Organisk delirium på Kirurgisk Afdeling

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At sikre diagnostik, forebyggelse samt tværfaglig behandling af kirurgiske patienter med organisk delirium. Vejledningen inkluderer ikke delirium tremens, demens eller benzodiazepinudløst delir, se særskilte instrukser.  

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Læger der behandler kirurgiske patienter.  

Tilbage til top

Definitioner

Organisk delir er en pludseligt indsættende og fluktuerende bevidsthedsforplumring med forstyrrelse af døgnrytmen, psykomotorik og kognition der er udløst af akut somatisk sygdom eller medicinering.  

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Faldgruber: Mortalitet og morbiditet forbundet med organisk delir er høj, og tilstanden må derfor ikke overses. Delir udløses af akut sygdom, og den underliggende årsag skal altid behandles. Kirurgi er i sig selv en risikofaktor for udviklingen af delirium.  

 

Forekomst: Incidensen af delir på somatiske afdelinger er mellem 10-40%. Tilstanden er reversibel, men fører til tab af kognition og funktionsniveau der kan persistere i månedsvis. Tilstanden har en høj mortalitet og øger risikoen for komplikationer under indlæggelse, øget morbiditet, øget indlæggelsestid, tabt funktionsevne og hyppigere behov for døgnhjemmepleje eller aflastning efter udskrivelse.  

 

Overordnet skelnes mellem 3 typer: 

  • Hyperaktivt delir præget af psykomotorisk uro, evt. vrangforestillinger og hallucinationer 

  • Hypoaktivt delir, svært at diagnosticere, ofte præget af tilbagetrukkenhed, initiativløshed eller tristhed. 

  • Blandet delir  

 

Forebyggelse: Først at fremmest at fastholde døgnrytmen og screene systematisk. Nedenstående behandling/forebyggelse af organisk delirium betragtes som en del af den kirurgiske behandling under indlæggelse.  

Plejepersonalet sikrer følgende tiltag:  

  • Døgnrytmen sikres så vidt muligt. Mørke på stuen om natten. Sikre sammenhængende søvn. 
  • Sanseoptimering: Relevante hjælpemidler (briller, høreapparat) i brug. Tilstrækkelig belysning i rummet til at patienten kan orientere sig.  
  • Mobilisering flere gange dagligt, som minimum til måltiderne. Relevante gangredskaber til stede på stuen.  
  • Orientering: Patienten orienteres om årsag til indlæggelsen, plejepersonale præsenteres. Efter behov gentages beskederne. Daglig relevant samtale for den enkelte patient. Inddrag pårørende.  
  • Hydrering. Vurdere om indtaget er sufficient, ellers suppleres med væsketerapi og afvanding efter behov.  
  • Ernæring. Vurdere patientens ernæringstilstand og -behov. Ved insufficient fødeindtag lægges ernæringsplan ved diætist eller relevant fagperson.  

 

Diagnostik 

Patienter over 65 år i risiko for udvikling af delir (høj alder, kognitiv svækkelse, lavt funktionsniveau/ dårlig almentilstand, tidligere delir etc.) samt patienter der udvikler symptomer på delir, skal screenes systematisk med CAM/b-CAM (figur 1, findes i SP-vurderingskema). Patienter kendt med demens eller i palliativt forløb undtages.   

Desorientering, søvn- og døgnrytmeforstyrrelser samt motorisk uro er ofte de første symptomer på begyndende delir. Det hypoaktive delir er ofte mere præget af affektiv forstyrrelse med tristhed, svækket hukommelse og initiativløshed.  

 

Kernesymptomer 

  1. Svækket opmærksomhed samt bevidsthedsuklarhed med ændret opfattelse af omgivelser. Fx falder pt hen under samtale, distraheres let og kan ikke holde tråden i samtale. Kan have perceptionsforstyrrelser, vrangforestillinger eller hallucinationer.   
  2. Kognitiv forstyrrelse med svækkelse af hukommelse og manglende orientering i tid, sted og data. Kan ikke tale klart eller sammenhængende.  
  3. Psykomotorisk uro med skiftende hyper/hypoaktivitet, øget eller nedsat talestrøm. Lang reaktionstid eller tendens til sammenfaren.  
  4. Forstyrret nattesøvn, med fx søvnløshed, inverteret døgnrytme eller natlig symptomforværring  
  5. Akut indsættende, fluktuerende forløb. Døgnvariation.  

Confusion Assessment Method (CAM) 

For at stille diagnosen delir skal kendetegn 1 og 2 og 3 eller 4 være tilstede. 

###TABEL_1###

Figur 1  

Behandling: Behandlingen af delir centrerer sig om at identificere og eliminere udløsende årsag. Oftest er ætiologien multifaktoriel. Non-farmakologiske tiltag er hjørnestenen i behandlingen af delirium.  

