Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag

Målgrupper og anvendelsesområde

Læger og sygeplejersker på Lunge- og Infektionsmedicinsk afdeling på Nordsjællands Hospital i relation til patienter, som er en del af CAPTAIN.

Tilbage til top

Definitioner

CAPTAIN (Comprehensive And Prospective Treatment And Individual Nursing): Et ambulant tilbud til mennesker med svær KOL eller interstitielle lungesygdomme, som er stratificeret til opfølgning i Lunge-og Infektionsmedicinsk Ambulatorium på Nordsjællands Hospital. I stedet for faste kontroller tilbydes patienterne et behovsrettet og palliativt tilbud afhængig af individuelle behov og symptomer. Formålet er at støtte patienter og pårørende i at leve i en hverdag med lungesygdom og ikke kun fokusere på det behandlingsmæssige. Organiseringen bygger på kontinuitet/relation, tilgængelighed og patient- og pårørende involvering og har en palliativ tilgang i forhold til helhedstænkning og fokus på den enkelte patients livskvalitet. Patienterne tilknyttes en navngiven sygeplejerske (CAPTAIN sygeplejerske), som følger deres forløb og i samarbejde med patient og pårørende vurderer, hvornår problemstillingen kræver, at en læge involveres. Der afholdes Advance Care Planning samtaler (ACP samtaler) minimum én gang årligt.

ACP-samtale: Samtale med patient og eventuelt pårørende om patientens tilstand, prognosen og behandlingsmulighederne samt lægens vurdering af behandlingsniveauet, herunder at der ikke skal iværksættes genoplivningsforsøg i tilfælde af hjertestop, og hvor patient og eventuelle pårørende - på grundlag af informationen - får mulighed for at tilkendegive deres stillingtagen hertil.

Genoplivning: Basal genoplivning (ventilation og hjertemassage) og avanceret genoplivning (defibrillering, intubation og medikamentel behandling).

Sygeplejersken: Skal i denne sammenhæng forstås som CAPTAIN sygeplejersken.

Lægen /behandlingsansvarlig læge: Skal i denne sammenhæng forstås som CAPTAIN lægen.

Fremgangsmåde

Om lovgivningen

Der skal som udgangspunkt altid iværksættes genoplivningsforsøg ved hjertestop, medmindre

patienten i det aktuelle behandlingsforløb har tilkendegivet, at vedkommende ikke ønsker genoplivning ved hjertestop (sundhedslovens §§ 25, stk. 1 og 26), eller
den behandlingsansvarlige læge har besluttet, at genoplivningsforsøg ikke skal iværksættes ved hjertestop (sundhedslovens § 26, stk. 2), mens al øvrig behandling eventuelt fortsat opretholdes.

Den læge, som er ansvarlig for patientens behandling, har det endelige ansvar for en beslutning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg. Lægen vurderer, om der i det konkrete tilfælde skal træffes en beslutning om at differentiere eller begrænse videre undersøgelse eller behandling enten helt (behandlingsophør) eller delvist (behandlingsgrænse). Sådanne beslutninger bør, hvor muligt, træffes af en speciallæge. Grundlaget for lægens beslutning om at undlade behandling ved fremadskridende livstruende sygdomme eller genoplivning ved hjertestop beror på en konkret lægelig vurdering af:

Den enkelte patients helbredstilstand.
Udsigterne til bedring.
Mulighederne for behandling.

Beslutning om til- eller fravalg af livsforlængende behandling træffes så vidt muligt på grundlag af en tværfaglig vurdering (konferencebeslutning) og journaliseres som sådan, men det er den behandlingsansvarlige læges ansvar, at der træffes en beslutning.

ACP samtalen

Når lægen vurderer, at patienten er kommet der til i sit forløb, hvor der ikke længere skal iværksættes genoplivningsforsøg ved hjertestop, har lægen pligt til at inddrage patienten i behandlingsovervejelserne. Patienten får herved mulighed for at tilkendegive sine ønsker, hvilket lægen skal tage med i sin samlede vurdering af de forsvarlige behandlingsmuligheder.

Ved samtalen informeres patient og eventuelt pårørende om lægens vurdering af patientens tilstand, prognosen, behandlingsmulighederne og behandlingsniveauet, herunder at der ikke skal iværksættes genoplivningsforsøg i tilfælde af hjertestop.

Patienten kan frabede sig information.

