Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
Formål
At vejlede hospitalspersonalet om, hvad der ved henvendelser må oplyses om patienter med og uden diskretion, og hvordan man skal forholde sig, når patienter ønsker at være indlagt under diskretion.
Definitioner
Nærmeste pårørende om en person er nærmeste pårørende beror på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Ved nærmeste pårørende forstås først og fremmest patientens samlevende ægtefælle eller samlever, slægtninge i lige linje, og alt efter de konkrete forhold, søskende. Adoptivbørn og plejebørn, vil som regel jævnligt kunne betragtes som nærmeste pårørende. En partner i et registreret parforhold falder også ind under begrebet. Begrebet "nærmeste pårørende" bør, afhængigt af den konkret situation, fortolkes udvidende. En nær ven, patientrådgiver m.fl., der er fortrolig med patienten, og som af patienten blev opfattet som "den nærmeste" falder ind under begrebet, hvis det er utvivlsomt, at pågældende er den nærmeste.
Fremgangsmåde
Uanset om en patient er indlagt under diskretion eller ej, må der videregives oplysninger til pårørende, hvis der foreligger et skriftligt samtykke fra patienten hertil.
Hvis der ikke foreligger et skriftligt samtykke til videregivelse af oplysninger, gælder følgende:
1. Patienter uden diskretion
Her må personalet til nærmeste pårørende oplyse, om den pågældende er på hospitalet samt på hvilket sengeafsnit/ambulatorium den pågældende i givet fald opholder sig.
Der må ikke gives andre oplysninger, herunder om diagnose eller bopælsadresse (bl.a. af hensyn til indbrudsrisiko). Der må heller ikke oplyses om forløb på andre hospitaler, da man ikke kan se, om patienten har ønsket diskretion dér.
2. Patienter med diskretion
Nogle patienter ønsker at være indlagt under diskretion. Det kan fx skyldes, at de ikke ønsker, at offentligheden skal få at vide, at de har et forløb på hospitalet, eller at de ønsker at skjule det for pårørende, fx en voldelig partner. I givet fald registreres dette i SP.
Det indebærer, at personalet ved alle henvendelser udefra skal oplyse, at man ikke kan se, at vedkommende er registreret som patient på hospitalet. Dette betyder også, at blomster og andre gaver til patienten skal afvises.
Det er meget vigtigt, at patienten ved anmodningen om diskretion bliver gjort opmærksom på disse konsekvenser diskretion. Patienten kan i givet fald selv kontakte de pårørende, som den pågældende eventuelt ønsker skal kende til indlæggelsen. Hvis man vil sikre sig, at en patient har forstået rækkevidden af at være indlagt under diskretion, kan man udlevere 
Patientinformation vedrørende indlæggelse under diskretion 2020.pdf.
Der kan fortsat sendes oplysninger i form af epikrise til egen læge, medmindre patienten specifikt har frabedt sig dette. Se VIP om Udveksling af helbredsoplysninger - med og uden samtykke
I helt særlige tilfælde, som fx hvis politiet anmoder om, at en person indlægges under diskretion eller patienten af andre grunde har et særligt behov for beskyttelse, kan patientens navn i SP erstattes med ”Ingen oplysning må gives”. I disse tilfælde figurerer patienten alene med sit cpr.nr. Herved sikres det, at heller ikke andre hospitaler, der er involveret i patientens behandling, uforvarende kommer til at oplyse om, at den pågældende er indlagt.
Ved tvivl kontaktes Direktionssekretariatet på lokal 30 73.
Særligt om oplysninger til politiet om patienter indlagt under diskretion
Hvis politiet kontakter hospitalet vedrørende en person, der er indlagt under diskretion, skal det oplyses, at man ikke umiddelbart kan se, at patienten er indlagt, men at man gerne vil undersøge det nærmere og vende tilbage. Herefter foretages en kontrolopringning til politistationen, inden man videregiver oplysningen om, at patienten er indlagt. Man skal samtidig gøre opmærksom på, at patienten ikke ønsker dette oplyst til pårørende mv. Formålet med at give politiet oplysning om en patients indlæggelse er, at man herved undgår at politiet iværksætter større eftersøgninger, hvis de pårørende inddrager politiet i deres søgen.
Medmindre der er tale om efterforskning af alvorlig kriminalitet, såsom manddrab, seksualforbrydelser og grovere vold, herunder vold mod børn, må der ikke uden patientens samtykke videregives oplysninger til politiet herudover.
Særligt om oplysninger til forældremyndighedens indehaver om 15-17-årige
Som udgangspunkt har forældremyndighedens indehavere ret til at få information og blive inddraget i en 15-17-årigs stillingtagen til behandling mv.
Der kan dog i den konkrete situation være tungtvejende hensyn til den unge, som taler for at undlade at informere om de oplysninger, som den unge har givet sundhedspersonalet. Reglerne om abort og prævention indeholder særlige undtagelser fra pligten til at informere forældremyndighedens indehaver.
Hvorvidt forældrene skal informeres, beror på en konkret vurdering i den aktuelle situation. I vurderingen indgår blandt andet behandlingens karakter, sygdommens alvor, oplysningernes art, den unges alder og modenhed og behovet for opfølgning i hjemmet, herunder udøvelsen af forældrenes omsorgspligt.
3. Registrering af diskretion i Sundhedsplatformen
Diskretion skal registreres, så snart patienten udtrykker ønske om det.
Der er udarbejdet manual om markering af diskretion eller fortrolighed i Sundhedsplatformen.
Markering af diskretion eller fortrolighed kan ske på patientniveau eller på behandlingskontaktniveau. Hvis markeringen oprettes på patientniveau, vil den ses ved alle forløb, indtil den slettes. Det indebærer, at patienten ved eventuelle fremtidige kontakter skal tage stilling til, om denne fortsat ønsker dette.
Hvis der er markering om fortrolighed, mødes brugeren med "break the glass" som en yderligere beskyttelse af patientens oplysninger.
Er patienten indlagt under diskretion eller med fortrolighed, vil navnet stå med rød skrift eller forløbet være markeret med rød bjælke.
Akkrediteringsstandarder