Rygepolitik Nordsjællands Hospital

Overordnede visioner, mål, indsatsområder og evt. planer

 

Formål

 

Politikken præciserer hvordan Nordsjællands Hospital forholder sig til rygning, samt hvordan rygepoltikken udmøntes i praksis.

Nordsjællands Hospital er røgfrit område. Det betyder, at rygning ikke er tilladt på hele hospitalets område, hverken indendørs eller udendørs.

Rygepolitikken skal

  • skabe og sikre et røgfrit behandlings- og plejemiljø af hensyn til såvel patienter som personale
  • nedsætte rygningsrelateret sygefravær på alle afdelinger for personalet
  • støtte og motivere personale og patienter til et rygestop med relevante tilbud
  • understøtte det faktum, at alle medarbejdere har krav på et røgfrit arbejdsmiljø

Målgruppe

Personale samt andre med et ærinde på Nordsjællands Hospital, fx. håndværkere, flyttemænd og leverandører.

Lejligheder på Nordsjællands Hospital, der er udlejet til personale er ikke omfattet af rygeforbuddet ved ophold indenfor i selve lejligheden.

Definitioner

Rygning omfatter alle former for nydelsestobak, som afgiver røg, damp og duft, herunder også E-cigaretter.

Indendørsarealer omfatter alle bygninger og lokaler på Nordsjællands Hospitals matrikler.

Udendørsarealer omfatter alle udendørs områder på Nordsjællands Hospitals matrikler.

Nordsjællands Hospital omfatter følgende matrikler

Nordsjællands Hospital – Hillerød

Nordsjællands Hospital – Frederikssund

Nordsjællands Hospital – Sundhedshuset Helsingør

Psykiatriske afdelinger i Hillerød og Helsingør

Fremgangsmåde

Retningslinier for personale:

  • Ledere og medarbejdere må ikke ryge på Nordsjællands Hospital, hverken inden- eller udendørs
  • Ledere og medarbejdere må ikke forlade Nordsjællands Hospital i arbejdstiden for at ryge udenfor matriklerne

Retningslinier for samarbejdspartnere med et ærinde på Nordsjællands Hospital

  • Samarbejdspartnere med et ærinde må ikke ryge på Nordsjællands Hospitals matrikler.

  

Sanktioner for personalet

Intentionen med en rygepolitik er som udgangspunkt, at Hospitalet ønsker et røgfrit behandlings- og plejemiljø til gavn for patienter og personale. Som et nyt tilbud er det besluttet, at der nu tilbydes rygestopforløb i sammenhæng med en førstegangs overtrædelse af rygepolitikken, hvor man får en mundtlig påtale.

Overtrædelse af rygepolitikken håndteres således efter følgende principper:

  1. overtrædelse medfører mundtlig påtale. 

Accept af rygetilbud:

Overtrædelse igen af rygeforbuddet inden for et år efter datoen for den mundtlige påtale, medfører en skriftlig advarsel.

Overtræder medarbejderen rygeforbuddet efter et år fra datoen for en mundtlig påtale, får medarbejderen på ny en mundtlig påtale. 

Ikke accept af rygetilbud ved mundtlig påtale:

  1. Overtrædelse efter en mundtlig påtale medfører en skriftlig advarsel.
  2. Overtrædelse efter en skriftlig advarsel medfører indstilling til afskedigelse.

Rygepoltikken håndteres efter følgende principper for samarbejdspartnere

  • Hvis samarbejdspartnere (håndværkere, leverandører, flyttemænd, taxa m.v.) ryger, bliver de gjort opmærksom på, at Nordsjællands Hospital er røgfrit både ude og inde. Hvis dette ikke overholdes, indstilles til at samarbejdet ophøre.

Ansvar og organisering 

Det er ledelsens opgave, at gøre opmærksom på overtrædelse af rygepolitikken samt effektuere eventuelle sanktioner. Det er alle ansattes ansvar at støtte op om politikken. Alle ledere er forpligtet til at være opsøgende og initiativtagende overfor eventuelle mistanker om rygning.

Information

Der informeres om røgfrit miljø på Nordsjællands Hopsital på følgende måder:

  • I velkomstmapper der udleveres til den enkelte patient ved indlæggelsessamtalen.
  • På IntraNord og på Nordsjællands Hopsitals hjemmeisde.
  • Pjece til eksterne samarbejdspartnere, f.eks. håndværkere, flyttemænd, leverandører m.fl.
  • På opsatte informationsskærme i venteområder/opholdsområder.
  • Skiltning (malet på asfalten "Røgfrit Hospital - ude og inde") på udvalgte steder på Nordsjællands Hospital.

Rygepolitikken er godkendt af Virk MED den 27. maj 2013.

Revision af Rygepolitikken er godkendt af VMU 30. november 2016.

Tilbage til top