Palliativ fysioterapi, henvisning til

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag

 

Formål

At beskrive proceduren for etablering af enten basal eller specialiseret palliativ fysioterapi til alvorligt syge og døende.

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og andet sundhedsfagligt personale, der arbejder med alvorligt syge og døende patienter.

Målgruppe for basal palliativ fysioterapi

Patienter med afgrænsede palliative behov indenfor få problemområder.

Målgruppe for specialiseret palliativ fysioterapi

Patienter tilknyttet palliative enheder, palliative afdelinger samt hospice (hospice varetager dog selv opgaven). Den specialiserede palliative fysioterapi er målrettet mennesker med palliative behov af en høj sværhedsgrad indenfor de enkelte problemområder og med flere sammenhængende problemområder. Patientens palliative problemstillinger er omfattende og komplekse med symptomer, der kræver viden eller samarbejde med flere faggrupper. Patienterne har eksempelvis:

  • Svære smerter
  • Respiratoriske problematikker med åndenød og angst
  • Lymfødem med kompromitteret lymfatisk afløb
  • Sår
  • Problemer med at lade vandet
  • Instabile fakturer
  • Nedsat fysisk funktion i kombination med kognitive problemer
  • Eksistentiel krise
  • Depression og/eller angst

 

Definitioner

 

Palliativt team: Udgående team fra Palliativ Enhed bestående af fx læge, sygeplejerske, fysioterapeut.

 

Fremgangsmåde

Vurdering

  • Du har identificeret en patient, som har behov for palliativ fysioterapi.
  • Du vurderer, hvorvidt de palliative problemstillinger kræver:

1) Basal palliativ fysioterapi

Under indlæggelse varetages basal palliativ fysioterapi (på alle afdelinger) af hospitalets fysioterapeuter. Basal palliativ indsats ydes altså af fagpersoner, som ikke har palliation som hovedopgave. Patientens palliative problemstillinger er afgrænsede og kan efter udskrivelse varetages af en privatpraktiserende fysioterapeut fra en klinik (som hjemmebehandling eller som ambulant på en fysioterapiklinik). 

​2) Specialiseret palliativ fysioterapi

Patientens palliative problemstillinger er omfattende og komplekse - patienten er fx tilknyttet palliativt team; har svære smerteproblematikker; behandlingen kræver tæt tværfagligt samarbejde med læge/sygeplejerske. Den specialiserede palliative fysioterapi ydes af fagpersoner i de dele af sundhedsvæsenet, som har palliation som hovedopgave (fx palliative enheder og hospice).

Den specialiserede palliative fysioterapi varetages af fysioterapeuter tilknyttet Palliativ Enhed. Specialiseret palliativ fysioterapi ydes på Palliativ Enheds sengeafsnit og i patientens eget hjem efter udskrivelse ved den udkørende fysioterapeut ansat i Palliativ Enhed. Patienten skal have behov for specialiseret palliativ indsats generelt, og være tilknyttet Palliativ Enhed for at være omfattet af tilbud om specialiseret palliativ fysioterapi.

Henvisning til basal eller specialiseret palliativ fysioterapi

Du vurderer udfra "Målgruppe og anvendelsesområde" (se ovenfor) om patientens problemstilling kræver basal eller specialiseret palliativ fysioterapi. 

Hvis patienten skal have basal palliativ fysioterapi, gør du følgende

  1. For en indlagt patient: Send en Best/Ord på "Tilsyn ved fysioterapeut".
  2. Hvis patienten skal udskrives til eget hjem: Hospitalslægen skriver en henvisning i SP til privatpraktiserende fysioterapeut. Se SP manualen "Henvisninger" - afsnit 11.
  3. Hvis patienten er berettiget til en terminalerklæring (LÆ165) skriver lægen denne (LÆ165-brevformularen ses under Kommunikation → "andre" i SP). Lægen sender brevet via sekretærgruppen til kommunens visitation. 
  4. Lægen udfylder vurderingsskemaet ”Terminalerklæring” i SP, så "terminalerklæring" også bliver synlig i headeren i SP for de specialer, der har ønsket dette.
  5. Lægen informerer patienten om, at han/hun selv skal tage kontakt til en fysioterapiklinik for nærmere aftale. Foreslå patienten, at vælge en klinik med ydernummer (overenskomst med Sygesikringen), da patienten ellers vil skulle betale den fulde udgift til fysioterapi. Hvis patienten er terminal og har en Terminalerklæring, vil kommunen dække patientens egenbetaling.
    Hvis patienten ikke er terminal, vil patienten have en egenbetaling på 60% af udgiften.

Hvis patienten skal have specialiseret, palliativ fysioterapi, gør du følgende

  1. Hvis patienten har et aktivt forløb i Palliativ Enhed skrives i SP en begrundelse for, hvorfor patienten vurderes at have behov for specialiseret, palliativ fysioterapi. Begrundelsen i SP sendes via InBasket til puljen: ”NOH HIE onkoPal FSEAA7A8 FS Amb Sygeplejersker”. Beskeden vil blive læst af Palliativ Enhed, som sikrer den videre behandling.

  2. Hvis patienten ikke er tilknyttet Palliativ Enhed (fx onkologisk, gynækologisk eller kardiologisk afdeling) skal lægen sende en Best/Ord i SP til Palliativ Enhed med en beskrivelse af patientens samlede palliative problemstillinger samt begrundelse for, hvorfor patienten har behov for specialiseret, palliativ fysioterapi. Palliativ team vil på den baggrund vurdere patientens behov for specialiseret, palliativ indsats, da dette er en forudsætning for specialiseret, palliativ fysioterapi.

Arbejdsgange

Vedhæftede bilag viser en figur af modellen over de henvisningsveje og arbejdsgange, der siden juli 2017 har været gældende. DIAGRAM - fremadrettede arbejdsgange ved palliativ ###FOLDER###

Har du spørgsmål til henvisningsvejene kan afdelingssygeplejersken på Palliativ Enhed kontaktes på telefon ###TELEFON###.

Har du spørgsmål til det faglige indhold kan afdelingsterapeut, ###NAVN###, kontaktes på telefon ###TELEFON###.

 

Ansvar og organisering

Afdelingsledelsen er ansvarlig for implementering af vejledningen.

Mellemledere og personale med kontakt til indlagte og ambulante patienter er ansvarlige for kendskab til- og anvendelse af vejledningen.

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Bilag