Neurologiske lidelser, fysioterapeutisk undersøgelse af patienter med

At beskrive dels den fysioterapeutiske undersøgelse mhp. at sikre en høj faglig kvalitet, dels en målrettet plan for patienter med neurologiske lidelser.

Patienter indlagt med en neurologisk diagnose eller som er tilknyttet neurologisk ambulatorium på Nordsjællands Hospital.

Fysioterapeuter ansat i Neurologisk afdeling.

AROM: Active Range of Motion

GOP: Genoptræningsplan

ICF: International Classification of Functioning, Disability and Health

NRS: Numerisk Rang Skala

PROM: Passive Range of Motion

SMART model for mål: Specifikt - Målbart - Acceptabelt - Realistiskt - Tidshorisont

VAS: Visuel Analog Scala

Patienter indlagt med apopleksi skal vurderes af en fysioterapeut indenfor andet indlæggelsesdøgn jf. vejledningen: Stroke, ergo- og fysioterapeutisk intervention (regional). 

Patienter indlagt i hjernekræftpakken skal vurderes af en fysioterapeut indenfor andet indlæggelsesdøgn, såfremt der er en klinisk relevant funktionsnedsættelse. Har patienten en CT/MR-verificeret tumor, gennemføres også: 10-meter gangtest og Bergs Balance Skala jf. vejledningen Tumor cerebri, fysio- og ergoterapeutisk vurdering og behandling.

Andre patienter vurderes efter den vejledende prioteringsliste (FYSIOTERAPI - vejledende prioriteringsliste juni 2020.pdf).

Den fysioterapeutiske undersøgelse skal dokumenteres i journalen samme dag, som vurderingen er foretaget og derudover opfylde vejledningen Fysio- og ergoterapeutfaglig journalføring.

Den fysioterapeutiske undersøgelse tager udgangspunkt i ICF referencerammen. Undersøgelsen starter med anamnese mhp. afdækning af sociale oplysninger, habituelt funktionsniveau og nuværende problemstilling(er). Dernæst afdækkes aktuelle problemstillinger på aktivitets- og deltagelsesniveau, hvorefter relevante test for kroppens funktioner og anatomi udføres. De relevante udfald beskrives i journalen.

Aktivitet og deltagelse

Lejring

Lejringer, både i liggende og i siddende stilling vurderes bl.a. ift. når patienten er immobil, smertepræget, paretisk, spastisk eller urolig, taktil input, smertelindring, trykaflastning og kontrakturprofylakse. Derudover vurderes der også hvilke stillinger/lejringer, der fremmer en god respiration.

Forflytte sig i liggende stilling

• Hvordan vender patienten sig, flytter sig fra side til side, laver bækkenløft samt flytter sig længere op i sengen?

Fastholde og ændre kropsstilling - siddende

• Hvordan kommer patienten fra liggende til siddende og tilbage til liggende? Sker det over mest afficeret/mindst afficeret side?

• Kan patienten sidde på sengekanten, på briks eller på en stol, med eller uden rygstøtte, med eller uden armene støttende på underlaget og er det med eller uden fodstøtte?

• Kan patienten selv rette siddestilling til, fx rykke sig længere frem og/eller tilbage?

• Hvordan er den posturale kontrol i siddende – herunder patientens aligment, steady state, proaktiv og reaktiv balanceevne?

• Kan patienten lave en lav eller halvhøj forflytning til og fra køre- eller comfortstol? Er der behov for personstøtte hertil?

Forflytninger

Det vurderes hvilken forflytning patienten skal benytte ud fra følgende:

1. Hvad er formålet med forflytningen (fx øge arousal, inddragelse af patienten, aktivere/facilitere til vægtbæring/muskelaktivitet)?

2. Hvad er fysioterapeutens egne ressourcer (fx erfaring, uddannelse, højde, styrke, skader)?

3. Hvilke hjælpemidler skal der evt. bruges (fx glidebræt)?

4. Kan patienten udfører forflytningen hver gang, hele døgnet, og med alt sundhedsfagligt personale eller kun noget af tiden?

