Voldsforebyggelsespolitik for Nordsjællands Hospital

Overordnede visioner, mål, indsatsområder og evt. planer

 

Overordnede visioner, mål, indsatsområder og evt. planer

Voldsforebyggelsespolitikken er godkendt af VMU d. 12. december 2014.

Afsnittet "Arbejdsrelateret vold udenfor arbejdstiden" er godkendt af VMU d. 23/5-2016

Denne politik skal medvirke til at forebygge forekomsten af hændelser med vold og trusler om vold, samt anvise retningslinier for hjælp under, og opfølgning efter, voldsomme episoder.

Vold og trusler defineres på NOH som:

Begivenheder hvor personer krænkes, trues eller overfaldes ifm deres arbejde under omstændigheder, der indebærer en direkte eller indirekte trussel mod deres sikkerhed, velbefindende og sundhed (Europa-kommissionens definition).

Ved fysisk vold er der tale om aktivt påført vold som f.eks. slag, spark, bid, kvælningsforsøg og knivstik. Der kan også være tale om, at de ansatte bliver involveret i voldsomme hændelser.

Psykisk vold omfatter episoder, hvor de ansatte bliver udsat for verbale trusler, krænkelser, truende adfærd, systematisk fornedrelse, ydmygelse eller lign.

(Arbejdstilsynet, AT-meddelelse nr. 4.08.4)

Der er således tale om vold, uanset om det omhandler fysiske eller psykiske overgreb, og uafhængigt af om den der udøver volden er bevidst om sine handlingers karakter og konsekvenser.

Nordsjællands Hospitals holdning til vold og trusler om vold

  • Vi anser vold og trusler om vold for at være et fælles problem og et fælles ansvar, dvs. at vi:
  • Taler åbent med hinanden om vold og trusler om vold
  • Forebygger vold og trusler om vold
  • Registrerer vold og trusler om vold
  • Bakker hinanden op med handlinger og ord
  • Vi bruger voldsforebyggelsespolitikken som en naturlig del af vores hverdag, allerede fra jobstart

 

Nordsjællands Hospitals målsætning i det voldsforebyggende arbejde

  • At sikre trivsel og tryghed hos medarbejderne
  • At forebygge og nedbringe antallet af voldsepisoder
  • At begrænse følgevirkninger hos medarbejdere, der har oplevet fysisk eller psykisk vold
  • At sikre at alle er klar over, hvordan vold og trusler forebygges og håndteres
  • At der er fokus på registrering af fysisk og psykisk vold
  • At det voldsforebyggende arbejde forankres lokalt på alle afdelinger og afsnit. Herunder at voldsforebyggelse drøftes i LMU årligt mhp at skabe fælles forståelse for voldsproblematikken.
  • At nyansatte introduceres til voldsforebyggelsespolitikken samt lokale retningslinjer
  • At sikre at medarbejdere får dækket behov for efteruddannelse i forhold til håndtering af vold og trusler

 

Voldsforebyggelse på Nordsjællands Hospital

Nordsjællands Hospital bestræber sig på at forebygge voldsepisoder gennem professionel adfærd, organisering af arbejdet, tilpasning af de fysiske rammer og uddannelse.

Professionel adfærd

  • Vi møder patienten/den pårørende med respekt og åbenhed
  • Vi optræder professionelt
  • Vi anvender konfliktdæmpende adfærd (”jeg” sprog, enkelt og konkret sprogbrug)*
  • Vi møder konflikter åbent (erkender uenighed), og er villige til at undersøge og forstå baggrunden for konflikten
  • Vi bestræber os på at skabe ro og forudsigelighed for patienter og pårørende

* Konfliktdæmpende kommunikation prøver at imødekomme den andens behov, uanset med hvilke følelser de bliver udtrykt. Det betyder, at uanset om det er følelser som aggressivitet, angst eller sorg, der dominerer den andens kommunikation så forsøger man at forstå og respektere den andens budskab.Organisering af arbejdet

Organisering af arbejdet

Nordsjællands Hospital tilstræber at tilrettelægge arbejdet, så aggressiv adfærd og vold forebygges. Det kan bl.a. ske ved at sikre korte ventetider og undgå skiftende personale omkring patienter og pårørende. Vurdering af medarbejdernes sikkerhed ved alenearbejde indgår i afdelingernes APV.

Fysiske rammer

Afdelingerne indrettes, så risikoen for vold reduceres mest muligt og såvel hensyn til patienten som den ansatte tilgodeses. Dette kan bl.a. ske ved, at lokaler (f.eks. vente og opholdsrum) indrettes på en måde, der giver patienten/den pårørende et roligt og venligt indtryk og som giver den ansatte sikkerhed og tryghed.

Etablering af flugtveje og fysisk afskærmning mellem den ansatte og patienten/den pårørende overvejes.

Adgangsforhold er – i aften/nat perioden – indskrænket til et minimum, således at uønsket adgang til afdelingerne reduceres.

De fysiske rammer drøftes lokalt i afdelingerne og det besluttes hvordan det skal være og hvem der har ansvaret.

Uddannelse

Nordsjællands Hospital sikrer, at medarbejdere får tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på en farefri måde. I områder med kendt voldsrisiko er det særlig vigtigt med tilpasset instruktion og uddannelse samt at denne viden vedligeholdes.

Nyansatte (herunder vikarer, studerende, elever etc.) introduceres lokalt til voldsforbyggelsespolitikken samt lokale retningslinier.

Den lokale ledelse er ansvarlig.

