1. Udredning
Udredning kan oftest foregå ambulant. Ved svær komorbiditet eller differentialdiagnostiske problemstillinger kan udredning under indlæggelse være indiceret.
Det er god praksis, at en diagnostisk standardudredning for ADHD hos børn og unge 0-17 år er tværfaglig og tværsektoriel og inkluderer følgende delelementer:
- Klinisk interview med anamnese.
- Mindre børn: professionel observation i daginstitution/skole/hjem eller under indlæggelse.
- Større børn og unge: diagnostisk interview eller professionel observation i daginstitution/skole/hjem eller under indlæggelse.
- Indhentning af oplysninger om barnets/den unges dagligdag fra lærere eller pædagoger.
- Forældre og lærer/pædagog besvarelse af standardiseret rating scales vedr. sværhedsgrad af ADHD symptomer, f.eks. ADHD-RS.
- Lægelige somatisk undersøgelse ved behov og altid inden medicinopstart.
- Parakliniske undersøgelser efter behov.
- Psykologisk undersøgelse.
Se nedenfor.
Tilbage til top
1.1 Anamneseoptagelse
Tilbage til top
1.2 Diagnostisk interview
- Efter faglig vurdering og behov kan suppleres med et manualiseret diagnostisk interview.
Tilbage til top
1.3 Indhentning af oplysninger og observationer
- Indhent oplysninger om barnets/den unges dagligdag. Ved mindre børn foretages observation i daginstitution, skole eller hjem.
- Forældre og pædagoger/lærere udfylder ADHD-RS eller tilsvarende skemaer med henblik på graduering af symptomernes sværhedsgrad samt evt. behandlingskontrol. Til de ældste unge kan evt. anvendes ASRS.
Tilbage til top
1.4 Somatisk undersøgelse
- Intensiteten af den somatiske undersøgelse baseres på patientens kliniske fremtræden og de anamnestiske oplysninger. Eventuelle tilstedeværende somatiske lidelser og kontraindikationer for medikamentel behandling afdækkes og ved behov henvises til relevante undersøgelser, og patienten konfereres med eller henvises til pædiater.
- Inden medicinopstart gennemføres somatisk undersøgelse inkl. BT, puls, st.c., st.p., højde og vægt.
Tilbage til top
1.5 Parakliniske undersøgelser
- Anvend blodprøver, EKG og EEG mv., når anamnesen eller den somatiske undersøgelse giver mistanke om mulig sygdom, som kan have betydning i forhold til medikamentel behandling f.eks. hjertesygdom, stofskiftesygdom eller epilepsi.
- Beslutning om parakliniske undersøgelser træffes af den ansvarlige læge.
Tilbage til top
1.6 Psykologisk undersøgelse
- Der bør så vidt muligt foreligge en kognitiv vurdering med henvisningen.
- Suppler ved behov med relevante psykologiske test f.eks. neuropsykologisk test eller projektive test.
Tilbage til top
1.7 Konklusion på udredning
- Afhold diagnostisk konference:
- Foretag multiaksial diagnostik - herunder vurdering af kognitivt niveau.
- Udarbejd behandlingsplan.
- Vurder behov for kommunale støtteforanstaltninger.
- Giv tilbagemelding til patient og forældre.
- Afhold ved behov netværksmøde eller vurder om skole/PPR/ kommunale instanser/egen læge skal inddrages på anden måde.
I Region H sendes behandlingsplan og erklæring og indkaldes til netværksmøde ved behov efter faglig vurdering.
Tilbage til top
2. Behandling
Det er god praksis at træffe beslutning om behandling på baggrund af barnets/den unges almene tilstand, symptomer og funktionsniveau i hjem, skole, fritid m.m. Behandleren baserer beslutningen på graden af belastning af kernesymptomer, evt. komorbiditet og funktionsniveau.
ADHD behandles med en kombination af specialpædagogik, medicin, psykoedukation og netværksarbejde, samt en række individuelle nonfarmakologiske behandlingstiltag, der skal overvejes i hvert enkelt tilfælde. Der kan således være behov for et forløb med manualiseret forældretræning, f.eks. New Forrest Parenting Program, behandling af søvnvanskeligheder da disse kan forværre ADHD symptomer, superviseret og manualiseret sanseintegrationsbehandling. Medicin kan aldrig stå alene.
