Akkrediteret

Nej

IFCC-IUPAC kode

NPU19579

Kortnavn

Koriogonadotropin+beta [HCG];P

Synonymer

HCG, Graviditets-test

Labka kode

HCG+BETA

Analysens versionsnr. i Labka

7

Rekvirering i WebReq

Ja – rekvirering: Koriogonadotropin+beta[HCG];P

Indikation

Analysen rekvireres ved påvisning af graviditet (evt. flerfold), kontrol af graviditet, udelukkelse af graviditet, mistanke om ekstrauterin graviditet, diagnostik.

Monitorering og kontrol af germinalcellecancer, mola hydatidosa, choriokarcinom, monitorering og behandlingskontrol af ovariecancer, prognosticering af testiscancer, ovariecancer, mola hydatidosa, choriokarcinom

Analysen udføres

Hele døgnet

Prøvetagning

Rutine - Fremskyndet - Akut

Svartider

Rutine: Samme dag, senest 1. hverdag efter prøven er modtaget

Fremskyndet: Inden 3 timer
Akut: Inden 1 time.

Forberedelse af patient

Der henvises til vejledning Blodprøvetagning, venepunktur

Prøvemateriale

Mint 3,5 (Li-Heparin mint prop 3,5 ml med gel)

Prøvehåndtering og forsendelse

Prøver taget samme dag inden afhentning med transport, placeres ucentrifugeret i orange/gul inderkasse i klimaskab.

Mandag - torsdag: Prøver taget efter 2. afhentning, centrifugeres 10 min ved 2500 g og placeres i køleskab til næste dags 1. afhentning.

Fredag: Prøver taget efter 2. afhentning: Skal centrifugeres 10 min ved 2500 g og afpipetteres og placeres i køleskab til mandags 1. afhentning. 

Holdbarhed

U-centrifugerede prøver opbevaret i klimaskab (21 °C) er holdbare 3 døgn.

Centrifugerede prøver opbevaret på køl (2-8 °C) er holdbare 7 døgn, og 3 døgn ved stuetemperatur [1].

Opbevaring af prøve-materiale efter analyse

Efter endt analyse opbevares prøvematerialet på køl i 24 timer, hvorefter det kasseres.

Præanalytiske fejlkilder og interferens

Hæmolyse (0,62 mmol/L hæmoglobin), ikterus (1026 µmol/L u - eller konjugeret bilirubin) og lipæmi (33,9 mmol/L) giver < 10 % i bias målt ved 25 IU/L BHCG.

Et-trins sandwich-immunanalyser er følsomme over for en højdosis hook-effekt, hvor overskydende antigen forhindrer samtidig binding af capture- og detektionsantistofferne til et enkelt målestofmolekyle. BHCG-metoden viser ingen hook-effekt op til 1 million U/L af humant beta choriongonadotropin.

Referenceinterval (IU/L)

Ringegrænse

Ingen

Resultatvurdering

hCG er en tidlig markør for graviditet, BHCG er positiv 6-8 dage efter konception. BHCG koncentrationen når sit maksimum ca. i uge 11 – 14.

BHCG kan produceres i store mængder ved mola hydatidosa samt ved testiscancer og visse typer af ovariecancer.

Små mængder BHCG dannes hos ikke-gravide kvinder og mænd i hypofysen

Biologisk variation

Ikke relevant

Ekspanderet måleusikkerhed, dækningssandsynlighed på 95%

6 % 

Rekvisition af supplerende undersøgelser

Supplerende undersøgelser på prøven kan ske ved telefonisk henvendelse til Klinisk Biokemisk Afdeling.

Referencer

[1]. Præanalytisk vejledning, Region Sjælland.

Molmasse

36.700 g/mol

Analyseprincip

Immunanalyse baseret på LOCI®-teknologi, der inkluderer to syntetiske komplekser og et biotinyleret anti-ß hCG monoklonalt antistoffragment. Belysning af de dannede immunkomplekser ved 680 nm genererer oxygen, som kun generer et kemiluminescens signal (612 nm) når de 2 komplekser er bundet sammen via det humane ß-chorion-gonadotropin molekyle. Signalet er proportionalt ß-chorion-gonadotropin koncentrationen i prøven.

Apparatur

Dimension Vista® 1500 fra Siemens Healthineers Inc.

Sporbarhed på kalibrator

BHCG kalibratoren er sporbar til HCG WHO 4th IS (75/589).

Detektionsgrænse

1 IU/L

Måleinterval

1 – 200.000 IU/L

Intern kvalitetskontrol

Immunoassay Plus fra Bio-Rad Laboratories, Inc.

Ekstern kvalitetskontrol

"Hormon A" fra LabQuality, Finland

Bemærkninger