vedkommende, der anmoder om oplysningerne. Et værgemål og en fremtidsfuldmagt skal omfatte personlige forhold, herunder helbredsforhold. Det er ikke tilstrækkeligt, at værgen eller fremtidsfuldmægtigen kan repræsentere patienten i økonomiske henseender. Se Værgemål - ansøgning, tildeling og rettigheder
En advokat, der repræsenterer andre end patienten, f.eks. pårørende til en afdød patient, kan kun få aktindsigt i samme omfang, som den person, advokaten repræsenterer, er berettiget til.
Afdødes nærmeste pårørende har som udgangspunkt krav på at få videregivet oplysninger om afdødes sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde (såkaldte § 45-oplysninger), medmindre det antages at stride mod den afdødes ønske, og hensynet til afdøde taler afgørende herimod. Pårørende har således ikke adgang til aktindsigt i en afdød patients journal.
Oplysningerne kan gives skriftligt, men de nærmeste pårørende har ikke krav herpå.
Se den tværregionale vejledning om Udveksling af helbredsoplysninger - med og uden samtykke for så vidt angår håndteringen af en pårørendes ønske om at få § 45-oplysninger eller udleveret en kopi af en afdød patients journal.
Der skal ved anmodningen foretages en konkret vurdering af, om oplysningerne skal videregives. Det klare udgangspunkt er, at en bobestyrer ikke kan kræve oplysninger om afdøde udleveret.
En afgørelse fra Styrelsen for Patientklager har fastslået, at en interesse i at få aktindsigt i en patientjournal med henblik på brug i en arvesag ikke vejer så tungt, at det kan tilsidesætte afdødes krav på respekt for sit privatliv.
Reglerne om aktindsigt gælder ikke for obduktionserklæringer og dødsattester, idet obduktionerne og udfærdigelse af en dødsattest ikke er behandling, og derfor indgår disse heller ikke i journalen.
Reglerne om aktindsigt gælder ikke for mentalerklæringer, idet en mentalerklæring ikke udfærdiges som led i egentlig patientbehandling, men derimod alene til brug for domstolene ved afgørelse af en straffesag. En mentalerklæring er derfor ikke en del af patientjournalen. Styrelsen for Patientklager har fastslået dette i en afgørelse, hvor styrelsen samtidig fastslår, at de undersøgelser, der er en integreret del af selve mentalundersøgelsen, også er undtaget fra reglerne om aktindsigt.
Den hidtidige adgang til at begrænse adgangen til aktindsigt i egne patientjournaler m.v., som er journalført før den 1. januar 2010, opretholdes. Der er tale om en undtagelsesbestemmelse.
Begrænsningen kan ske af afgørende hensyn til patienten eller til andre private interesser:
Dette kan være afklaret i forbindelse med modtagelsen af anmodningen (se afsnit 1).
I situationer, hvor der skal tages konkret stilling til aktindsigt (dvs. hvis anmodningen indeholder journalnotater fra før den 1. januar 2010, eller hvis andre end patienten ønsker aktindsigt, f.eks. patientens forældre, andre pårørende mv.), træffes afgørelse om aktindsigt af den for patientens journal ansvarlige overlæge på hospitalsafdelingen, i Præhospitalt regi/Akutberedskabet eller af en anden sundhedsperson, som overlægen har bemyndiget hertil.
Såfremt der alene ønskes aktindsigt i sygeplejefaglige journaloptegnelser, kan afgørelsen træffes af oversygeplejersken.
Anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden syv arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens kompleksitet eller omfang undtagelsesvist ikke er muligt. I sådanne tilfælde skal den, der har anmodet om aktindsigt, underrettes om grunden til fristoverskridelsen, samt om hvornår anmodningen kan forventes færdigbehandlet.
Det fremgår af lovens bemærkninger:
Hvordan beregnes fristen?