Mobilitet i kørestol

• Kan patienten selv rykke sig frem/tilbage i stolen?

• Kan patienten selv låse kørestol op og i?

• Kan patienten selv køre stolen frem, tilbage, dreje rundt osv?

• Kan patienten selv køre uden om forhindringer?

Fastholde og ændre kropsstilling - stående

• Hvordan kommer patienten til og fra stående stilling, fx rejser sig op eller sætter sig ned, med/uden brug af armlæn, med/uden gangredskab og med/uden personstøtte? Kan patienten komme ned og op fra gulv?

• Kan patienten lave en høj forflytning, med/uden personstøtte?

• Kan patienten stå i alignment: med samlede fødder, hoftebreddes afstand, bredstående og ved etbensstand?

• Kan patienten holde postural kontrol under stillestående aktiviteter (fx samle noget op fra gulvet, tage bukser/morgenkåbe på, lægge tøj sammen, drikke vand osv.)?

• Kan patienten lave vægtforskydning frem og tilbage ved hoftebreddes afstand og i skridtstående?

Gang

• Analyse af gangfunktion, herunder skridtbredde/længde, cadence, gangtempo, maximal gangdistance, fodafvikling, standfase, svingfase, truncusrotationer, armsving, vægtoverføring mm.

• Kan patienten foretage retningsændringer, træde over forhindringer, gå på forskelligt underlag (jævnt/ujævnt, stabilt/ustabilt) samt gå rundt mellem mange mennesker?

• Hvis relevant foretages trafikvurdering. Kan patienten sikkert krydse vejen ved trafiklys, fodgængerovergang samt færdes hensigtsmæssigt på fortovet i forhold til andre fodgængere og cyklister?

Trappegang

• Kan patienten gå opad og nedad af trapper, med eller uden gelænderstøtte, med eller uden personstøtte, ved brug af enkelte eller dobbelt benskifte samt hvor mange etager/trin?

• Kan patienten bære noget samtidigt?

Løb og cykling

• Hvis patienten har kunnet løbe og havde et rimelig højt funktionsniveau, kan det være relevant at kigge på løb. Analyseres som gangfunktionen.

• Hvis patienten har kunnet cykle, kan det være relevant at teste, om patienten gående kan orientere sig i trafikken samt at teste om balancen er god nok til forsat at kunne cykle.

Hånd- og arm aktiviteter

• Kan patienten tage vare om sin mest afficerede arm/hånd og placere den i hensigtsmæssige positioner?

• Kan patienten bevæge mest afficerede arm/hånd spontant samt give hånd?

• Kan patienten bruge mest afficerede arm/hånd til støtte fremad, bagud og til siderne på underlaget?

• Kan patienten holde genstande i mest afficerede hånd (fx drikkeglas) og slippe igen?

• Kan patienten med mest afficeret arm/hånd drikke af glas, samle en mønt/genstand op og vise denne i hånden?

• Kan patienten bruge begge hænder fx til at lægge et håndklæde sammen, vaske hænder?

Relevante ADL aktiviteter

• Kan patienten klare toiletbesøg (gå til toilet, åbne dør, holde balancen på toilettet, tørre sig, rejse sig fra toilethøjde, trække bukser ned og op, holde balancen ved vask af hænder)?

• Kan patienten klare rengøring (her tænkes på balance, udholdenhed)?

• Kan patienten klare påklædning (her tænkes på balance, udholdenhed)?

Kroppens funktioner og anatomi

Mentale funktioner

• Hvordan er patientens aurosal/bevidsthedstilstand (somnolens, sopor eller koma)?

• Hvordan er patientens spatiale og kropslige orientering, både intra- og ekstrapersonelt (fx inattention og neglect)?

• Hvordan er patientens opmærksomhed ift. fastholde opmærksomhed, kunne skifte mellem to stimuli samt kunne fokusere på to eller flere stimuli samtidig (dual task)?

• Har patienten erkendelse for egen sygdom og indsigt i egen situation og formåen?