- Søvnvanskeligheder, der ikke responderer på søvnhygiejne og tyngdeprodukt kan forsøges behandlet med melatonin.
Tilbage til top
2.1 Ordination af lægemiddel
Det er god praksis at vælge præparat ud fra forskelle i tid til indsættende effekt, varighed af effekt, misbrugspotentiale og bivirkningsprofiler mellem præparaterne.
- Inden medikamentel behandling:
- Vurder sværhedsgraden af ADHD-kernesymptomer med ADHD-RS. Til de ældste unge kan anvendes ASRS.
- Anvend bivirkningsskema mhp. baseline-registrering.
- Mål højde, vægt, blodtryk og puls.
- Anvend som hovedregel methylfenidat som første valg.
- Atomoxetin, lisdexamfetamin og dexamfetamin kan anvendes som andet valg.
- Atomoxetin kan anvendes som første valg ved behov for døgndækkende behandling, komorbide tics, depression eller misbrug af rusmidler.
- Guanfacin kan anvendes som tredje valg.
- Optrap medicinen forsigtigt over flere uger under hensyn til effekt og bivirkninger.
- Inddrag forældre og pædagoger i barnets/den unges daglige miljø i vurderingen af medicinens effekt og bivirkninger. Benyt bivirkningsskema samt ADHD-RS. Til de ældste unge kan anvendes ASRS.
- Orienter praktiserende læge skriftligt om diagnose, behandlingsindikation og medicinstatus.
Tilbage til top
2.2 Screening ved ambulante besøg, når patienten er i medikamentel behandling
Efter at den medikamentelle behandling er blevet titreret i dosis, er det god praksis mindst hvert ½ år at vurdere effekt, bivirkninger og hvor godt patienten overholder behandlingen. Derudfra tager man stilling til den fortsatte behandling.
Fremgangsmåde der skal benyttes ved kontrol af den medikamentelle behandling:
Monitorering af patienten:
- Observer patienten med henblik på evt. ny psykopatologi.
- Opdater anamnese med henblik på status af relevante problemområder og evt. nye symptomer.
- Opdater allergi og intolerans.
- Foretag medicinstatus.
- Mål højde, vægt, blodtryk og puls.
- Foretag ernæringsscreening.
- Vurder evt. suicialrisiko.
Vurdering af medikamentel behandling:
- Spørg til generel trivsel, skolegang/uddannelse.
- Spørg til hvordan patienten overholder behandlingen.
- Vurder effekt af medikamentel behandling – benyt ADHD-RS til forældre/lærer/pædagog - til de ældste unge kan benyttes ASRS.
- Vurder bivirkninger – anvend bivirkningsskema.
- Tag stilling til evt. dosisændringer, præparatskift eller seponering.
Information:
- Orienter patienten og evt. pårørende om aftaler og eller ændringer i behandlingsplanen.
Tilbage til top
2.3 Regimer og behandling
- Patienten kan følges i ambulatoriet indtil patienten fylder 18 år.
Tilbage til top
2.4 Psykoedukation
- Tilbyd psykoedukation til patient og forældre (pårørende) - enten i forbindelse med de individuelle besøg i klinikken eller ved særlige gruppebaserede programmer for patienter og/eller pårørende.
Tilbage til top
2.5 Ernæringsterapi
- Forebyg risiko for medicininduceret vægttab/lav vækst ved generel kostvejledning.
- Det anbefales at følge Fødevarestyrelsens officielle kostråd.
- Se endvidere tværregional vejledning Ernæringsterapi - børn og unge
Tilbage til top
2.6 Forebyggelse
- Vejledning i betydningen af positive sociale erfaringer/træning, kost og søvn samt forebyggelse af negativ personlighedsudvikling/adfærdsproblemer.
- Ved konsultation ydes psykoedukativ vejledning efter behov til patient og pårørende.
- Via kontakt til de relevante myndigheder i kommunen kan behov for særlige foranstaltninger efter sociallovgivningen eller folkeskolelovgivningen afklares.
Tilbage til top
2.7 Rehabilitering
- Inddrag kommunale myndigheder, PPR og egen læge i koordinering af den sociale, pædagogiske og sundhedsmæssige indsats over for barnet/den unge og familien, via netværksmøder, erklæringer, besvarelse af anmodning om statusattest med videre.
Tilbage til top