Medicingennemgang

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At beskrive et fælles grundlag og indikationer for medicingennemgang på NOH, mhp. at øge kvaliteten i medicineringen, herunder at understøtte sundhedspersonalets opmærksomhed på udvalgte risikopatienters behov for en grundig gennemgang af den samlede lægemiddelbehandling.

Tilbage til top


Målgrupper og anvendelsesområde

Læger og andet sundheds-og apotekspersonale, som er involveret i patienters lægemiddelbehandling samt Lægemiddelkomitéen.

Tilbage til top


Definitioner

Medicinanamnese: En proces, hvor der indhentes en status over en patients aktuelle medicinske behandling (ordineret og indtaget medicin, herunder medicin der ikke er receptordineret) baseret på oplysninger fra patient, pårørende eller andre læger, herunder Det Fælles Medicinkort, FMK.

Medicinanamnese optages og dokumenteres for alle patienter, der indlægges og som indtager lægemidler og for alle ambulante patienter, hvor den ambulante behandling inkluderer lægemiddelbehandling.            

Medicinafstemning Lægens stillingtagen til og ajourføring af lægemidler ved indlæggelse, ajourføring af de lægemidler patienten skal fortsætte med efter udskrivelsen eller den aktuelle lægemiddelbehandling. Medicinafstemning i FMK sker ved udskrivelse og ved overflytning til et andet hospital udenfor Region Hovedstaden samt ved ambulant behandling, der inkluderer behandling med lægemidler.

Medicingennemgang

En struktureret, kritisk gennemgang og revision af patientens samlede lægemiddelbehandling, der tager udgangspunkt i individuelle patientkarakteristika, med det formål at lægen:

1.     Vurderer fortsat indikation for behandling med det enkelte lægemiddel

2.     Vurderer om lægemidlerne er hensigtsmæssige (evt. analogskift) og korrekt doseret

3.     Minimerer risiko for forekomst af lægemiddelrelaterede problemer, herunder
        bivirkninger og interaktioner

4.     Vurderer om der er indikation for nye lægemidler

5.     Opnår enighed med patienten om lægemiddelbehandlingen for at øge patientens
        compliance

 

Medicingennemgang foretages på udvalgte patienter og kan ikke sidestilles med medicinafstemning.  

Tilbage til top


Fremgangsmåde

For akut indlagte, via Akutafdelingen, gælder det, at der foretages medicingennemgang ved farmaceut, hos alle patienter over 50 år, der får 5 eller flere lægemidler. Aftalen i Akutafdelingen gælder på hverdage mellem kl 8.00 til 18.00 jf. Akutafdelingen_Aftale om farmaceutbistand_maj2015.pdf

Medicingennemgang og dokumentation heraf gennemføres på baggrund af vedlagte notat. SOP_farmaceutnotat_version8_3_KFSNORD.doc

Særlig opmærksomhed på:

Opslag i ’Hjemmepleje – Hospitalsmeddelelser’ kræver at patienten har givet sit samtykke. Foreligger et sådant ikke i journalen da kontaktes plejepersonalet hos den pågældende patient som derefter skal sørge for, at indhente samtykket.

Ved ethvert opslag i FMK-online oprettes et farmaceutnotat i patientens journal – Hvis patienten ikke opfylder inklusionskriterierne og der IKKE udarbejdes medicingennemgang noteres en makro:

Der er dags dato foretaget opslag i FMK-online.

Medicinanamnese og medicingennemgang er ikke udført på patienten, da opslag i FMK-online viste begrænset lægemiddelforbrug, og det heraf ikke blev vurderet relevant med farmaceutnotat.

 

” Ved omdirigering af patienter til Frederikssund Akutklinik efter opslag i FMK-online oprettes ligeledes et farmaceut notat i patientens journal, med ovenstående makro, men i FSAIMOD forløbet.

Ved opslag hos patienter der ikke når at ankomme før kl. 18.00, eller er udskrevet før næste mulige medicingennemgang, foretages dokumentation på førstkommende hverdag, som led i journalføring af patientens behandling.

Øvrige aftaler om medicingennemgang:

Der indgås ad hoc aftaler med de enkelte afdelinger på NOH, om medicingennemgang.

Tilbage til top


Ansvar og organisering

Afdelingsledelser på NOH og afdelingsledere på Region Hovedstadens Apotek, Apoteksenhed Nord, hvor medicingennemgang foretages.

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

SST vejledning nr. 9429 af 30/07/2006 om ordination og håndtering af lægemidler

Bekendtgørelse nr. 913 af 13/07/2010;§157, stk. 1-5 (Sundhedsloven)

Vejledning om epikriser ved udskrivelse fra sygehus mv., Sundhedsstyrelsen, februar 2007

Bivirkningsmanagerfunktionen og medicininfo BBH

 

Tværregionale vejledninger

Journalføring - vurdering og indhold

Tilbage til top


Bilag

SOP_farmaceutnotat_version8_3_KFSNORD.doc

Tjekliste til medicingennemgang maj 2016.pdf

Akutafdelingen_Aftale om farmaceutbistand_maj2015.pdf

Tilbage til top