Diagnosticering og behandling af lyskeskader
Sundhedspersonale i Ortopædkirurgisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, Hillerød
Adduktortendinose har ingen særskilt kode. Foreslår M76.8
M76.1 Tendinitis Iliopsoas er yderst sjælden lidelse og bør ikke anvendes
Differential diagnoser:
Da det kan være vanskeligt at stille en korrekt diagnose hos idrætsfolk med langvarige lyskesmerter. Specielt bør man overveje:
Adduktortendinose, betændelse af senefæstet for lårets inadfører (hyppigste lyskeskade, fodbold, ishockey, ryttere, langrend)
Hofteledsdysplasi
Coxartrose, slidgigt i hofteleddet (overses ofte hos yngre patienter under 40 år)
Rectus femoristendinose, betændelse af senefæstet af den lige lårmuskel (sprint, fodbold).
Rectus abdoministendinose, betændelse af mavemuskelfæstet på skambenet (roning, sprint, tennis, fodbold, ishockey).
Osteitis pubis, betændelse af skambensleddet (ses som en følgetilstand til langvarige adduktorproblemer, hos professionelle fodboldspillere)
Stress fraktur, træthedsudbrud (især i lårbenshals og ramus inferior hos løbere)
Lyskebrok
Traumatisk coxitis/synovitis, væskeansamling i hofteleddet (især hos børn)
Klassisk Snapping hip, tractus iliotibialis syndrom, ydre springhofte hyppig ved gymnastik og dans hos især hypermobile kvinder
Iliopsoastendinose, betændelse ved tilhæftningen af den store hoftebøjer på trochanter minor (Fodbold, sprint, sjælden ).
Atypisk ”Snapping hip”, iliopsoas syndrom, indre springhofte (sjælden)
Referred pain fra svag ryg (sjælden)
Gilmore´s pain, sportsbrok (sjælden)
Bursitis iliopectinea, slimsæksbetændelse forpå hofteleddet (sjælden)
Labrumskade(sjælden)
Tumor (sjælden)
Gynækologiske/urologiske lidelser (sjælden)
Nerveafklemning, entrapment (sjælden)
Typisk sygdomsbillede. Adduktortendinose. Betændelse af lårets indadfører, ”fodboldlyske” er den hyppigeste lyskeskade:
Lårets indadførende muskler (M adduktor longus, M adduktor brevis og M adduktor magnus samt M gracilis og M pectineus) fæster alle i lysken på skambensknoglen.
Senebetændelse (tendinitis) opstår ved gentagne ensformige (over)belastninger. Herved opstår der mikroskopiske bristninger i senen og specielt ved senefæstet, hvilket medfører ”overbelastningsbetændelse”, inflammation. Senebetændelsen er en advarsel om, at træningen er for belastende, i forhold til senens styrke. Musklen skades specielt ved idrætsgrene, der er præget af aktivitet med hurtige løb med pludselig retningsskift, megen styrketræning og beskeden smidighedstræning (fodbold, løb, ishockey). I nogle tilfælde kan betændelsen sprede sig til mavemuskelfæstet på skambenet og til skambensleddet (symfysen). Adduktor longus tendinit bliver ofte kronisk og helingstiden ved korrekt behandling er 6-12 måneder. Stødabsorberende sko eller indlæg vil nedsætte belastningen i lysken. Man bør overveje løbestilsanalyse, for at vurdere, om korrektion af løbestilen er indiceret.
Symptomer og fund:
Smerter ved tryk langs senen med forværring ved passiv udspænding og aktivering af muskelsenen mod isometrisk modhold (sammenklemning af strakte ben mod modstand).
Behandling:
Behandlingen omfatter aflastning, udspænding og langsomt stigende belastning inden for smertegrænsen. Det er afgørende, at patienten stopper med al løbeaktivitet de første 3 måneder. Specifik udspænding og træning ad modem Hölmich påbegyndes. Se http://www.sportnetdoc.dk for inspiration
Kompliancesvigt er hyppig. (Patienten skal følges tæt af fysioterapeut eller træner)
Ved manglende fremgang under aflastning og genoptræning kan medicinsk behandling overvejes i form af gigtpiller (NSAID) fx Brufen 400mg x 3 i 3 uger eller injektion af binyrebarkhormon rundt om den betændte del af senen, 1 ml diprospan og 3 ml lidocain 1%.
Elterapeutiske behandlingsmodaliteter omfatter laser, ultralyd, kortbølge og anden el-terapeutisk stimulering Der er ikke dokumenteret effekt af disse på adductortendinit
Billeddiagnostik:
Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør man overveje, om diagnosen er rigtig. Det vil ofte være nødvendigt at henvise til billeddiagnostiske undersøgelser, primært ultralydskanning og røntgen (eller MR-scanning). Skintigrafi giver i visse situationer diagnosen.
Operation:
Tenotomi af adductor longus senen som løsnes fra periost. Langtidsresultaterne af operationerne er ofte skuffende. Langvarig behandlingsresistente lyskesmerter på udvalgte idrætsfolk (hyppigst hos fodbold- og ishockeyspiller) kan evt. viderehenvises til vurdering for ”sportshernie”. Dokumentationen for behandling af disse er begrænset.
Øvrige overbelastningstilstande i lyske (tendinoser):
Behandles med aflastning, udspænding og langsomt stigende belastning inden for smertegrænsen efter programmer der ligner ovenstående, i samarbejde med fysioterapeut.
1. ###NAVN### Sports Med 1988 Jul;6(1):56-61.
Longstanding groin pain in athletes. A multidisciplinary approach
2. ###NAVN### Lancet 1999 Feb 6;353(9151):439-43. Effectiveness of active physical training
as treatment for long-standing adductor-related groin pain in athletes: randomised trial.
3. Coxa Saltans: The Snapping Hip Revisited.
4. ###NAVN### Am Acad Orthop Surg 1995 Oct;3(5):303-308.
5. Idrettsskader ISBN:8762804871 Forfatter: Bahr & Mæhlum Udgiver: ###NAVN### København, Danmark