IV - medicin og efterskylning af infusionslange

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At sikre at patienter i behandling med intravenøæs medicin modtager fuld dosis af den ordinerede behandling

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Sygeplejersker ansat i Kirurgisk Afdeling og sygeplejersker der tager vikarvagter i Kirurgisk Afdeling som adminstrerer intravenøs medicin.

Tilbage til top

Definitioner

Infusionsslange: sterilt dropsæt til anvendelse af infusion af intravenøs medicin, intravenøs medicin ( i.v. medicin): i.v. medicin der gives som infusion via infusionsslange

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Ved ordination af eksakt dosis i.v. medicin anbefales at infusionslanges skylles efter endt infusion, medmindre der skal tages individuelle hensyn.

Når du skyller efter:

  • Sikre du, at patienten får hele den ordinerede dosis. Det kan have stor betydning hvis lægemidlet er blandet i en lille volumen (fx 50 ml).
  • Undgår du at eventuelle problemer med forligelighed, hvis du skal give flere lægemidler efter hinanden
  • Skåner du miljøet for medicinrester


Hvis en igangværende infusion seponeres eller der bliver infunderet til en vis effekt skal du ikke efterskylle infusionsslangen, men blot skylle PVK / forlænger slange.

Valg af infusionslange:
Der anvendes en-løbet infusionsslange med 3-vejshane, fx Intrafix Safeset.

Valg af væske:
Du bør skylle med samme væske som lægemidlet er blandet med. Det vil oftes være isotonisk NaCl 50 ml i infusionspose.

Væskemængde:
Når du skal vælge mængden af væske til efterskylning, er mængden afhængig af infusionsslangens længde. Alle infusionsslanger har en volumen på 7 ml / meter. Ved beregning af den totale mængde skal man lægge 50 % til. 

Obs der kan være særlige hensyn hvis patienten fx er på væskerestriktion.

Eksempel:

  • Intrafix Safeset har en længde på 220 meter og volumen 7 ml /meter.
  • Total volumen: 7 ml x 2,2 m = ca 16 ml.
  • 50 % lægges til: ca 16 ml + 8 ml = ca 25 ml.
  • Der skal skylles efter med mindst 25 ml.

Hastighed af efterskylning:
Der skal skylles med samme infusinshastighed, som lægemidlet er givet med. Dermed undgår du en for hurtig eller for langsom administration af det resterende volumen af lægemidlet.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Region Hovedstandens ApotekAfdelingsledelsen, Kirurgisk Afdeling

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag