At sikre at indkaldelse, udskrivelse og identifikation af asylansøgere samt bestilling af tolkebistand og betaling vedrørende planlagt behandling af asylansøgere foregår forsvarligt og i henhold til de aftaler, der er indgået med Sundhedsklinikken, Center Sandholm, og gældende regler.
Når Røde Kors’ sundhedsklinik sender en asylansøger (barn eller voksen) til planlagt undersøgelse og behandling på hospitalet, skal asylansøgeren medbringe sit Id-kort og betalingsbilag, samt rekvisition hvis der skal tages prøver.
Kortet indeholder følgende oplysninger:
Disse oplysninger skal være identiske med de tilsvarende oplysninger på rekvisition og betalingsbilag. Id-nummer og nationalitet registreres i personoplysninger i SP/LABKA.
Skulle det ske, at en asylansøger møder op uden Id-kort, må personalet vurdere, om sikker identifikation kan foregå på anden vis, eller om man er nødt til at sende den pågældende hjem igen. Hvis asylansøgeren eller en medfølgende pårørende tydeligt kan oplyse asylansøgerens navn og Id-nummer vil dette være tilstrækkeligt, forudsat at disse oplysninger stemmer overens med de oplysninger, Røde Kors har angivet i de medfølgende papirer.
Der henvises i øvrigt til den regionale vejledning om identifikation af patienter Identifikation af patienter.
Id-nummer benyttes til identifikation af asylansøgere i forbindelse med senere kontakter til hospitalet og i kommunikationen mellem Røde Kors’ sundhedsklinik og hospitalet. Det er derfor vigtigt, at patientens Id-nummer registreres i SP/LABKA ved den 1. kontakt.
Hvis patienten efterfølgende ikke kan findes via Id-nummer, søges på "efternavn" og "fødselsdato" i SP/LABKA. Finder man patienten, skal Id- nummer registreres i SP/LABKA. Hvis patienten ikke kan findes via navn, oprettes et erstatnings CPR-nr. Når dette er gjort, registreres Id-nummer i SP/LABKA.
Hospitalsvæsenet skal rekvirere og betale for tolk til akutte undersøgelser og behandlinger, herunder fødsler, mens Røde Kors’ sundhedsklinik rekvirerer og betaler for tolk til planlagte undersøgelser og behandlinger, herunder graviditetsundersøgelser.
Der skal så vidt muligt rekvireres en tolk af samme køn som patienten. Røde Kors’ sundhedsklinik skal gøres opmærksom herpå, hvis der er specielle ønsker til tolken.
Røde Kors’ sundhedsklinik sender ikke tolk med til blodprøvetagning, da patienterne er fuldt informerede hjemmefra og har samtykket til undersøgelsen. Ved samtalen hos Røde Kors’ sundhedsklinik er der en tolk til stede.
Hvis Røde Kors’ sundhedsklinik ikke kan skaffe en tolk til planlagt undersøgelse eller behandling, eller de bliver bekendt med, at en tolk ikke kan møde op til den aftalte tid, gives afdelingen så vidt muligt besked pr. telefon.
Da tolke i Røde Kors’ system skal bestilles 3 dage i forvejen, er det sjældent muligt for dem at ændre en aftalt tid på hospitalet, inden for de sidste 3 dage forinden.
For at sikre
bør indkaldelsesbreve, udskrivningsbreve og andre aftaler vedrørende asylansøgere i centrene sendes til henholdsvis:
RK Sundhed
Røde Kors' sundhedsklinikker har telefontid mandag til fredag fra kl. 09 til 15.
Center Sandholm
Bygning 15 / Sundhed
Sandholmgårdsvej 40
3460 Birkerød
Telefon ###TELEFON### (Sundhed direkte), ###TELEFON### (Receptionen),
Sikker mail: ###EMAIL###
og
Center Sjælsmark
Sjælsmarkvej 10,
2970 Hørsholm
Telefon: ###TELEFON### / ###TELEFON###
Sikker mail: ###EMAIL###
og
Center Gribskov
Gantekrogsvej 9, Maarum
3230 Græsted
Telefon ###TELEFON### / ###TELEFON###
Mail: ###EMAIL###
afhængig af, hvor asylansøgeren bor.
Husk at sikre, at betalingsbilaget også omfatter behandlingen på Nordsjællands Hospital.
Udskrivelse af asylansøgere svarer til udskrivelse til eget hjem og skal derfor planlægges i samarbejde med Røde Kors’ sundhedsklinikker, hvis patienten har brug for opfølgende behandling eller pleje, der ligger ud over sundhedsklinikkernes faste kontortid, som er mandag til fredag fra kl. 09 til 15. Uden for det angivne tidsrum er sundhedsklinikkerne ikke bemandet, medmindre der foreligger en særlig aftale og der er ikke kommunal hjemmepleje i asylcentrene.
Ved udskrivelse af asylansøgere, der har behov for genoptræning, kontaktes den relevante sundhedsklinik på ovennævnte adresser og telefonnumre med henblik på nærmere information herom.
Skal genoptræningen foregå på hospitalet, skal der foreligge et betalingsbilag fra Røde Kors, jf. pkt. 8.
Der skal altid foreligge et betalingsbilag fra Røde Kors’ sundhedsklinik, inden en ikke-akut undersøgelse eller behandling kan iværksættes.
Det gælder ved hver enkelt kontakt/besøg, medmindre andet er aftalt med dem forinden. En patient kan derfor ikke indkaldes til ikke-akut undersøgelse eller behandling, medmindre betalingsbilag foreligger eller der er en særlig aftale.
Det er den afdeling/det ambulatorium, der har behandlingsansvaret, der skal sørge for at indhente de nødvendige betalingstilsagn, herunder til eventuelle undersøgelser som patienten måtte have behov for at få foretaget.
Ved anmodning om betalingstilsagn sendes et journalnotat, hvor behovet for undersøgelse og/eller behandling begrundes, til Røde Kors sundhedsklinik.
Der skal ses helt bort fra eventuelle sygesikringsbeviser, som asylansøgeren måtte medbringe, hvis asylansøgeren er sendt til hospitalet via Røde Kors’ sundhedsklinik. Det eneste, der i det tilfælde sikrer betaling, er et betalingsbilag fra Røde Kors.
Akut behandling af asylansøgere er en regional opgave og der skal ikke opkræves betaling herfor. Id-kort skal medbringes som dokumentation for status som asylansøger.
Disse udlændinge sidder i Kriminalforsorgens institutioner og er kun berettigede til akut og fortsat behandling. Der opkræves ikke betaling herfor. Planlagt behandling ydes mod egenbetaling i den private sundhedssektor.
Kontakt:
Center Ellebæk
Ellebækvej 13A
3460 Birkerød
Telefon ###TELEFON###
Mail:###EMAIL###
Dansk lov
Lovbekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, § 17 (omhu og samvittighedsfuldhed)
Bekendtgørelse af Sundhedsloven, LBK nr. 210 af 27. januar 2022, § 50 (Tolkebistand)
Bekendtgørelse nr. 657 af 28. juni 2019 om ret til sygehusbehandling m.v. § 5
Regional vejledning
Referencer
Sundhedsretningslinjer voksne - juni 2015.pdf