MRSA, Screening af patienter, Infektionshygiejnisk vejledning

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

 

Formål

 

Undgå spredning af MRSA på hospitalet.

Tilbage til top


Målgrupper og anvendelsesområde

Vejledningen beskriver, hvordan screening af patienter for MRSA ved indlæggelse, samt ved besøg i ambulatorier og i skadestue skal foregå. Under fremgangsmåde beskrives, hvem der skal screenes, hvorfra prøverne tages, hvordan prøverne tages, og i hvilke situationer prøverne skal tages. Endelig beskrives varighed af isolation, tolkning af prøvesvar, samt kriterier for hvornår behandling af bærertilstand kan påbegyndes.

Methicillin resistente Staphylococcus aureus (MRSA) er bakterier, som er resistente over for β-laktamantibiotika (Penicilliner, Cefalosporiner og Carbapenemer). Dette er et problem, da det normalt er disse antibiotika, som anvendes til behandling af stafylokokinfektioner. Ofte er MRSA også resistente over for mange andre antibiotika grupper.

MRSA kan forårsage infektioner, som kan være svære at behandle. Det er derfor vigtigt at holde forekomsten af MRSA på så lavt et niveau som muligt. Det er særligt vigtigt at undgå smittespredning på sygehuse, da specielt svækkede og syge personer er udsat for at få alvorlig sygdom ved smitte med MRSA. Både personer, som er syge af MRSA, samt personer som er bærere af MRSA udgør en smitterisiko.

Direkte og indirekte kontakt er den væsentligste smittevej for stafylokokker, som dog også kan smitte via støv – og dråbeinfektion.

Sundhedsstyrelsen har i september 20126udgivet 3. udgave af: Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA. Heri er det nævnt hvilke situationer og hvilke komplicerende lidelser, der kan disponere for smitte med MRSA. Disse betegnes som almene risikosituationer (fx indlæggelse på hospital i udlandet, erkendt MRSA), specielle risikosituationer (fx bor på plejehjem, hvor der er MRSA, arbejde på udenlandsk hospital, bor på asylcenter, husstandskontakt med fx med au-pair) og individuelle risikofaktorer (fx sår, hudlidelser, kateter à demeure og intravenøse adgange).

MRSA-positive patienter har krav på samme tilbud om behandling, pleje og øvrige sundhedsydelser, som andre patienter, og derfor skal hospitalet have implementeret infektionshygiejniske forholdsregler, som sikre, at disse patienter får samme tilbud som andre patienter.

Tilbage til top


 

Definitioner

MRSA: Methicillin resistente Staphylococcus aureus.

Screening: Orienterende undersøgelse (podninger) af personer uden symptomer.

Isolation: Placering af patient på enestue for at forebygge smittespredning

Behandling af bærertilstand: Fjernelse af MRSA-bakterien fra den enkelte person samt dennes husstand

Udbrud: Der er sket smitte til én eller flere patienter med MRSA i samme afdeling

MRSA-fri: Tidligere MRSA-positiv person er testet negativ 6 måneder efter endt behandling (eller senere)

Tilbage til top

 

Fremgangsmåde

Fremgangsmåde ved indlæggelse og dagkirurgi

Hvilke patienter skal isoleres og podes?

  1. Patienter, der tidligere har fået påvist MRSA, og ikke er dokumenteret MRSA-fri 6 mdr. 

  2. Patienter, der indenfor de sidste 6 mdr. har modtaget behandling på hospital eller klinik i udlandet uden for Norden, og hvor opholdet har varet over 24 timer

  3. Patienter bosiddende på asylcenter


• Ved negativt dyrkningssvar kan isolation ophæves

• Ved positivt dyrkningssvar opretholdes isolation under hele indlæggelsen

• Fjernelse af bærertilstand forsøges ikke for asylansøgere , men kan overvejes, hvis  der fås ophold og flyttes uden for lejren

 

Hvilke patienter skal podes, men ikke isoleres?

  1. Patienter, der indenfor de sidste 6 mdr. har boet sammen med eller haft husstandslignende kontakt med en MRSA-positiv person
  2. Patienter, der inden for de sidste 6 mdr. har modtaget behandling på hospital eller klinik i udlandet uden for Norden, hvor opholdet har varet under 24 timer, og der har været udført invasivt indgreb, fx anlæggelse af venekateter, dræn eller kateter, dialyse, syning af sår (injektioner og blodprøvetagning anses ikke for et invasivt indgreb)   
  3. Patienter, der indenfor de sidste 6 mdr. selv har haft dagligt arbejde i en svinestald eller på anden måde har arbejdet med levende svin. Det samme gælder for patienten, hvis husstandsmedlemmer arbejder under lignende forhold
     

Screening ved ambulant behandling

Patienter skal som hovedregel ikke spørges om risikosituationer.
 

