At beskrive indikation, bestilling, udrensning, procedure og plan ved udførelse af sigmoideoskopi
Indikation
• Førstevalgsundersøgelse ved frisk blødning per rectum
• Udredning for IBD (Inflammatory Bowel Disease)
Kontraindikation
AMI indenfor 4 uger eller mistanke herom
Aktiv diverticulitis
Manglende kooperation fra patienten (f.eks. svær demens, psykose, børn)
Bookning
Indlagte patienter – Akutte eller subakutte undersøgelser bookes i følge vejledning
Elektive patienter – Henvisning til planlagte ambulante undersøgelser sendes til CVI med relevant diagnose og kort oplæg.
Undersøgelsen bestilles med en best/ord eller en case bestilling hvis det er på OP.
Ved problemer kan sekretær på endoskopiafsnittet Hillerød kontaktes på telefon ###TELEFON###
Forberedelse
Dagen før
Undersøgelsen
Patienten må ikke indtage jern samt brød med kerner de sidste tre døgn før undersøgelsen.
Patienten skal 1 time før undersøgelsen udrense tarmen med Fosfat rektalvæske jf. ”patientinformation om sigmoideoskopi”
”Observationsskema for patienter til endoskopi” tages i brug og følges til patient udskrives efter endt undersøgelse.
Patienten køres i seng til undersøgelse på operationsafdelingen af portør der medbringer journal.
Ankomst til Operationsafdelingen
Patienten modtages på undersøgelsesstuen, identificeres efter gældende regler og der holdes ”Time-out"
Undersøgelsen
Patienten placeres i venstre sideleje og der indledes altid med rektal eksploration
Blodtryk og puls måles mindst hvert 15. min
Ved behov for intravenøs medicin ordineres - dispenseres og administreres af lægen i EPM, administreres under proceduren af assisterende sygeplejerske.
Bilag: Sedation, let til moderat uden medvirken af anæstesipersonale, Hospitalerne i Nord
Ved mistanke om diffus sygdom tages multiple biopsier, ved konkrete fund eller mistanke om cancer biopteres lokalt.
Operationsafdelingen er ansvarlig for forsendelse af prøvemateriale på lægens ordination.
Efter undersøgelsen
Vitale parametre måles og anføres på observationsskema
Patienten tilbydes et let måltid og kan herefter udskrives af sygeplejerske ved ukomplicerede forløb, jf. observationsskema
Patienten informeres om resultat af undersøgelsen, plan og dette dokumenteres
Komplikationer
Der er sjældent betydelige gener efter en sigmoideoskopi. En lille pletblødning er acceptabelt.
Evt. kan der forekomme en mindre blødning 5-10 dage efter undersøgelsen, idet sårskorpen efter en polypektomi eller biopsi falder af.
Hvis der opstår et problem inden for 1 døgn, i åbningstid 08.00 – 15.30 kan endoskopiafsnittet i Hillerød kontaktes på telefon ###TELEFON###
Ved akutte problemer uden for åbningstid. Kontakt egen læge eller 1813