• Er patienten orienteret i tid, sted og egne data?

• Hvordan er patientens stemningsleje (fx depressiv, grådlabil, latterlabil)?

• Hvordan problemløser patienten. Her tænkes på igangsætning, udførsel og afslutning af aktiviteter samt tempo i aktiviteter?

• Hvordan er patientens korttids- og langtidshukommelse?

• Forstår patienten verbale og nonverbale instruktioner samt variationer i sproget?

• Kan patienten gøre sig forståelig og udtrykke følelser verbalt eller nonverbalt?

• Hvordan er patientens motivation?

Ledbevægelighed

• Hvordan er patientens ledstabilitet, er der diastaser (angiv gerne i mm.)?

• Er der nogle bevægeindskrænkninger ift. AROM og PROM?

Muskulatur

• Muskelstyrken vurderes ud fra 0-5 styrketest (jf. Daniels and Worthingham).

• Hvordan er musklen/musklernes udholdenhed?

• Bemærkes der atrofi/hypertrofi og hyper/hypotoni?

• Kan patienten bevæge en kropsdel uden medbevægelser/kompenserende strategier (fx fremadføring af benet uden hofteopdrag under gang, føre armen fremad uden skulder elevation)?

• Findes der ataksi, koordination/styringsbesvær i aktiviteter samt ved knæ-hæl forsøg, finger-næse forsøg eller finger-næse-finger forsøg?

• Ses der ødem, ændet hudfarve mm.?

• Hvordan er mobiliteten af neuroaksen?

• Hvordan er mobiliteten af N. femoralis (Prone Knee Bend i sideliggende)?

• Hvordan er mobiliteten af plexus sacralis (Straight Leg Raise)?

• Hvordan er mobiliteten af plexus brachialis (Elvys test)?

Respiratoriske funktioner

• Er respirationen abdominal eller højcostal? Hvordan arbejder respirationsmusklerne?

• Er der apnø, dyspnø, hyperventilation eller anden uregelmæssig respiration?

• Har patienten behov for ekstra ilt på maske eller næsekateter?

• Høres der sekretraslen, i så fald i hvilke stillinger forværres/bedres dette? Kan patienten hoste sufficient?

• Hvad er saturationen, respirationsfrekvensen og dybde samt patientens hudfarve (blå, grå, normale)?

• Er der behov for opstart af lungefysioterapi, herunder CPAP? CPAP ordineres af lægen og opstartes af fysioterapeuten jf. vejledningen CPAP-behandling til patienter på ikke-intensive afsnit.

 Sanser og smerter

• Er der synsfeltudfald (hemianopsi, dobbeltsyn) samt kan patienten korrigere herfor?

• Er der nedsat sensibilitet, herunder overflade- og dybdesensibilitet samt proprioception?

• Oplever patienten svimmelhed (rotatorisk, gyratorisk) og evt. kvalme i relation til hertil?

• Beskrivelse af balancen, herunder steady state, proaktiv og reaktiv balanceevne (fx brug af ankelstrategi, hoftestrategi eller afværgeskridt)? Kan patienten bevæge sig indenfor understøttelsesfladen og vende tilbage til den samme position? Kan patienten finde en alignment der er passende til aktiviteten samt tilpasse sin færden til omgivelserne?

• Smerter angives på VAS eller NRS. Hvilken kropsdel stammer smerterne fra? Er det led, muskel eller nervesmerter? Faktorer, der indvirker positivt og negativt på smerten?

• Hvordan er patientens høreopfattelse?

Tests

For patientforløbene apopleksi og hjernekræft udføres specifikke test. Se vejledningerne Stroke, ergo- og fysioterapeutisk intervention og Tumor cerebri, fysio- og ergoterapeutisk vurdering og behandling.

