Testamente, oprettelse af under indlæggelse

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

 

At sikre, at personalet kan håndtere en anmodning fra en terminal patient om oprettelse af testamente under indlæggelse.

Tilbage til top

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Personale på de kliniske afdelinger på Nordsjællands Hospital.

Tilbage til top

 

Definitioner

 

Fremgangsmåde

Betingelser for at oprette testamente

For at kunne oprette et testamente skal patienten være fyldt 18 år. Desuden skal denne være i stand til at handle fornuftsmæssigt.

Et testamente skal oprettes skriftligt. Det skal underskrives eller vedkendes under overværelse af to vidner (vidnetestamente) eller en notar fra byretten (notartestamente). Kan intet af dette nås på grund af testators tilstand, kan oprettes et nødtestamente på en hvilken som helst måde (FX SMS, indtaling af besked, papir og kuglepen, mv.). Svagheden ved et nødtestamente vil ofte være, at det kan være vanskeligt senere at fastslå, om det er ægte.

Notartestamente

Da et notartestamente er den sikreste måde at oprette et testamente på, skal der, hvis en terminal patient, der ikke selv er i stand til at møde op på notarialkontoret, ønsker at oprette et testamente eller ændre et eksisterende testamente, som udgangspunkt tages kontakt til

Notaren

Retten i Hillerød
Søndre Jernbanevej 18 B
3400 Hillerød

Tlf: ###TELEFON### eller ###TELEFON### 
Sikker mail: ###EMAIL###

http://www.domstol.dk/hilleroed/Pages/default.aspx

i tidsrummet 8.30 til 15 med henblik på at aftale tid for notarens besøg på afdelingen.

Notaren skal sikre sig, at patienten er i stand til at handle fornuftsmæssigt. Det kan for eksempel ske ved at tale om testamentets indhold. Det er ikke notarens opgave at godkende testamentet, men denne vil formentlig påpege åbenlyse mangler eller misforståelser. Der skal laves en original og en kopi, som begge skal skrives under for notaren. Dommerkontoret beholder kopien og underretter et centralt register om, at testamentet er oprettet. Notaren sender originalen til patienten, når påtegninger og indberetning er ekspederet. Retsafgiften er 300 kr.

Vidnetestamente

Er der ikke tid til at afvente notarens besøg, kan 2 personer hjælpe patienten med at få lavet et vidnetestamente i stedet. Skabelon til vidnetestamente ###FOLDER###. Hvis det ønskes, deltager Bodil Dejgaard, Direktionssekretariatet, gerne i dagtiden. Bodil Dejgaard kan kontaktes på lokal 3073.

Vi har ikke forpligtede til at hjælpe patienten med dette og det kan i sjældne tilfælde i forbindelse med en arvestrid føre til, at man bliver indkaldt som vidne til retten for at fortælle, hvad man ved om tilblivelsen af testamentet. Men hvis patienten ikke kan nå at tilkalde pårørende eller ingen pårørende har, kan det være en stor hjælp.

Et vidnetestamente skal være skriftligt, indeholde testators navn, adresse og CPR-nr. og underskrives eller vedkendes i samtidig nærværelse af to vidner.

Vidnerne bør angive

  • deres navn, stilling og bopæl
  • tid og sted for deres underskrift på testamentet
  • at de ved testators underskrift eller vedkendelse af testamentet har været samtidig til stede som testamentsvidner efter testators ønske
  • at testator er i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamente, og
  • eventuelle andre omstændigheder, der kan være af betydning for testamentets gyldighed.

Ved vurderingen af om testator er i stand til at handle fornuftsmæssigt undersøges, om testator i det væsentlige forstår, hvad ordvalget i testamentet betyder og bevirker, hvad formuen består af, mv.

Vidnerne skal være til stede som testamentsvidner, fordi testator ønsker det, og de skal vide, at det er oprettelsen af et testamente, de bevidner.

Vidnerne skal være fyldt 18 år, og de må ikke mangle forståelse af vidnebekræftelsens betydning.

En person kan ikke være testamentsvidne, hvis testamentet indeholder bestemmelser til fordel for vidnet eller vidnets nærmeste familie. 

Nødtestamente

Hvis patienten ikke kan nå eller har mulighed for at oprette et notartestamente eller et vidnetestamente, kan denne oprette et nødtestamente.

Der er ingen formkrav til, hvordan nødtestamentet skal oprettes. Det kan ske ved at skrive på et stykke papir eller andet materiale, indtale en besked, eller optage en video, men det kan have en bevismæssig værdi, at det er underskrevet og tydeligt dateret.

 

Det er meget vigtigt, at de pårørende eller retten får at vide, at patienten har oprettet et vidne- eller nødtestamente, og hvor originalen opbevares, da et vidnetestamente eller et nødtestamente ikke kommer automatisk frem ved testators død som et notartestamente.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Bodil Dejgaard, Direktionssekretariatet, på lokal ###TELEFON### eller til Informationen på lokal ###TELEFON### (Hillerød) eller ###TELEFON### (Frederikssund).

Tilbage til top

 

Ansvar og organisering

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Bilag