Link til grundlæggende og skræddersydede kurser i konflikthåndtering på NOH

Håndtering af konfliktsituationer

Vær opmærksom på situationer eller adfærd hos personer, som kan varsle om optræk til en konflikt og adviser øvrigt personale, som kan komme til hjælp, hvis situationen udvikler sig. Undgå om muligt at være alene med personen/personerne. Vær opmærksom på mulig flugtmulighed, og oprethold en professionel, venlig og imødekommende adfærd overfor pågældende.

I konfliktsituationer tilstræbes, at alle ansatte med opbakning fra kolleger, håndterer situationen på den mindst indgribende måde for de involverede parter med øje på, at undgå en optrapning af konflikten.

Hvis en situation udvikler sig, kan der tilkaldes hjælp som beskrevet på Actioncard Rød ###FOLDER###

Læs evt. mere om "vold og trusler" på IntraNord.

I tilfælde af utryghed i en konfliktsituation, hvor det kunne være tryghedsskabende at I var mere personale i afsnittet, kan du fortsat kontakte portørvagten jf. numrene på Action Card, se Actioncard Rød ###FOLDER###

Serviceassistenterne i portørvagten er dog ikke vagtuddannelde eller nødvendigvis uddannede i konflikthåndtering og vil derfor udelukkende kunne tilbyde deres tilstedeværelse. Serviceassistenterne har varierende størrelse og begge køn kan være på vagt.

Vær opmærksom på at portørvagten har andre funktioner og derfor ikke nødvendigvis hurtigt kan forlade igangværende opgaver, herunder MAT-kald eller traume, der er således ingen angivet responstid.

Politiet (1-1-2) bør derfor tilkaldes hvis der er talt om; fysisk vold, risiko for brug af fysisk vold, fremsættelse af trusler om anvendelse af vold, nægtelse af at imødekomne ordrer fra personalet om at forlade området, iagttagelse af igangværende hærværk, tyveri eller indbrudsforsøg, eller våbenbestiddelse.

Opfølgning efter en voldsepisode

Falck kan tilbyde hjælp til debriefing til de involverede i episoden og psykisk krisehjælp til den voldsramte. Hjælpen visiteres i dagtid på hverdage af arbejdsmiljøkonsulenterne i HR-enhedenVed akut behov for hjælp kan Falck kontaktes på ###TELEFON### (døgnet rundt). Falck kan tilbyde hjælp til debriefing til de involverede i episoden og psykisk krisehjælp til den voldsramte. Der kan være brug for psykisk krisehjælp lige efter episoden eller på et senere tidspunkt hvis det viser sig at den/de voldsramte får en forsinket reaktion.

Læs evt. mere om "psykologisk rådgivning" på IntraNord.

Psykologisk rådgivning til ansatte i Region Hovedstaden (VIP-vejledning).

Registrering og anmeldelse af voldsepisoder

Alle hændelser med vold og trusler om vold skal registreres i SafetyNet som en intern registrering af vold/trusler om vold eller som en arbejdsulykke. Derud over skal der tages stilling til om hændelsen skal politianmeldes.

Arbejdsrelateret vold udenfor arbejdstiden

Det er arbejdsgivers pligt at vurdere, om der er risiko for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden på grund af forhold i medarbejderens arbejde. Bilag til Voldsforebyggelsespolitik vold uden for arbejdspladsen.DOC


Planlægning, tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet

Det er den lokale afdelingsledelses ansvar løbende at have opmærksomhed på risikobilledet og indlede drøftelse heraf i medarbejdergruppen, hvis der vurderes at være en potentiel risiko for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden. Dette med henblik på at finde løsninger for de berørte medarbejdere. Risikovurderingen kan ske som en del af det forebyggende systematiske arbejde i afdelingens arbejdsmiljøgruppe.

Vejledning af de ansatte

Arbejdsgiver har endvidere pligt til at sikre, at der fastsættes retningslinjer for og vejledes i, hvordan de ansatte på en hensigtsmæssig måde kan håndtere tilløb til og episoder med arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden.

HR-enheden tilbyder vejledning og hjælp til udarbejdelse af lokale voldsforbyggende handleplaner, praktisk træning i håndtering af konfliktfyldte situationer og undervisning i defusing og debriefing teknikker. Afdelinger der ønsker at benytte dette tilbud, kan henvende sig til HR-enheden.

Hjælp til politianmeldelse

Det fremgår af bekendtgørelsen, at hvis en voldsepisode finder sted uden for arbejdstiden, er den skadelidte selv ansvarlig for en eventuel anmeldelse til politiet. Hvis arbejdsgiver får kendskab til en arbejdsrelateret voldsepisode uden for arbejdstid, har denne dog pligt til at tilbyde skadelidte bistand til at politianmelde voldsepisoden, hvis den ansatte ønsker det. Det er afdelingsledelsens ansvar at yde denne støtte.

Afdelingsledelsen er dog ikke forpligtet til at være opsøgende i forhold til at få kendskab til, om episoderne har fundet sted.

ID-kort

Der henvises til den regionale vejledning Retningslinjer for arbejdsdragt for personale ansat i Region Hovedstaden for retningslinjer for, hvor mange oplysninger der skal fremgå af ID-kortet.

For mere information se:

Arbejdsskader (IntraNord)

Anmeldelse af arbejdsulykker (SafetyNet) (IntraNord)

Intern registrering af vold og trusler (IntraNord)

Vold, mobning og chikane i tilknytning til arbejdet - ansatte (Regional vip-vejledning)

Psykologisk rådgivning til ansatte i Region Hovedstaden (Regional vip-vejledning)

Psykisk førstehjælp, defusion og debriefing (Hospitalsvejledning)

 

Tilbage til top