Rotatorcuff læsion, vejledning for behandling og diagnostik

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

 

Tilbage til top


Målgrupper og anvendelsesområde

Sundhedspersonale i Ortopædkirurgisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, Hillerød.

Tilbage til top


Definitioner

Læsioner kan opdeles i 3 grupper:

  1. Overrivning af enkelte fibre
  2. Partielle læsioner hvor dele af cuffen er overrevet eller degenereret
  3. Totale rupturer hvor så store dele af cuffen er rumperet at skulderkraften er reduceret

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Symptomer, klinik

Ved 1) er symptomerne ofte forbigående og kan behandles med NSAID og ro.

Ved 2) er smerter i skulderen af mere vedvarende karakter og der opstår smerter ved løft f.eks. under abduktion af armen mod modstand i området fra ca. 30-70 grader. Kraften er god, men smerter kan betinge en ringere styrke. Ved supraspinatus affektion vil smerter optræde under abduktion, ved infraspinatus affektion vil udadrotation være berørt og ved subscapularis læsion vil indadrotation være påvirket.

Ved 3) er skulderkraften nedsat og som anført ovenfor vil den senespecifikke kraft være berørt. Ofte vil læsionen berøre flere sener og dermed berøre mere end én bevægelse. Man skal være opmærksom på at der ved langsomt udviklede store læsioner kan være relativt lille, men dog klar kraftnedsættelse (sammenlign med modsatte).

Patienternes smerter er oftest typiske impingement smerter.

Ved akut totalruptur (f.eks. fald direkte på skulder eller pludseligt nedadtræk i armen, fald på strakt arm etc.) vil der være betydelig smerte og patienten er ude af stand til at abducere armen mod tyngdekraften.

Generelt stilles diagnosen ved en kombination af anamnese, klinik, ultralydsscanning eller MR-skanning.

Behandling

Ved 2) Ved længerevarende smerter, afhængig af læsionens størrelse,  kan der blive tale om debridement af evt. degenereret område evt. suppleret med suturering/oversyning af området. Almindeligvis vil også acromioplastik være indiceret.

Ved 3) Ved ruptur som omfatter en eller flere sener er re-insertion af cuffen indiceret såfremt det kan lade sig gøre. I visse tilfælde vil cuffen være så retraheret eller degenereret at re-insertion ikke er mulig. Dette gælder naturligvis i særlig grad kroniske læsioner som har udviklet sig over år. I tilfælde hvor kun dele af cuffen kan re-insereres bør man stile mod at re-inserere den forreste del. Under alle omstædigheder vil acromioplastik oftest være nødvendig.

Re-insertion foretages med ankre, skruer eller andre egnede materialer.

Ved kroniske cufflæsioner, som sekundært har medført cuffartropati, kan skulderalloplastik evt. være indiceret.

 

Bandagering

Må rette sig efter hvor omfattende kirurgi der udføres. Acromioplastik indicerer ikke bandage – stigende armslynge i op til 6 uger efter re-insertion af store rupturer. Kun operatøren kan bedømme stabiliteten. Store belastninger tidligst efter 6 mdr.

Anden behandling

Fysioterapi vil almindeligvis være indiceret efter operation. 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

 

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

The shoulder, Vol 2. 4.th. Edition.  Rockwood, Saunders

Burkhart SS, Klein JR. Arthroscopic treatment of full-thickness rotator cuff tears in the athlete. Operative techniques in sportsmedicine. 2004.Vol 12. 2. W.B. Saunders.

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top