Tracheostomi, dysfagi, vurdering og behandling, ergoterapi

 

 

Formål

At ergoterapeuter, som er tilknyttet neurologisk afdeling, arbejder ensartet og evidensbaseret i relation til vurdering og behandling af tracheostomerede patienter på NOH. Dette for at forebygge sekundære følger, som eksempelvis aspirationspneumoni.

At klinisk, tværfagligt personale kan orientere sig i forhold til ergoterapeutens anbefaling i forhold til et vurderet, oralt indtag

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Patienter med trachealtuber med synkevanskeligheder.

Ergoterapeuter med efteruddannelse i F.O.T.T.TM; F.O.T.T.TM-Advanced; obligatorisk intern kompetenceudvikling.

Læger, diætister, fysioterapeuter, sygeplejepersonale, logopæder.

Afgrænsning: Denne vejledning indeholder ikke en beskrivelse for tubeafvænningsprocedure.

 

 

Definitioner

###TABEL_1###
###TABEL_2###

Fremgangsmåde

Læge rekvirerer tilsyn via Best/Ord i Sundhedsplatformen med oplæg til, hvad behovet er jf. vejledning Neurologisk tilsyn ved ergoterapeut.

Ved forløb på intensiv følges algoritmen 'ITA - dysfagi' og denne vil også indikere hvornår tidspunkt for ergoterapeutisk tilsyn vil være relevant.

Der tages udgangspunkt i F.O.T.T. konceptet i vurdering og behandling af patienten, uagtet om patienten har cuffet eller glat trachealtube.

Som supplement til den kliniske undersøgelse, kan det overvejes at understøtte med instrumentelle undersøgelser, fx FEES. Instrumentelle undersøgelser kræver henvisning fra en læge. FEES kan dog laves lokalt på ITA uden henvisning, i så fald drøftes dette med stuegangsgående læge.

Ergoterapeuten opretter i SP en Best./Ord.: Intet pr. os (pga. fejlsynkning) når det vurderes, at patienten ikke må få noget pr. os. Når Best./Ord.’en er lavet, kommer der et banner i patientens resumé.

Best/Ord’en fjernes af ergoterapeut eller plejepersonale, når patienten kan indtage væske og/eller mad pr. os. jf. den regionale vejledning Dysfagi og funktionsnedsættelser i ansigt, mund og svælg - ergoterapeutisk intervention - voksne.

Ved dysfagi tilbydes et tidligt ergoterapeutisk behandlingsprogam omfattende:

  • Specifik klinisk undersøgelse af mund, svælg, åndedræt, lyd og stemme med særlig betydning for den præorale-, orale-, pharyngeale- og oesophageale fase.
  • Vejledning til patient og pårørende, der indeholder information om dysfagi, plan for træning (indhold og hyppighed), graduering af kostens konsistens og risikofaktorer som fx pneumoni.
  • Tilpasning af konsistens af mad og drikke ifølge ergoterapeutens vurdering. Anbefalinger angives i SP i vurderingsskema "Spise- og drikkevejledning", som er synlig på den tværfaglige resuméside.
  • Selvstændighed og sikkerhed i relation til ernæring udtrykkes jf. FOIS.
  • Fokus på specielle hensyn i forbindelse med måltider, som fx udgangsstilling, hjælp/støtte, opsyn og eventuelle kompenserende strategier.
  • Fokus på hyppig mundhygiejne og altid i forbindelse med måltider.

Se endvidere den tværregional vejledning Dysfagi ved apopleksi - opsporing, screening og vurdering

Vurdering og behandling foregår under hele indlæggelsen, og det er altid patientens funktionsevne, der afgør, hvor ergoterapeuten starter sin vurdering og behandling.

Pårørende inddrages kontinuerligt i den ergoterapeutiske del af behandlingen i overensstemmelse med patientens aktuelle ressourcer og formåen.

Der er et tæt tværfagligt samarbejde med læge og sygeplejepersonale. Det er hensigtsmæssigt at have plejepersonale med på stuen til fx mobilisering, tolkning af patientens kommunikation, monitorering/overvågning, sugning.