 

Lægefaglige opgaver hos den manifest delirøse patient 

 

  • Identificer mulige udløsende årsager, hyppigst infektion, smerter, urinretention, acidose, anæmi, hypoxi, hypotension, elektrolytforstyrrelser, akut nyresvigt, abstinenser, mfl.  
  • Gennemgå medicinlisten. Pauser ikke-livsvigtig medicin. Planlæg nødvendige ordinationer i patientens vågne timer.  
  • Læg en væske- og ernæringsplan der sikrer sufficient indtag.  
  • Optimer patientens smerteplan.  
  • Overveje ilttilskud. 
  • Enestue /el. fast vagt.  

 

Farmakologisk behandling 

Der er ingen evidens for at farmakologisk intervention bedrer overlevelsen eller afkorter indlæggelsestiden. Strategien bør være restriktiv. Farmakologisk intervention kan i sig selv forværre tilstanden. Behandlingen er symptomatisk og centrerer sig om at sikre søvnen. 

 

Farmakologisk intervention bør kun overvejes såfremt der er tale om hyperaktivt delir, og patienten udviser agitation, udadreageren eller psykomotorisk uro der ikke kan behandles på anden vis, og hvor patienten er i fare for at skade sig selv eller andre. Behandlingen kan også benyttes hos delirøse patienter med svære hallucinationer eller vrangforestillinger.  

 

Benyt tilstrækkelig dosis i kortest mulig tid. Farmakologisk behandling skal revurderes dagligt.  

Det er god praksis at undlade anvendelse af melatonin mod delirium, da effekten er udokumenteret. 

Ligeledes benyttes benzodiazepiner ikke i behandlingen af akut delirium, da det både kan udløse delir og kan have paradoxeffekt og give hyperaktivitet og uro hos ældre. 

 

Farmaka 

Førstevalg er Haloperidol, enten som p.o, i.v. eller i.m formulering. Ved Parkinsons sygdom og atypisk parkinsonisme (f.eks. Lewy-Body demens) er der stor risiko for ekstrapyramidale syndromer (EPS) ved antipsykotisk medicinering. Haloperidol bør undgås.  

Antipsykotisk medicin kan forårsage QTc forlængelse og øget risiko for hjertearytmi. EKG med vurdering af QTc bør foreligge før start af antipsykotisk behandling. 

Ved manglende behandlingseffekt af haloperidol kan olanzapin anvendes. Behandlingen bør da foretages i samråd med psykiatrisk afd. Benyt aldrig depotformulering.  

  

###TABEL_2###

 

Patienter i fast benzodiazepinbehandling skal ikke have pauseret medicinen grundet risiko for abstinensudvikling, men må ikke gives olanzapin samtidig hermed.  

 

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Figur 1, gengivet fra  

Confusion Assessment Method (CAM) til identifikation af delirium hos voksne, indlagte patienter http://www.dmcgpal.dk/files/kliniske-retningslinjer/delirium/dmcg%20pal_delircam_adm_godk300420.pdf

  1. 4. NKR: " Forebyggelse og behandling af organisk delirium" 2021.   https://www.sst.dk/da/udgivelser/2021/nkr-forebyggelse-og-behandling-af-organisk-delirium
  2. ###NAVN### (2020). Functional and cognitive decline in older delirious adults after an emergency department visit. Age and ageing. 50. 10.1093/ageing/afaa128.  
  3. ###NAVN### (2022). Survival of Frail Elderly with Delirium. International Journal of Environmental Research and Public Health. 19. 2247. 10.3390/ijerph19042247.  
  4. ###NAVN###. et al. A call to action for delirium research: Meta-analysis and regression of delirium associated mortality. BMC Geriatr 20, 325 (2020). https://bmcgeriatr.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12877-020-01723-4
  5. ###NAVN###. Persistent delirium predicts greater mortality. J Am Geriatr Soc. 2009 Jan;57(1):55-61. doi: 10.1111/j.1532-5415.2008.02092.x. PMID: 19170790; PMCID: PMC2744464. 
  6. Lee, Sangil & Chen, Hao & Hibino, Seikei & Miller, Daniel & Healy, Heather & Lee, Jacques & Arendts, Glenn & Han, Jin & Kennedy, Maura & Carpenter, Christopher. (2022). Can we improve delirium prevention and treatment in the emergency department? A systematic review. Journal of the American Geriatrics Society. 10.1111/jgs.17740. 
  7. Burton JK, Craig L, Yong SQ, Siddiqi N, Teale EA, Woodhouse R, Barugh AJ, Shepherd AM, Brunton A, Freeman SC, Sutton AJ, Quinn TJ. Non‐pharmacological interventions for preventing delirium in hospitalised non‐ICU patients. Cochrane Database of Systematic Reviews 2021, Issue 11. Art. No.: CD013307. DOI: 10.1002/14651858.CD013307.pub3. 

Tilbage til top

Bilag

Regionale links  

Udløsende årsager 

###FOLDER###

 

Flowchart 

###FOLDER###

 

Regional instruks 

Organisk delirium/akut konfusion hos indlagte patienter

 

Tilbage til top