Præparatoversigt

Præparatnavn

Generisk navn/gruppe

Tyggetablet Balancid Novum.

Aluminiumoxidhydrat/magnesiumoxid/

Antacidum

Indikation

Dyspepsi og halsbrand hos patienter, der ikke har symptomer på akutte lidelser i mave- tarmkanalen.

Ordinationstype: Engangsordination

Dosering: 1-2 tyggetabletter efter behov.

Kontraindikationer

Nedsat nyrefunktion.

Virkning

15-30% magnesium absorberes fra mave-tarmkanalen. Udskilles væsentligst gennem nyrerne.

Bivirkninger

Laksativ virkning kan indtræde 8-10 timer efter indtagelsen. Obstipation. Kan være neurotoksisk for kroniske uræmikere også i dialyse-behandling, hvorfor kontrol af serumaluminiumkoncentrationen er påkrævet.

Interaktioner

Aluminium-, magnesium- og calciumioner kompleksbinder f.eks. ciprofloxacin, digoxin, disulfiram, etidronat, ketoconazol, penicillamin og tetracycliner, så der risikeres en svagere effekt af disse midler ved samtidig indgift. Bør indgives med et tidsinterval i forhold til disse på mindst 2 timer.

Antacida bør ikke gives sammen med enteropræparater, da der herved kan ske brud på enterodrageringen som følge af en lokalt forhøjet pH-værdi.

Yderligere oplysninger

Graviditet:
Der foreligger ingen meddelelser om teratogen (misdannelser) effekt. Kan anvendes under graviditet.

Forgiftninger:

Forekommer næppe efter enkeltdosis.