Første prøve taget, om muligt, før behandlingsstart. Prøverne skal være af så god kvalitet som muligt og med et tilstrækkeligt volumen.
Mistænker man pulmonal-TB, anbefales det som minimum et af følgende:
- Ekspektorat/trachealsekret: 3 prøver
- Ventrikelskyl: 2 prøver
- BAL: 1 prøve
Ideelt set bør man sikre sig sine prøver om morgenen, for at minimere chancen for ventrikeltømning og lav peristaltik aktivitet.
Er det ikke muligt for patienten at ekspektorere og er det ikke muligt at sikre trachealsekret, kan man i stedet udføre ventrikelskyl. Her vil man kunne eventuelle mykobakterier, som patienten har sunket.
Der kan anvendes to proceduerer – via sonde eller opkast.
Forberedelse af patient
Patienten skal være fastende, dvs faste 6 timer før og tørste 2 timer før. Udføres tidligt om morgenen i minimum 2 på hinanden følgende dage.
Patienten informeres om formålet, fremgangsmåden og hvornår og i hvilken grad der kan forventes ubehag.
Remedier
- 1 duodenalsonde, str, 12
- 1 "beholder til ventrikelskyllevand" (fra SSI)
- 1 jeanetsprøjte med kateterstuds
- 1 tube lidokaingel
- 1 stetoskop
- 1 glas vand (til at indtage når sonde anlægges)
- 300ml sterilt vand
- I kapsel/eller afdækningsklæde
- værnemidler
Sondeanlæggelse
- Personale der udfører ventrikelskylningen er iført værnemidler (kittel, handsker, briller og maske FFP3)
- Patienten lejres med eleveret hovedgærde, let foroverbøjet. Tandprotese tages ud.
- Mål hvor langt sonden skal ned ved at holde sonden fra næsen til øret og videre til epigastriet. Afmærk på sonden
- Det assisterende plejepersonale støtter patientens hoved eller holder patientens hænder.
- Patienten instrueres i at tage væske i munden og synke på givent signal.
- Sondespidsen påføres et tyndt lag lidokain-gel.
- Sonden føres langs bunden af næsehulen ned til svælget, indtil svælgrefeks mærkes.
- Patienten bøjer længst muligt nedad, indtager vand og når der synkes, føres sonden i øsofagus.
- Inspicer munden for om sonden ligger sammenkrøllet.
- Beliggenhed kontrolleres med luft via jeanetsprøjte og samtidig aflytning med stetoskop efter boblelyd over ventriklen.
- Med jeanetsprøjten sprøjtes 300ml sterilt vand i sonden ned til ventriklen.
- Vandet suges tilbage og fyldes i flaske(100-200ml). Denne placeres i beholderen – PTB’en fra SP: mycobacterium (TB) (mikroskopi, PCR og dyrkning) ventrikelskyl placeres på den inderste flaske og sendes hurtigst muligt til KMA, som videresender til SSI.
- Sonden fjernes.
Tilbage til top
Svartider
Alle prøver der modtages i Afdeling for Tuberkulose og Mykobakterier på SSI inden kl. 16, får som udgangspunkt svar samme dag inden kl. 20 på mikroskopi.
Ved akutte prøver kan laboratoriet kontaktes på hverdage mellem 8-20 og lørdage samt udvalgte helligdage mellem 9-14 på telefon ###TELEFON### eller for nærmere aftale på ###TELEFON###.
Tilbage til top