Opfølgning på ACP-samtalen

Når ACP samtale med patient og eventuelle pårørende har været afholdt, foretages følgende:

Journalnotat (samtale) om ACP samtale (læge)
Der laves Best/ord og notat om behandlingsniveau i journalen – kopi til egen læge (læge)
Patient og læge underskriver det fælles brev til ambulancepersonale og akutlæge (bilag 1). Der tages to kopier, 1 som lægges til indscanning i media i SP og 1 som indscannes og mailes til Akutberedskabet (se punkt 7). Originalen hæftes sammen med en kopi af journalnotatet og udleveres til patienten. Klistermærke med "Denne patient har frabedt sig genoplivning ved hjertestop/DNAR (do not attempt resuscitation)", en dato for beslutningen, telefonnummer til mellemvagt samt dato og signatur sættes på patientens sundhedskort.
Sygeplejersken laver korrespondancemeddelelse til egen læge med nedenstående tekst (smartphrase LIACAPafståelse) og følger op på, at der kommer svar tilbage:”Der har i dag været afholdt en samtale med @NAVN@ (og eventuelle pårørende - skriv hvem), hvor lægen har informeret om sin vurdering af @NAVN@s tilstand, prognose og behandlingsniveau, herunder at der ikke skal iværksættes genoplivningsforsøg i tilfælde af hjertestop. @NAVN@ (og eventuelle pårørende - skriv hvem) er enige i beslutningen. Da der er delt behandlingsansvar, ønsker vi i Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling en bekræftelse på, at du som praktiserende læge er enig i denne beslutning. Se journalnotat af xx (det som lægen har sendt jf. pkt. 2). Du kan sende din bekræftelse ved at besvare denne korrespondancemeddelelse og sende den retur til Lunge-og Infektionsmedicinsk Afdeling inden for én uge Att.: CAPTAIN sygeplejerske @MIG@”.
Når sygeplejersken har fået bekræftelse retur fra egen læge, laver sygeplejersken et kort notat i journalen: (Smartphrase LIACAPelgodkendt):”Egen læge er orienteret om beslutningen om, at der ikke skal iværksættes genoplivningsforsøg i tilfælde af hjertestop og har ikke haft indvendinger i forhold til denne beslutning”. Er egen læge ikke enig, skal der ske en afklaring mellem lægen og egen læge.
Sygeplejersken kan efter aftale med patienten orientere de pårørende, der ikke har deltaget i samtalen, om beslutningen. Der informeres om, man som pårørende godt i situationen kan have behov for at ringe om hjælp, men at det er af betydning, hvis de ringer ###TELEFON###, 1-1-2 eller til hjemmeplejen, at de sørger for at oplyse, at der er taget en beslutning om, at patienten ikke skal genoplives. Det er også vigtigt, at pårørende præsenterer redderne for det fælles brev (bilag 1), journalnotat og patientens sundhedskort. Eventuel samtale med pårørende noteres i journalen.
Sygeplejersken orienterer hjemmeplejen i de tilfælde, hvor patienten har tilknytning hertil – eller hvis patienten senere bliver tilknyttet. Dette sker via korrespondancemeddelelser.
Sygeplejersken orienterer Region Hovedstadens Akutberedskab (Akutberedskabet) ved at få en sekretær til at indskanne en kopi af det underskrevne orienteringsbrev (bilag 1) og journalnotatet og maile det og sygeplejerskens kontaktoplysninger til ###EMAIL###. Kontaktoplysninger gives, så Akutberedskabet ved, hvor de skal henvende sig ved eventuelle spørgsmål.
Det er sygeplejerskens opgave at sørge for opfølgning, herunder uden unødigt ophold at give Akutberedskabet og egen læge besked, hvis patienten skulle ændre sin stillingtagen eller ordinationen ændres.

Sygeplejersken lægger label med patient navn og CPR-nummer i mappe ”Afståelse fra genoplivning” til videre opfølgning og evaluering, så længe afståelse fra genoplivning er et projekt.

Arbejdsgange i Akutberedskabet

Når Akutberedskabet modtager orientering fra sygeplejersken, jf. pkt. 8, oprettes en gul trekant herom med angivelse af telefonnummer ###TELEFON### til MELLEMVAGT på Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital.

Erklæringen modtaget fra sygeplejersken journaliseres i WorkZone. Der henvises i øvrigt til VIP-vejledning Patientadvarsel (gul trekant) om konkrete aftaler om borger, Akuttelefonen 1813 og 1-1-2 AMK-Vagtcentralen.

Hvis der i forbindelse med konkret kontakt til 1813/1-1-2 ved hjertestop opstår tvivl om beslutningen, ringer akutlægen eller AMK-lægen til Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, MELLEMVAGT på telefon ###TELEFON### og oplyser dato for beslutningen. Mellemvagten kan hermed tjekke notatet om behandlingsniveau og vejlede akutlægen.

Ansvar og organisering

Afdelingsledelsen på Lunge- og Infektionsmedicinsk afdeling har ansvaret for

at instruksen implementeres og
at der fastlægges kriterier for revurdering af ordinationen: »Ingen indikation for genoplivning ved hjertestop«, i tilfælde af, at tilstanden forbedres eller patientens stillingtagen ændres, så det sikres, at denne fortsat er aktuel.

Tilbage til top