Dysfagi vurdering ved ergoterapeut

 

Formål

 

At beskrive procedurer i forbindelse med Best/Ord af ergoterapeutisk tilsyn til patienter med dysfagi indlagt på Nordsjællands Hospital.

 

Målgrupper og anvendelsesområde

  • Ergoterapeuter ansat i Den Centrale Fysio- og Ergoterapi, NOH
  • Ergoterapeuter ansat i Neurologisk afdeling, Nordsjællands Hospital
  • Sundhedsfagligt personale ansat på Nordsjællands Hospital

Definitioner

###TABEL_1###

Fremgangsmåde

Følgende patienter kan tilbydes ergoterapeutisk tilsyn

  • Patienter, som i relation til aktuelle indlæggelsesårsag, aspirerer.

Ergoterapeutisk tilsyn forudsætter

  • Oplæg i journal eller oplæg i Best/Ord fra henvisende læge med henblik på tilsyn af ergoterapeut. 
  • Oplægget skal indeholde tydeliggørelse af patientens nytilkomne dysfagiproblematik.
  • At kendte dysfagiproblematikker er indhentet, således at der kan skelnes med nytilkomne problematikker.
  • At der er foretaget en screening af synkefunktionen, herunder særligt fokus på inddirekte forudsætninger som:
    • Grad af vågenhed
    • Forudsætninger for at hoste/rømme sig
    • Kvalitet af spontane synk
    • Stemmekvalitet

Ergoterapeutisk tilsyn foretages ikke hos

  • Patienter med nedsat appetit
  • Patienter, der er dehydrerede
  • Patienter, hvor tilsynet ikke har en behandlingsmæssig konsekvens

Tilsynets karakter

  • Tilsynet betragtes i udgangspunktet som en enkeltstående vurdering af patientens forudsætning for oralt indtag.
  • Vurderingen afdækker funktionsniveau, opsætning af behandlingsplan samt målsætning for det videre forløb.
  • Ergoterapeuten tager i sin vurdering udgangspunkt i kliniske fund, og behandling/genoptræning tilrettelægges efterfølgende individuelt ved behov. Træningsdosering og karakter af træning vurderes af ergoterapeut.
  • Udskrives patienten med et funktionsniveau vedr. oralt indtag, der er lavere end habituelt, skal ergoterapeuten overveje behov for udarbejdelse af en genoptræningsplan jf. vejledningen Genoptræningsplan, udarbejdelse af, efter udskrivelse fra Nordsjællands Hospital

Best/Ord af tilsyn

Tilsyn ved ergoterapeut til dysfagivurdering både i Hillerød og Frederikssund rekvireres via Best/Ord.

Undersøgelse, vurdering og behandling

Den kliniske undersøgelse af dysfagi består af vurdering af den præorale, orale, pharyngeale og oesofageale fase. Synkebesværet afdækkes på kropsniveau og aktivitetsniveau.

Til vurderingen knytter sig kognitive og kommunikative funktioner. Ved symptomer på dysfagi udarbejder ergoterapeuten en spise- og drikkeinformation med anbefalinger til patientens eventuelle behov for modificeret kost og drikke, støtte til oralt indtag samt andre kompensationer.

I særlige tilfælde kan der overvejes instrumentelle undersøgelser i form af Fiber Endoskopisk Evaluering af Synkefunktion (FEES) eller Videofluoskopisk Evaluering af Synkefunktion (VFES) jf. vejledning fra Rigshospitalet-Glostrup: FEES Fiberoptisk Endoskopisk Evaluering af Synkefunktion.

 

Ansvar og organisering

Afdelingsledelser er ansvarlig for implementering af vejledningen. Mellemledere og klinisk personale er ansvarlige for kendskab til og anvendelse af vejledning.

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil