At sikre en ensartet og korrekt behandling af sternumfraktur gældende for Brystsmerteklikken på NOH
Stumpt kardielt traume omfatter læsioner efter stumpe traumer mod thorax og kan spænde fra overfladiske skader uden klinisk betydning til forbigående arytmier og ventrikelruptur.
Stumpt kardielt traume skyldes hyppigst færdselsuheld. I mindre omfang fald eller knusningsulykke. Stumpt kardielt traume kan desuden ses efter hjertemassage. En sjælden mekanisme er det svage slagtraume mod thorax under sport.
Inddeling
Skaderne opstår hyppigst som følge af hurtig deceleration. En anden hyppig grund er direkte slag mod thorax.
Skadetyper
Hyppigst ses ventrikelruptur, dernæst atrieruptur.
Septal- og klapskader er sjældne. Ved isoleret klapskade rammes hyppigst aortaklappen efterfulgt af mitral- og trikuspidalklappen.
Myokardieinfakt er en sjælden komplikation til stumpt kardielt traume efter færdselsuheld samt mindre traumer og skyldes ofte dissektion eller trombose af koronarkarrene. Ramus interventrikularis descendens fra venstre koronararterie LAD afficeres oftest.
Kardiel dysfunktion og/eller nedsat kontraktilitet, som ikke skyldes arytmier eller blødning kan også ses ligesom arytmier. Hyppigst ses skader på højre side af hjertet.
Symptomer
Der er ingen specifikke symptomer for stumpt kardielt traume. Symptomerne afhænger af læsionen. Mange patienter har tegn på ydre traume på grund af tryk efter rattet eller anden ydre påvirkende faktor. Brystsmerter er hyppige og skyldes ofte ledsagende skader fra traumet – costaefraktur, bøjede costae.
Diagnose
Diagnosen stilles ved klinisk undersøgelse og røntgen undersøgelse af sternum – ved tvivlstilfælde CT sternum.
Ved højenergitraumer kan der være mistanke om stump kardiel skade. Skaderne opstår hyppigst som følge af hurtig deceleration.
Patienten modtages i BSK til
Udredning
TNI: Normale værdier har høj negativ prædiktiv værdi og kardiel skade kan udelukkes.
EKG: EKG sammenlignes med tidligere EKG for nyopstået abnormaliteter.
Hypotension og takykardi skal antages at skyldes blødning. Når blødning er udelukket kan takykardi, nyopstået ventrikulært blok eller arytmi give mistanke om stumpt kardielt traume med kardiel dysfunktion.
Patienter med verificeret sternumfraktur skal smertedækkes og der skal tages stilling til videre ortopædkirurgisk intervention fx korset mv.
Afdelingsledelsen er ansvarlig for at implementere vejledningen. Læger og sygeplejersker i Brystsmerteklinikken er ansvarlige for at kende til og anvende vejledningen.