Ulemper ved trahcealtube (cuffet såvel som glat)

  • irritation af trachea i form af øget slimproduktion, trahcealblødning
  • lungeinfektioner
  • tilstopning af tube
  • forstyrrer den naturlige fysiologiske synkeproces
  • begrænser luftstrømmen i de øvre luftveje, hvilket kan medføre nedsat sensibilitet, nedsat/ophørt synkefrekvens
  • nedsættelse af strubehovedets mobilitet, hvilket kan betyde ineffektiv beskyttelse af luftvejene
  • nedsættelse af livskvalitet (forhindrer patienten i at tale, smage og lugte).

Fordele ved trachealtube (cuffet såvel som glat)

Trachealtube anlægges, når der er behov for respirationsunderstøttende behandling. Cuffede trachealtuber anvendes også i de tilfælde, hvor der er fundet tendens til aspirering, for at yde en relativ beskyttelse mod dette. Derudover sikres der frie luftveje; åndedrætsarbejdet lettes, samtidig med at der er direkte adgang til sugning.

Cuffede trachealtuber

Ergoterapeutisk vurdering og behandling af patienter med cuffet trachealtube

  1. Tilbyd i hovedreglen ikke at afprøve væske eller føde.
  2. Patienten lejres i den mest hensigtsmæssige udgangsstilling, jf. Bobath-konceptet, for at fremme forudsætningerne for at kunne synke (ex. langsiddende i seng/på briks, sideleje, siddende i stol eller på sengekant).
  3. Som præoral forberedelse kan Affolter-konceptet tages i anvendelse ved eksempelvis guidet tandbørstning, vask af hænder og ansigt.
  4. I henhold til F.O.T.T. ad modum Coombes udføres stimulation af ansigt, mund og svælg; stimulering af synkning; koordination af åndedræt og synkning; beskyttelse af luftveje.
  5. LISA tilbydes når pt. ikke kan tåle at være afcuffet. Afstemmes ift. den enkelte patient. Gerne x 5 dagligt af ca. 10 min. Varighed. Kan også anvendes selvom pt. Ikke er i stand til at frembringe stemme i forbindelse hermed
  6. Der kan afprøves en farvet væske (Blue dye test) mhp. at opspore evt. aspiration. Denne tilgang anvendes i nær relation til, at man finder, at patienten er klar til at overgå til glat tube. Vælges Blue dye testen bedes en intensiv sygeplejerske bistå med sugningen. Se endvidere lokal algoritme 'ITA - dysfagi'.

Glatte trachealtuber

Ergoterapeutisk vurdering og behandling af patienter med glat trachealtube

  1. Patienten lejres i den mest hensigtsmæssige udgangsstilling, jf. Bobath-konceptet, for at fremme patients forudsætninger for at kunne synke (ex. langsiddende i seng/på briks, sideleje, siddende i stol eller på sengekant).
  2. Som præoral forberedelse kan Affolter-konceptet tages i anvendelse ved eksempelvis guidet tandbørstning, vask af hænder og ansigt.
  3. I henhold til F.O.T.T. ad modum Coombes udføres stimulation af ansigt, mund og svælg, stimulering af synkning, koordination af åndedræt og synkning, beskyttelse af luftvejene.
  4. Introduktion til føde og væske herunder vurdering af fødemængde, konsistens og hyppighed.
  5. Såfremt det vurderes forsvarligt, at patienten indtager føde og væske pr. os., revideres "Spise- og drikkeinformation".
  6. For at opnå øget funktion i øvre luftveje, så patienten gradvist bliver i stand til at trække vejret via mund og næse, arbejdes bl.a. med:
  • at forlænge ekspirationen ved at have fokus på at forbedre sensibilitet og motorisk funktion i mund og svælg
  • at effektivisere koordinationen mellem åndedræt og synkning
  • at have fokus på at fjerne sekret efter hoste ved synkning eller at spytte det ud
  • Generelt bedre forudsætninger for at cleare med taleventil kontra svensk næse og endnu bedre proppet 
  1. Den terapeutiske tilgang for at understøtte vejrtrækningen kan være at holde for trachealtuben ved ekspiration efter samråd med plejeperson/læge. Det gøres ved at lukke trachealtuben ved udånding, og lade patienten indånde via trachealtuben. Derved forhindres sekret i at nå ned i de nedre luftveje ved indånding, og patienten får mulighed for at reagere med host/rømning på sekret over tracheal-tuben og synke for at klare luftvejene. Patienten faciliteres til dette.
  2. Under den ergoterapeutiske træning kan der forsøges med taleventil og prop i en længere periode af gangen afhængig af, hvor i tubeafvænningsfasen patienten befinder sig. Dette mhp. at fremme spontan synkning, spontane host og stemmeføring.

