Respirationsfysioterapi til voksne, NOH

At beskrive arbejdsgang for respirationsfysioterapi til voksne patienter på Nordsjællands Hospital (NOH).

Tilbage til top

Målgruppe: Fysioterapeuter, der beskæftiger sig med respirationsfysioterapi til voksne patienter.

Anvendelsesområde: En instruks, der beskriver procedurer for undersøgelse og behandling af voksne patienter med behov for respirationsfysioterapi.

Tilbage til top

###TABEL_1###

Tilbage til top

Sikring af kompetencer

Undervisning i RFT (undersøgelse og behandling) inklusiv CPAP afholdes hvert andet år, eller ved behov afhængigt af personalesituationen. 

Den specialeansvarlige står for sidemandsoplæring af nyansatte fysioterapeuter sammen med ressourcepersonen.

Det er den specialeansvarlige, der sammen med overterapeuten har ansvar for at arrangere den årlige undervisning.

Henvisningsprocedure

Se vejledning: Fysioterapi, rekvirering til indlagte og ambulante patienter

RFT rekvireres via Best/Ord, hvor der vælges ”lungefysioterapi” og under indikation skrives fx  sekretmobilisering, atelektase, o.lign.

Ved behov for CPAP henvises til vejledningen CPAP, opsætning, betjening og behandling

Er der behov for fortsat RFT i weekender eller helligdage, trækker fysioterapeuterne

patientkontakten over i ”weekend” mappen i SP. Fysioterapeuten skriver et kort oplæg i specialekommentar

 ift. plan for behandling i weekenden.

Indikation for RFT

RFT kan tilbydes patienter med (1):

Sekretstagnation

Atelektase

Hypoxi

Dyspnø

Smerter ved respiration

KOL i exacerbation

Post abdominal operation

AHA-patienter (Akutte Højrisiko Abdominalkirurgiske patienter) Kirurgisk HIKI 0141.docx Kirurgisk HIKI 0151.doc

Kontraindikationer for RFT

Kontraindikationer gældende ved CPAP behandling se vejledningen: CPAP, opsætning, betjening og behandling 

Kontraindikation for PEP: Udræneret pneumothorax.

Ved lungedræn: PEP kontraindiceret de første 24 timer efter anlæggelse og de første 24 timer efter seponering af lungedræn.

Vurdering/undersøgelse (1, 3, 4)

Patienter, der er henvist til respirationsfysioterapi, vurderes ud fra følgende parametre:

• Habituelle lungestatus (f.eks. diagnoser, acceptabel SAT, inhalationsmedicin, hjemmeilt, angst, osv.)
• Røntgen svar
• Aktuelle mobiliseringsgrad og udfyldelse af CAS
• Respiration:
  • Respirationssfrekvens (RF) (antal vejrtrækninger pr. min.)
  • Saturation og iltbehov
  • Oplevelse af dyspnø (evt. målt på BORG CR 10)
  • Rytme (kontinuitet i respirationsfrekvensen)
  • Lokalisation (høj thorakal, abdominal, osv.)
  • Brug af accessoriske respirationsmuskler
  • Respirationslyde (hørbar sekret, rallende, hivende, pibende, stridorøs respiration, lyd på inspiration eller eksspiration)
  • Hoste- og stødekraft
  • Ekspektorat (mængde, farve, konsistens)
  • Smerter ved respiration

 Vurdering af mobiliseringsgrad

Flow-chart adapteret til lokale forhold på NOH. Med tilladelse fra Fysio- og ergoterapiafdelingen Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, og Fysio- og ergoterapien, Hvidovre Hospital. 

Vurdering af respiration

Flow-chart adapteret til lokale forhold på NOH. Med tilladelse fra Fysio- og ergoterapiafdelingen Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, og Fysio- og ergoterapien, Hvidovre Hospital. 

Vurdering af hostekraft

Flow-chart adapteret til lokale forhold på NOH. Med tilladelse fra Fysio- og ergoterapiafdelingen Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, og Fysio- og ergoterapien, Hvidovre Hospital. 

Behandlingsmetoder og teknikker (1,3,4)

Patienterne starter relevant respirationsfysioterapeutisk behandling ud fra den ovenstående fysioterapeutiske vurdering og flow-charts.

