At beskrive hvordan Mannitolprovokation udføres som led i astmadiagnostikken i Lunge- og Infektionsmedicinsk Ambulatorium
At understøtte en ensartet fremgangsmåde for udførelse af undersøgelsen.
At personalet kan vejlede patienten om undersøgelsen og formålet med denne.
Læger og sygeplejersker i Lunge- og Infektionsmedicinsk Ambulatorium, Nordsjællands hospital.
FEV1: Forceret udåndingsvolumen i første sekund. Det volumen (målt i liter), som
udåndes i det første sekund efter en maksimal indånding.
FVC: Forceret vital kapacitet. Det forcerede maksimale volumen, som udåndes efter en maksimal indånding målt i liter.
SABA: Short Acting Beta-2-Agonist – Korttidsvirkende Beta-2-agonist.
LABA: Long Acting Beta-2-Agonist – Langtidsvirkende Beta-2-agonist.
SAMA: Short Acting Muscarinic Antagonist – Korttidsvirkende Antikolinergikum.
LAMA: Long Acting Muscarinic Antagonist – Langtidsvirkende Antikolinergikum.
ICS: Inhaled Corticosteroid – Inhalationssteroid
Indledning
Indledning
Astma er karakteriseret ved inflammation i bronkieslimhinden og ved hyperreaktivitet hvor forskellige stimuli kan fremprovokere bronkospasme. Mannitol er et ikke absorberbart sukkerstof som inhaleres og deponeres i de nedre luftveje. Mannitol øger osmolariteten i luftvejsslimhinden som udløser frigørelse af bronkokontraherende stoffer fra inflammatoriske celler i slimhinden og derigennem en indirekte kontraktion af glatte muskelceller i luftvejene med obstruktivitet til følge.
Provokationen med mannitol har en sensitivitet på 55 % og en specificitet på 98 % i relation til den kliniske astmadiagnose. Den positive prædikative værdi er 99 %, og den negative prædikative værdi 34 %. Testen er således velegnet til at ”rule in” astma da der er få falsk-positive tests. Den lave sensitivitet betyder at en negativ provokationstest ikke udelukker astma hos patienter med anamnestisk høj sandsynlighed for sygdommen. Her kan der suppleres med metakolintest, eller opstartes forsøgsvist behandling med ICS og efterfølgende grundig monitorering af symptomer og lungefunktion.
Indikation for provokationstest
• Diagnostik af astma.
• Udredning af åndenød og hoste, som muligvis kunne repræsentere astma.
• Vurdering af graden af anstrengelsesudløst bronkokonstriktion.
Kontraindikationer
• FEV1<70% Der er begrænset værdi af testen ved obstruktivitet fordi respons på provokationen er stærkt korreleret til graden af obstruktion
• Akut luftvejsinfektion 6 uger op til testen
• Utilstrækkeligt behandlet hypertension.
• Overfølsomhed overfor Mannitol eller indholdstofferne i kapslerne.
• Gravide eller ammende kvinder
• Kendt aortaaneurisme eller cerebral aneurisme.
• AKS eller apoplexi indenfor de sidste 6 måneder.
Bivirkninger
Tørhed og irritation i svælg/hals samt hoste er almindelige bivirkninger. Smerter i svælg og strube kan optræde, men mindre hyppigt, hvis munden skylles efter testen. Hovedpine, øjenkløe, rhinitis samt åndenød af kortere varighed er ligeledes rapporteret som almindelig bivirkning.
Forberedelse af Mannitoltesten
Læge i Lungemedicinsk Ambulatorium ordinerer testen.
Medicin, der skal pauseres inden testen:
Sygeplejersken skal sikre sig følgende før påbegyndelse af undersøgelsen:
Udstyr
Der skal bruges følgende udstyr:
• Mannitol kapsler og inhalator (Osmohale-sæt)
• Spirometriapparat
• Bronkodilaterende medicin på forstøver til anvendelse ved astmalignende reaktion
Udførelse af Mannitoltest
Selve udførelsen foregår i lungemedicinsk ambulatorium af fagkompetent sundhedsfagligt personale.
• Patienten skal grundigt instrueres. Undersøgelsen skal udføres siddende.
• Stigende mængder Mannitol fra 0 mg til 635 mg (total) inhaleres i refrakte doser.
• FEV1 måles før undersøgelsen og 60 sekunder efter hver inhalation.
• Første inhalation er en placebo kapsel med 0 mg. FEV1 bestemmes og tages som baseline.
• Herefter udregnes 15% fald i baseline FEV1 – som er slut værdien for undersøgelsen.
• Der fortsættes med stigende Mannitol doser 5, 10, 20, 40, 80, 160, 160 og 160 mg (kumuleret 635 mg).
• Patienten skal instrueres i at puste helt ud og derpå tage en langsom dyb indånding gennem inhalatoren. Herefter at holde vejret i 5 sekunder, før der pustes ud. Vent 1 min efter hver inhalation og mål FEV1.
• Det er vigtigt at tidsintervallerne overholdes for at sikre validiteten af undersøgelsen.
• Der må godt gives en tår vand i løbet af testen hvis patienten begynder at hoste eller bliver meget irriteret i halsen.
• Testen afsluttes ved:
eller
• Der gives 4 x 1 sug Ventoline spray via Aerochamber eller 2 sug Bricanyl efter undersøgelsen til alle patienter. Dette for at sikre at der ikke opstår en sen reaktion, når patienten har forladt afdelingen.
• Hvis patienten er væsentlig respiratorisk påvirket måles lungefunktionen igen 15 minutter efter at testen er afsluttet.
Fortolkning af provokationstest vha. Mannitol
Et fald i FEV1 >15% ved 635 mg eller en mindre dosis Mannitol i forhold til baseline anses som påvist bronkial hyperreaktivitet.
10 % trinvis fald i FEV1 mellem doserne anses ligeledes som signifikant.
Et mindre fald udelukker ikke astma.
Dansk lungemedicinsk selskab. Vejledning ”Lungefysiologiske undersøgelser”. Udarbejdet af ###NAVN###. 2018
https://www.lungemedicin.dk/fagligt/60-lungefysiologiske-undersoegelser.html
Dansk lungemedicinsk selskab. Vejledning ”Astma: diagnostik”. Udarbejdet af ###NAVN###. 2018.
https://www.lungemedicin.dk/fagligt/40-astma-diagnostik.html
Hallstrand TS, Leuppi JD, Joos G, et al. ERS Technical Standard on Bronchial Challenge Testing: Pathophysiology and Methodology of Indirect Airway Challenge Testing. Eur Respir J 2018; in press (https://doi.org/10.1183/###TELEFON###.01033-2018).
https://erj.ersjournals.com/content/erj/early/2018/10/04/###TELEFON###.01033-2018.full.pdf