Se desuden de tværregionale vejledninger vedr. dysfagi: 

Dysfagi og funktionsnedsættelser i ansigt, mund og svælg - ergoterapeutisk intervention - voksne

Dysfagi ved apopleksi - opsporing, screening og vurdering

 

Ansvar og organisering

 

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Ergoterapeuten arbejder ud fra evidensbaseret praksis, hvor integration af individuel klinisk erfaring kombineres med bedst tilgængelig klinisk evidens fra systematisk forskning. Samlet inddrages dette ved beslutningstagen om en sundhedsfaglig ydelse til en given patient.

  1. Affolter F.(1991) Perception, Interaction and Language and daily living:The Root of Devellopment, Berlin Heidelberg, New York: Springer – Verlag
  2. Albert Bandura: Selfefficacy in Changing Societies. Cambridge University Press
  3. Antonowsky A. (187):Helbredets mysterium 1. udgave, 6. oplag 2000 København: Hans Reizels forlag
  4. Arnadottir G.The Brain and behaviour, Assessing Cortical Dysfunktion through Activities of Daily Living. Mosby Company. 1990.
  5. Caillet R. Shoulder pain. F.A. Davis Company, fifth printing 1985
  6. Daniels & Worthingham Muskelstyrke
  7. Davies P. Skridt for skridt En vejledning i behandling af voksne hemiplegikere 2. udgave., København, FADL`s forlag 2001
  8. Dekkers M. Ergoterapeutisk undersøgelse. FADL, 1.udgave, København 1995
  9. Fisher A.The assesment of IADL motor skills. American Journal of Occupational Therapy 47,319-329
  10. Folstein MF, Folstein SE, Mc Hugh PR(1975): ”Mini –mental state”.A practical method for grading the cognitive state af patients for clinician.J.Psychiatr.Res.1975;12:189-98
  11. Gammeltoft B.,Skjulte handicaps hos personer ramt af hjerneskade. Sct. Eligius Forlag., 1. udgave, 2. oplag 2006
  12. Kjærgaard, Mainz, Jørgensen, Willaing: Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet. København: Munksgaard 2001
  13. Kjærsgaard A. Ansigt, mund og svælg Undersøgelse og behandling efter Coombes- konceptet FADL`s forlag 2005
  14. Law M. et al. COPM – Canadian Occupational Performance Meassure. Dansk oversættelse af Ross U. & Andersen A., Ergoterapeutforeningen, København 2000
  15. Miller R.William & Rollnick Stephen(2002): Motivationssamtalen. Hans Reizels Forlag, København 2004
  16. Nielsen G. & Kristensen H., Ergoterapi og hjerneskade – aktiviteter i kognitiv rehabilitering. FADL, 3. oplag, 1. udgave, København 2006
  17. Patientforløbsbeskrivelse for tumor cerebri Neurologisk afdeling februar 2009
  18. Pakkeforløb – Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for Kræft i hjernen Sundhedsstyrelsen
  19. Sackett DL. M.fl. (1996): Evidence Based Medicine: What it is and it its’nt. BMj 1996
  20. Sørensen P. S., Nervesystemets sygdomme. FADL, ”. 2. udgave, 1.oplag, København 1999
  21. Townsend E. Enabling Occupation II 2. udgave, 1. oplag, 2007 Forlag: Caot
  22. Tuntland H. En indføring i ADL Teori og intervention Højskole Forlaget Norwegian Academic Press 2006
  23. Wæhrens E., Winkel A., Gyring J., Neurologi og neurorehabilitering. Munksgaard 2006

Dysfagi vurdering ved ergoterapeut

Link til Hammel Neurocenters retningslinie for trachealtuber 5. version 2008.pdf

Dysfagi ved apopleksi - opsporing, screening og vurdering

Dysfagi og funktionsnedsættelser i ansigt, mund og svælg - ergoterapeutisk intervention - voksne

Dysfagi ved apopleksi - opsporing, screening og vurdering