PLB

Spidsede læber teknik, hvor der lægges et lille pres på eksspirationen med læberne mhp. at forlænge ekspirationen, at sænke RF og at øge FRC.

PEP

Patienten instrueres i at tage en rolig inspiration gennem næsen og placere PEP- fløjten mellem læberne eller PEP-masken over næse og mund, så den slutter tæt. Patienten instrueres i at puste med moderat kraft ud gennem PEP-fløjten/-masken uden at tømme lungerne helt for luft efterfulgt af en normal inspiration gennem næsen (stabilt midt eksspiratorisk tryk på 10-20 cm H2O ved brug af manometer).  

Se pjecer om PEP-fløjte eller PEP-maske.

Pjecen PEP-fløjte/PEP-maske udleveres til patient ifm. instruktionen.

Støde- og hosteteknik

Teknikker til sekretløsning. Stødeteknik består af en forceret (lang og kraftig) eksspiration med åben mund og glottis (som når man ånder på et spejl), mens hosteteknik er en eksplosiv eksspiration. Ved smerter eller svaghed anbefales, at patienten fx holder fast i en bordkant, krammer en pude eller lægger albuerne på et bord eller på knæene (1). 

Se pjecen: "Hvad kan jeg gøre for at få slim op". Pjecen kan udleveres til patient ifm. instruktionen.

CPAP

CPAP-udstyr opsættes på stuen og CPAP-behandlingen opstartes. Se vejledningen CPAP, opsætning, betjening og behandling

Diafragmatisk respiration

Patienten instrueres i at trække vejret via næsen og lægge en hånd på maven. Patienten mærker efter, at maven hæver sig ved inspiration og sænker sig ved eksspiration. Kan udføres i forskellige udgangsstillinger, fx  liggende, siddende eller stående.

Kan gentages ofte, gerne hver time, mhp. at øge FRC og normalisere respirationsmønsteret fx efter abdominal operation. 

Postural drænage

Specifik lejring, hvor det afficerede lungesegment lejres øverst mhp. opbringning af sekret/abcesvæske. Behandlingen bedres ved en kombination af stødeteknik, PEP eller CPAP. Der skal være foretaget en specifik undersøgelse af hvilke/hvilket segment(er), der er afficeret, før postural drænage påbegyndes. (ref. 1).

Lejring og hvilestillinger

Stillinger der har til formål at patienter med respirationsproblemer kan opnå hvile, afspænding og hjælp til dyspnø håndtering. Følgende hvilestillinger kan bla. anbefales (5):

1: Fowlers leje: Siddende i sengen med eleveret hovedgærde og pude bag hovedet, ’knæk’ i knæene vha. sengens indstillinger og puder til at støtte underarmene. Lejringen aflaster patientens muskelarbejde og optimerer de respiratoriske forhold, ved at mindske tyngdekraftens tryk på brystkassen i forhold til fladt rygliggende. Diafragmas stilling er tæt på optimal uden modtryk fra maven. Derved er FRC øget så lungernes ventilation forbedres. Ved yderligere at give støtte til armene kan de accessoriske respirationsmuskler bedre understøtte vejrtrækningen (6)

 

2: Sideleje, gerne med puder under hovedet, mellem benene og under den lagenfjerne arm. Lejring i sideleje kan øge oxygeneringen af lungerne. Underlagets tryk mod lungevævet er mindre end i rygliggende, da lungernes overfladeareal er størst dorsalt. Den del af lungerne, der er længst væk fra underlaget iltes bedst, hvorfor stillingsskift til modsat side er vigtigt. Diafragma er aflastet fra mavens tryk og har gode arbejdsvilkår (6).

3: Siddende med fødderne i gulvet og albuerne på et bord/på lårene og evt. hovedet støttet i hænderne. Ved at armene bliver understøttet, forbedres udgangspunktet for de accessoriske respirationsmuskler. Obs. læg pude under armene hvis patienten anvender stillingen over længere tid mhp. forebyggelse af decubitus (1).

Thorax mobiliserende/indirekte lungeøvelser

Store bevægelser med armene og/eller bevægelse og rotation af thorax/columna i kombination med respirationsteknik. Formålet er at bevare bevægeligheden i thorax og øge ventileringen af lungerne. 

