Psykisk førstehjælp, defusion og debriefing

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At sikre, at personalet ikke påvirkes unødigt emotionelt og kognitivt af voldsomme oplevelser, så som vold/truende adfærd, selvmord, selvmordsforsøg, traumatiske patientforløb m.v.

At den enkelte medarbejder får den information og omsorg, som medarbejderen har brug for.

Tilbage til top

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Alt personale på Nordsjællands Hospital.

Tilbage til top

 

Definitioner

Psykisk førstehjælp

Omsorg der ydes inden for de første timer efter en akut psykisk belastende hændelse af en lokal hjælper uddannet i psykisk førstehjælp.

Defusing

Et kort møde mellem de involverede fagpersoner og nærmeste leder der finder sted samme dag. Defusing aflaster og er en hjælp til umiddelbar følelsesmæssig afklaring.

Debriefing

Et længerevarende møde under ledelse af en psykolog, hvor én eller flere involverede fagpersoner taler deres tanker, følelser og reaktioner grundigt igennem. Hensigten er at genoprette deres tro på egne faglige kompetencer og dermed deres arbejdsevne. 

Tilbage til top

 

Fremgangsmåde

Psykisk førstehjælp

Psykisk førstehjælp består af handlinger der viser, at medarbejderen ikke er overladt til sig selv, og hjælper medarbejderen til en første bearbejdning af de ubehagelige oplevelser og til, at medarbejderen kan bevare sin faglighed og sit selvværd.

Psykisk førstehjælp er ikke terapi eller behandling.

Det gives af en hjælper som har gennemført kursus i Psykisk Førstehjælp og er udpeget til at stå for psykisk førstehjælp til medarbejdere der har været udsat for voldsomme oplevelser i arbejdstiden.

Den der yder psykisk førstehjælp skal være opsøgende, fordi den skadelidte ofte ikke har overskud til at bede om hjælp og støtte.

 

Defusing

Defusing er en struktureret aflastningssamtale mellem de involverede medarbejdere, der finder sted umiddelbart efter en hændelse eller – hvis det ikke er muligt – inden personalet går hjem fra vagt.

Mødet skal sikre, at de ansatte ikke forlader arbejdspladsen med en række uafklarede oplevelser.

Defusing skal bidrage til en sammenhængende beskrivelse af episoden, så deltagerne får mulighed for at udtrykke de umiddelbare reaktioner på hændelsen.

Defusing medvirker til at de involverede opnår en fysisk lettelse, øget kontrol og mindsket magtesløshed.

Defusing ledes enten af den ansvarshavende eller nærmeste leder evt. med bistand af en konsulent fra HR enheden. Den ansvarshavende eller lederen har ansvar for at videreformidle evt. behov for yderligere støtte og hjælp til den enkelte eller til gruppen.

 

Debriefing

Debriefing er en kriseinterventionsindsats i forbindelse med akut opstået og voldsomme episoder.

Debriefing tager sigte på at dele og gennembearbejde traumatiske/voldsomme oplevelser og skal medvirke til at reducere og forebygge unødige eftervirkninger.

Debriefing ledes af en psykolog enten fra afdelingen eller HR enheden. Såfremt det ikke er muligt, kan der træffes aftale med Falch Health Care via HR enheden.

Debrifing er en formaliseret gruppesamtale med de involverede parter, herunder evt. kolleger der har været vidne til eller fulgt episoden via telefon eller på anden vis.

Debriefing er et møde, hvor tanker, følelser og reaktioner tales grundigt igennem – enten enkeltvis eller i gruppe. Samtalen anvendes også til at identificere medarbejdere, der har brug for at blive henvist til yderligere samtaler med psykolog.

Debriefing gennemføres sædvanligvis 2-5 døgn efter hændelsen og er typisk af et par timers varighed. 

Kontakt til HR enheden.

 

Tilbage til top

 

Ansvar og organisering

Nærmeste leder har ansvar for, at der sker en opfølgning for personale, der i arbejdsmæssig sammenhæng har været udsat for en akut psykisk belastende hændelse.

Ved ledelsens fravær påhviler det den ansvarshavende at iværksætte opfølgning straks efter hændelsen samt kontakte og informere ledelsen. Opfølgning i dagene efter påhviler den nærmeste leder, herunder evt. visitering til samtaler via HR enheden hos FalckHealthCare.

Tilbage til top

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Bilag