Derudover anvendes følgende test på den enkelte patient, når det findes relevant:

• Bergs Balance Scala

• Dynamic Gait Index

• Motor Assessment Scale

• Timed Up And Go

• 10-Meter Gang Test

Konklusion

Skal indeholde en beskrivelse af det overordnet funktionsniveau, afvigelser fra habituelle forhold og hvordan patientens selvstændighed understøttes bedst (behov for facilitering, guiding, verbal instruktion, visuel forevisning m.m.). Der konkluderes på relevante fysioterapeutiske hovedproblem(er) ud fra følgende ICF termer: Bevægelse og færden, P- og I-ADL, Ernæring, Kommunikation, Kognition og Adfærd. Derudover tages der stilling til, hvorvidt pt. er faldtruet og har behov for hyppige tilsyn jf. vejledningen Faldforebyggelse, Neurologisk Afdelng samt om der er brug for opfølgende fysioterapeutisk behandling. 

Målsætning

Der sættes kortsigtet mål sammen med pt. i det omfang, det er muligt. Målene skal være funktionelle og realistiske på aktivitet- og deltagelsesniveau, som pt. forventes at kunne opnå under indlæggelse. Målene skal være direkte målbare, fx ift. gangdistance, tid, tempo, hjælpemidler, personstøtte, jf. SMART-modellen.

Behandlingsplan

Efter endt vurdering udarbejdes der et blåt mobilitetsark (se bilag), som ophænges på patientens stue, hvoraf individuelle anbefalinger fremgår i forhold til lejring, forflytninger og mobilitet. Dato på forsiden angiver den seneste og gældende vurdering. Der påsættes lille label med patientens navn og de sidste 4 tal i cpr-nummeret overstreges.

Såfremt pt. er vurderet faldtruet, udarbejdes en faldforebyggelsesplan i det tværfaglige team, som også ophænges på patientens stuen jf. vejledningen Faldforebyggelse, Neurologisk Afdeling.

Der lægges en plan for træningsfrekvensen samt indholdet af træningen, ud fra patientens potentiale og de mål der er opsat, herunder evt. selvtræning.

Der tages stilling til det videre genoptræningsbehov og potentiale ved udskrivelse samt behovet for midlertidige eller varige hjælpemidler. Hjælpemidler udlånes jf. vejledningen Hjælpemidler og behandlingsredskaber, midlertidigt udlån, rekvisition af.

Afdelingsledelsen er ansvarlig for implementering af vejledningen.

Mellemledere og medarbejdere med kontakt til indlagte eller ambulante patienter er ansvarlige for kendskab til - og anvendelse af vejledningen.

Stroke, ergo- og fysioterapeutisk intervention

Bergs-balanceskala

Berg K. O, Wood-Dauphinee S. L., Williams J. I. & Maki B. 1992. Measuring balance in the elderly: Validation of an instrument. Can J Public Health. Jul-Aug;83 Suppl 2:S7-11.

CPAP-behandling til patienter på ikke-intensive afsnit

Davies, P. M. 1989. Skridt for Skridt. 1. udgave. FADL.

Dynamic-Gait-Index-Dynamisk-Gangindeks

Faldforebyggelse, Neurologisk Afdeling

Fysio- og ergoterapeutfaglig journalføring

Gjelsvik, B. 2008. The Bobath Concept in Adult Neurology. Thieme.

Hislop H, Avers D, Brown M. Daniels and Worthingham’s Muscle Testing – Techniques of Manual Examination and Performance Testing. 9 udgave. 2013.

Hjælpemidler og behandlingsredskaber, midlertidigt udlån, rekvisition af

ICF dansk vejledning

Motor-Assessment-Scale (MAS)

Shumway-Cook A. & Woollacott M. H. 2012. Motor Control: Translating Research into Clinical Practice. 4. udgave. Lippincott Williams & Wilkins.

Timed-Up-Go (TUG)

Tumor cerebri, fysio- og ergoterapeutisk vurdering og behandling

10-meter-gangtest

Wæhrens E., Winkel A. & Gyring J. 2007. Neurologi og Neurorehabilitering. 1. udgave. Munksgaard Danmark.

FYSIOTERAPI - vejledende prioriteringsliste juni 2020.pdf

Mobilitetsark 2017.pdf