Dyspnø håndtering

Instruktion i hensigtsmæssige respirationsteknikker, eksempelvis diafragmatisk respiration, PLB eller PEP, samt lejring, hvilestillinger (beskrevet ovenfor) og gangredskab ved mobilisering.

Træning og fysisk aktivitet

Træning af forflytninger, gang på lige areal og gang på trapper. Fokus på at patienten skal mest muligt ud af sengen mhp. at øge FRC og fremme sekretmobilisering. Der lægges i samarbejde med patienten og plejepersonalet en plan for mobilisering. Patienten informeres endvidere om vigtigheden af at komme op at sidde og bevæge sig så meget som muligt mhp. at forebygge lungekomplikationer og funktionstab.

Behov for videre træning

Vurdere om patienten har behov for henvisning til specialiseret lungerehabilitering i hospitalsregi eller behov for almen genoptræning i kommunalt regi, se evt. Genoptræningsplan, udarbejdelse af, efter udskrivelse fra Nordsjællands Hospital

Tidlig KOL-rehabilitering, Tele-KOL

KOL-patienter indlagt med KOL i exacerbation vurderes mht, om de kan deltage i tidlig rehabilitering: Tele-KOL rehabilitering efter udskrivelse.  Llægen henviser med best,ord. mhp. vurdering til Tele-KOLrehab. og fysioterapeuten vurderer ved tilsyn om patienten kan deltage, se arbejdsgange: HiH Arbejdsgang vurdering tele-kol.docx  FRS Arbejdsgang vurdering tele-kol.doc

Hjælpemidler

Stillingtagen og bestilling af hjælpemidler til  brug under indlæggelsen og til midlertidigt hjemlån.

Dokumentation

Fysioterapeuten dokumenterer relevant information i vurderingsskemaerne og i SP ved opstart, seponering samt ved væsentlige ændringer i patienternes tilstand jf. Fysio- og ergoterapeutfaglig journalføring. 

Respirationsfysioterapi registreres med SKS koder efter hver undersøgelse og behandling jf. gældende regler, se vejledningen SKS registreringsvejledning for fysioterapeuter og ergoterapeuter

Seponering af RFT

Patienten afsluttes i fysioterapien, hvis behandlingen fremover kan varetages af patienten selv, og evt. plejepersonalet. Fysioterapeuten vurderer om behandlingen kan seponeres ud fra den samlede lungestatus og hvorvidt der er effekt af behandlingen/manglende effekt af behandlingen. Hvis patienten har modtaget CPAP vurderes seponering i samarbejde med læge og plejepersonale, som beskrevet i vejledningen 

Tilbage til top

Afdelingsledelsen og medarbejdere i Fysio- og Ergoterapien har ansvar for at kende og anvende instruksen ”Respirationsfysioterapi på NOH” i praksis. Derudover har afdelingsledelsen ansvar for at instruksen opdateres/revideres løbende.

Tilbage til top

1. Barbara C. Brocki IJP. Lungefysioterapi - en grundbog. 1 ed. København: Munksgaard Danmark; 2013.
2. Ferriero G, Kristensen MT, Invernizzi M, Salgovic L, Bravini E, Sartorio F, et al. Psychometric properties of the Cumulated Ambulation Score: a systematic review. Eur J Phys Rehabil Med. 2018;54(5):766-71.
3. Maria Hillmann MFO, Henrik Johansson, Lena Sandström, Elisabeth Westerdahl. Riktlinjer för andningsvårdande behandling inom fysioterapi för patienter som genomgår buk- och thoraxkirurgi. Sweden; 2018.
4. Linette Marie Kofod AHA, Malene Mourier, Lise Bernhard, Marie Birgit Larsen, Lone Schaadt, Hanne Rohde, Signe Mogensen Versterre, Susan Warming. Regional Klinisk Retningslinje – Respirationsfysioterapi til patienter med sekretproblemer. Danmark; 2018.
5. Villumsen P. CPAP indikation og behandling. Danmark: Dansk Selskab for hjerte- og lungefysioterapi; 2020.
6. Kofod LM. Ofte anvendte stillinger til bedre iltning for patienter med covid-19 Danmark: Danske Fysioterapeuter; 2020 [Available from: https://www.fysio.dk/fysioterapeuten/arkiv/nr.-7-2020/ofte-anvendte-stillinger-til-bedre-iltning-for-patienter-med-covid-19

Tilbage til top