At sikre diagnostik, forebyggelse samt tværfaglig behandling af kirurgiske patienter med organisk delirium. Vejledningen inkluderer ikke delirium tremens, demens eller benzodiazepinudløst delir, se særskilte instrukser.
Organisk delir er en pludseligt indsættende og fluktuerende bevidsthedsforplumring med forstyrrelse af døgnrytmen, psykomotorik og kognition der er udløst af akut somatisk sygdom eller medicinering.
Faldgruber: Mortalitet og morbiditet forbundet med organisk delir er høj, og tilstanden må derfor ikke overses. Delir udløses af akut sygdom, og den underliggende årsag skal altid behandles. Kirurgi er i sig selv en risikofaktor for udviklingen af delirium.
Forekomst: Incidensen af delir på somatiske afdelinger er mellem 10-40%. Tilstanden er reversibel, men fører til tab af kognition og funktionsniveau der kan persistere i månedsvis. Tilstanden har en høj mortalitet og øger risikoen for komplikationer under indlæggelse, øget morbiditet, øget indlæggelsestid, tabt funktionsevne og hyppigere behov for døgnhjemmepleje eller aflastning efter udskrivelse.
Overordnet skelnes mellem 3 typer:
Hyperaktivt delir præget af psykomotorisk uro, evt. vrangforestillinger og hallucinationer
Hypoaktivt delir, svært at diagnosticere, ofte præget af tilbagetrukkenhed, initiativløshed eller tristhed.
Blandet delir
Forebyggelse: Først at fremmest at fastholde døgnrytmen og screene systematisk. Nedenstående behandling/forebyggelse af organisk delirium betragtes som en del af den kirurgiske behandling under indlæggelse.
Plejepersonalet sikrer følgende tiltag:
Diagnostik
Patienter over 65 år i risiko for udvikling af delir (høj alder, kognitiv svækkelse, lavt funktionsniveau/ dårlig almentilstand, tidligere delir etc.) samt patienter der udvikler symptomer på delir, skal screenes systematisk med CAM/b-CAM (figur 1, findes i SP-vurderingskema). Patienter kendt med demens eller i palliativt forløb undtages.
Desorientering, søvn- og døgnrytmeforstyrrelser samt motorisk uro er ofte de første symptomer på begyndende delir. Det hypoaktive delir er ofte mere præget af affektiv forstyrrelse med tristhed, svækket hukommelse og initiativløshed.
Kernesymptomer
Confusion Assessment Method (CAM)
For at stille diagnosen delir skal kendetegn 1 og 2 og 3 eller 4 være tilstede.
###TABEL_1###Figur 1
Behandling: Behandlingen af delir centrerer sig om at identificere og eliminere udløsende årsag. Oftest er ætiologien multifaktoriel. Non-farmakologiske tiltag er hjørnestenen i behandlingen af delirium.
Lægefaglige opgaver hos den manifest delirøse patient
Farmakologisk behandling
Der er ingen evidens for at farmakologisk intervention bedrer overlevelsen eller afkorter indlæggelsestiden. Strategien bør være restriktiv. Farmakologisk intervention kan i sig selv forværre tilstanden. Behandlingen er symptomatisk og centrerer sig om at sikre søvnen.
Farmakologisk intervention bør kun overvejes såfremt der er tale om hyperaktivt delir, og patienten udviser agitation, udadreageren eller psykomotorisk uro der ikke kan behandles på anden vis, og hvor patienten er i fare for at skade sig selv eller andre. Behandlingen kan også benyttes hos delirøse patienter med svære hallucinationer eller vrangforestillinger.
Benyt tilstrækkelig dosis i kortest mulig tid. Farmakologisk behandling skal revurderes dagligt.
Det er god praksis at undlade anvendelse af melatonin mod delirium, da effekten er udokumenteret.
Ligeledes benyttes benzodiazepiner ikke i behandlingen af akut delirium, da det både kan udløse delir og kan have paradoxeffekt og give hyperaktivitet og uro hos ældre.
Farmaka
Førstevalg er Haloperidol, enten som p.o, i.v. eller i.m formulering. Ved Parkinsons sygdom og atypisk parkinsonisme (f.eks. Lewy-Body demens) er der stor risiko for ekstrapyramidale syndromer (EPS) ved antipsykotisk medicinering. Haloperidol bør undgås.
Antipsykotisk medicin kan forårsage QTc forlængelse og øget risiko for hjertearytmi. EKG med vurdering af QTc bør foreligge før start af antipsykotisk behandling.
Ved manglende behandlingseffekt af haloperidol kan olanzapin anvendes. Behandlingen bør da foretages i samråd med psykiatrisk afd. Benyt aldrig depotformulering.
###TABEL_2###
Patienter i fast benzodiazepinbehandling skal ikke have pauseret medicinen grundet risiko for abstinensudvikling, men må ikke gives olanzapin samtidig hermed.
Figur 1, gengivet fra
Confusion Assessment Method (CAM) til identifikation af delirium hos voksne, indlagte patienter http://www.dmcgpal.dk/files/kliniske-retningslinjer/delirium/dmcg%20pal_delircam_adm_godk300420.pdf
Regionale links
Udløsende årsager
Flowchart
Regional instruks
Organisk delirium/akut konfusion hos indlagte patienter