Beboere fra asylcentre

Beboere fra asylcentre screenes 1. gang de møder i ambulatoriet (næse, svælg, evt. perinæum og sår) og der anvendes isolationsforholdsregler

Ved positiv MRSA screening anvendes fremover isolationsforholdsregler. Behandling af bæretilstanden anbefales ikke, men kan overvejes, hvis asylansøgeren får ophold og flytter uden for centret.

Ved efterfølgende ambulatoriebesøg screenes patienten med 1 måneds mellemrum:

Ved ambulant kontrol og sidste podesvar er < 1 mdr. podes ikke og isoleres ikke

Ved ambulant kontrol og sidste podesvar er > 1 mdr. men < 6 mdr. podes, men isoleres ikke

Ved ambulant kontrol og sidste podesvar er > 6 mdr. podes og isoleres

 

###TABEL_1###


Specielle risikofaktorer

For den enkelte patient kan der findes individuelle risikofaktorer, der dels øger risikoen for at få MRSA, dels vanskeliggør behandlingen og endelig øger risikoen for at videresmitte. Det kan derfor være relevant at være opmærksom på nedenstående risikofaktorer, når det vurderes om patienten skal isoleres og/eller podes. Disse risikofaktorer er:

  • Sår og abscesser
  • Kroniske hudlidelser, psoriasis
  • Kroniske luftvejsinfektioner, herunder bihulebetændelse og kronisk obstruktiv lungelidelse
  • Fremmedlegemer (fx urinvejskatetre, dræn, intravenøse katetre, PEG-sonder, stomi)
  • Intravenøst stofmisbrug

 

Podninger skal foretages med E-swap fra følgende steder:

  • Begge næsebor (1 podepind og 1 rekvisition)

Fremgangsmåde: Podepinden føres gennem det yderste af næsen (cavum nasi) 0,5 – 1 cm op. Podepinden drejes rundt mod indersiden af begge næsefløje, 5-6 gange, samtidig med at et fast tryk opretholdes. Samme podepind bruges til begge næsebor
 

  • Svælg (tonsiller)     (1 podepind og 1 rekvisition)

Fremgangsmåde: Podepinden føres henover begge tonsiller med et let tryk
 

  • Perineum                (1 podepind og 1 rekvisition)

Fremgangsmåde: Podepinden føres henover perineum med et fast tryk.

 

 Desuden fra følgende steder:

###TABEL_2###

 

Husk at udfylde "Kliniske oplysninger"

 

 

Tolkning af prøvesvar

Er patienten i behandling med antibiotika eller har været det umiddelbart før podningerne foretages, må isolationen i nogle tilfælde opretholdes uanset prøvesvar, og der skal tages nye podninger (screeningsprøver) 5 dage efter seponering af antibiotika. I disse tilfælde kontaktes speciallæge i KMA eller hygiejnesygeplejerske.

 

Varighed af isolation

  • Ved screening af patienter i isolation skal isolationen opretholdes, indtil der er negativ podesvar fra alle screeningspodningerne
  • Hos patienter med MRSA kan isolationen først ophæves, når der foreligger 3 sæt negative podninger. Disse podninger skal tages på 7., 14. og 21. dagen efter afsluttet behandling for MRSA-bærertilstand. Ophævning af isolation aftales med speciallæge i KMA eller hygiejnesygeplejerske
  • Ved udskrivelse af patienten noteres i patientjournalen og epikrisen særlige retningslinjer for patienten med hensyn til podninger og isolation ved fornyet kontakt med sygehus inden for de næste 6 måneder.

 

Behandling af MRSA-bærertilstand

Behandlingen for MRSA aftales med KMA. Behandlingen kan generelt først påbegyndes:

  • når antibiotisk behandling er ophørt
  • når evt. sår er ophelet og har huddække
  • når patienten ikke har fremmedlegemer

Tilbage til top


 

Ansvar og organisering

Afdelingsledelsen er ansvarlig for, at personalet er bekendt med vejledningen, og at de fysiske rammer og nødvendige hjælpemidler er til stede for at vejledningen kan følges. Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at kende og følge vejledningen.

Tilbage til top

 

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

1. Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA – Sundhedsstyrelsen. 2016

2. Nationale infektionshygiejniske retningslinjer om behandling af patienter med smitsomme sygdomme, herunder isolation. CEI 4. udgave, 2011. Statens Serum Institut.

3. Nationale infektionshygiejniske retningslinjer om håndhygiejne. CEI 1. udgave, 2013. Statens Serum Institut.

Links

Tilbage til top

 

 

Bilag