At forberede børn og unge i alderen 0 – 18 år på koloskopiundersøgelse, således at resultatet/fortolkningen af undersøgelsen bliver så optimal som mulig.
Læger og sygeplejersker der er involveret i koloskopi hos børn.
Alle indlagte børn og unge i alderen 0-18 år, der skal have foretaget koloskopi.
Børn 15 år og under skal tilses af Anæstesi Afd. præoperativt. Undersøgelsen gennemføres på COP.
Børn 16 år og over tilbydes propofol sedation (NAPS se vejledning) på endoskopiafsnittet i ambulant forløb.
Det forudsættes at henvisende læge er bekendt med indikationer og især kontraindikationer og har informeret barn og forældre.
I disse tilfælde sendes henvisning til kirurgisk afdeling (ambulant forløb) eller der sendes en best.ord. til endoskopien (indlagt forløb).
Dagen før en koloskopiundersøgelse:
Kost:
Børn < 7 år har ingen restriktioner i form af særlig kost dagen før undersøgelsen. Børn > 7 år må dagen før undersøgelsen kun indtage flydende kost uden mælkeprodukter f.eks. drikkebouillon, suppe uden fyld, saft, juice, vand eller te.
Udrensning:
For at lægen kan se tarmens slimhinde, skal tarmen være udrenset for afføring hvorfor supplement af særlige afførings medikamenter anvendes. Valg af medikament afhænger af barnets alder:
Børn < 4 år skal udrenses med:
1. dosis kl. 12.00: 10-15 dråber Laxoberal
2. dosis kl. 18.00: 10-15 dråber Laxoberal
Børn 4-10 år skal udrenses med PICOPREP®/ CITRAFLEET®:
1. dosis kl. 12: ½ dosis PICOPREP®/ CITRAFLEET®: opløses i et glas vand eller saft.
2. dosis kl. 18: ½ dosis PICOPREP®/ CITRAFLEET®: opløses i et glas vand eller saft.
Børn i alderen > 10 år skal udrenses med PICOPREP®/ CITRAFLEET®: Voksendosering tilstræbes, hvis det er muligt, men mindre pulver/væskemængder kan anvendes
Proceduren er den samme som ovennævnte PICOPREP®/ CITRAFLEET®: opløses i et glas vand eller saft.
1. dosis kl. 12.00: 1. dosis PICOPREP®/ CITRAFLEET®: opløses i et glas vand eller saft. Der drikkes mindst ½ l.
2. dosis kl. 18.00: 2. dosis PICOPREP®/ CITRAFLEET®: opløses i et glas vand eller saft .Der drikkes mindst ½ l.
Der må gerne drikkes rigeligt af andre væskre. I nogen tilfælde vil det være formålstjenligt med iv-væsketilskud.
Observationer:
For at undgå kvalme skal barnet drikke så meget af de klare væsker så muligt. Der kan forebyggende anvendes kvalmestillende præparater.
Ved slutningen af udrensningen skal afføringen være vandtynd. Er dette ikke tilfældet, skal der formidles kontakt til kirurgisk læge for nærmere plan (klyx/lavement).
Vær opmærksom på at virkningen af visse former for medicin (P-piller, epilepsimedicin, perorale antidiabetika) mindskes eller udebliver når tarmen udrenses med Moviprep®
Børn i alderen < 4 år skal have ½ fosfatklysma dvs. 75 ml ca. 1 time før undersøgelsen.
Børn i alderen > 4 år skal ingen yderligere forberedelse gennemgå.
Når barnet skal have foretaget koloskopiundersøgelsen bør det foregå i fuld anæstesi pga. undersøgelsens ubehag, hvorfor barnet sædvanligvis på selve undersøgelsesdagen skal være fastende og følge retningslinierne herfor:
Svarafgivelse:
Svar på den kliniske undersøgelse gives samme dag. Barnet kan som regel udskrives ved velbefindende (samme dag). Dog bør der ved evt. biopsitagning under koloskopien efterfølgende observeres for mulig efter blødning. Mikroskopisvar kommer efter cirka 2 uger.