Udtrykket ”syv arbejdsdage” er lig med hverdage og indebærer derfor, at lørdage, søndage og helligdage ikke skal medregnes ved beregningen af fristen på syv arbejdsdage.
Anmodninger om og afgørelser herom skal dokumenteres i patientjournalen. Afslag skal altid begrundes.
Aktindsigten skal gives i den form, som den, der har fremsat anmodningen ønsker. Dette gælder dog ikke, hvis det er umuligt eller meget vanskeligt eller der foreligger tungtvejende modhensyn.
Det er ikke tilladt at sende journalmateriale med personfølsomme data til ikke-sikrede/ikke-krypterede e-mail-adresser (f.eks. yahoo, hotmail eller gmail). I stedet bør personen kontaktes mhp. at aftale, i hvilken form vedkommende ønsker oplysningerne tilsendt. Efter 1. november 2014 skal alle borgere som udgangspunkt kunne modtage elektronisk post fra offentlige myndigheder via deres digitale postkasse på borger.dk, som er en sikker forbindelse. Man skal dog være opmærksom på, at der er en øvre begrænsning på hvor store filer, der kan sendes. Det kan derfor være nødvendigt at opdele og sende en journal ad flere omgange, således at hver enkelt filt ikke overstiger den øvre begrænsning.
Bemærk, at Styrelsen for Patientklager i en afgørelse har fundet, at en anmodning om aktindsigt ikke kan besvares med henvisning til sundhed.dk. Der kan vejledes om muligheden for at hente journaloplysninger på sundhed.dk, men man bør sikre sig ved spørgsmål, at patienten er tilfreds med denne løsning, og tilbyde at udlevere en kopi af journalen, hvis patienten ønsker det. Dette gælder også for Min Sundhedsplatform.
Skal anmodningen om aktindsigt/indsigt behandles efter databeskyttelsesforordningen eller sundhedsloven?
En patients anmodning om indsigt i egen patientjournal vil kunne behandles både efter databeskyttelsesforordningens regler om indsigt og efter sundhedslovens regler om aktindsigt. Det afgørende ved vurderingen af, hvilket regelsæt der skal anvendes, vil være, hvilket retsgrundlag der giver patienten flest oplysninger.
Retten til indsigt efter databeskyttelsesforordningen omfatter oplysninger vedrørende patienten selv samt oplysninger om en række yderligere kontekstuelle oplysninger om de behandlinger af personoplysninger, som foretages. Det kan f.eks. være oplysninger om formål, opbevaringsperiode, m.v.
Retten til aktindsigt efter sundhedsloven giver adgang til aktindsigt i patientjournaler m.v., herunder også eventuelle oplysninger i patientjournalen, som ikke vedrører patienten selv, f.eks. oplysninger om pårørende.
En patients anmodning om aktindsigt i personoplysninger i sin patientjournal skal derfor behandles efter sundhedslovens bestemmelse om aktindsigt.
En patients anmodning om oplysninger om kontekstuelle oplysninger (oplysninger om formål, opbevaringsperiode m.v.), skal behandles efter databeskyttelsesforordningens regler om indsigt.
Patienten kan gives aktindsigt efter sundhedsloven og indsigt efter databeskyttelsesforordningen på samme tid.
For nærmere oplysninger om adgang til indsigt i personoplysninger efter databeskyttelsesforordningen, herunder regler om klageadgang, retten til at lade sig repræsentere, undtagelser fra indsigtsretten m.v., henvises til Datatilsynets ”Vejledning om de registreredes rettigheder”.
Vejledning ved afslag på aktindsigt
Enhver afgørelse om en anmodning om aktindsigt (uanset om det er patienten selv, pårørende eller andre personer, der anmoder om en journal), hvor der gives helt eller delvist afslag på aktindsigt, skal begrundes, og der skal i afgørelsen gives klagevejledning til Styrelsen for Patientklager. Begrundelsen skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet og angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for afgørelsen.
Tværregionale vejledninger