Hypokaliæmi i Brystsmerteklinikken, NOH

At sikre en ensartet og korrekt behandling af hypokaliæmi gældende for Brystsmerteklikken på NOH

Tilbage til top

Læger og sygeplejersker i Brystsmerteklinikken på NOH

Tilbage til top

Meget svær hypokaliæmi (P-K+ under 2,0 mM)og livstruende symptomer; f.eks. paralyse, respirationsdepression, ventrikulære arytmier 

Meget svær hypokaliæmi (P-K+ under 2,0 mM) uden livstruende symptomer

Svær hypokaliæmi (P-K+ ml. 2,0 og 2,4 mM)

Moderat hypokaliæmi (P-K+ ml. 2,5 og 2,9 mM)

Let hypokaliæmi (P-K+ ml. 3,0 og 3,4 mM)

Tilbage til top

Ekstracellulær kalium forstyrrelser medfører øget risiko for potentiel livsfarlig arytmi. Hypokaliæmi er den hyppigst forekommende elektrolytforstyrrelse. På hospitalet har op til 20 % af de indlagte patienter hypokaliæmi.

Årsager til hypokæliæmi:

• Hypokaliæmi skyldes hyppigst øget kaliumtab; typisk pga. indtag af medicin (diuretika). Hvis dette ikke er tilfældet, er de hyppigste årsager renalt tab pga. metabolisk alkalose eller gastrointestinalt tab som følge af diarré. Årsager til hypokaliæmi inddeles mere systematisk i:
•  
  • Intracellulær forskydning: Ses især ved brug af lægemidler som bronchodilatatorer, tokolytika, theophyllin, koffein og insulin. Thyreotoksikose, metabolisk alkalose og tilstande med hurtig cellevækst (f.eks. behandling af alvorlig perniciøs anæmi med vitamin B12).
  • Øget kaliumtab: Renalt tab: Lægemidler (diuretika, mineralocorticoid, højdosis glucocorticoid, højdosis antibiotika (penicilliner), amphotericin B, cisplatin), tilstande med metabolisk alkalose (langvarige opkastninger (tab af HCl medfører øget renalt kaliumtab), primær og sekundær hyperaldosteronisme, Cushings syndrom og mere sjældne syndromer (Liddles, 11 B-hydroxysteroid dehydrogenase mangel, Bartters, Gitelmans)), tilstande med metabolisk acidose (distal renal tubulær acidose, proximal renal tubulær acidose) og andre tilstande (hypomagnesiæmi, diabetisk ketoacidose (hypokaliæmien demaskeres, når acidosen korrigeres, og der er ofte et betydeligt kaliumdeficit) og lakridsmisbrug)

  • Gastrointestinalt tab: Laksantiamisbrug, langvarige opkastninger, diarré, tumorer (villøst adenom), stomier, fistler, kemoterapi, stråleskader.

  • Årsager:

  • Diuretika,
  • diare,
  • opkastning,
  • hyperaldosteronisme,
  • baseose,
  • insulin behandling

 

Primær monitorering og diagnostik

 

Det forventes at følgende monitorering og diagnostik foreligger fra akutmodtagelsen:

Fuld monitorering (EKG, pulsoximetri, blodtryk), PVK x 2, blodgas, 12-aflednings EKG samt indlæggelsesprøver.

 

Symptomer ved svær hypokaliæmi med behov for indlæggelse i kardiologisk regi:

 

• Symptomer på hypokaliæmi afhænger af graden af hypokaliæmi og hastigheden, hvormed tilstanden udvikles. De er ofte uspecifikke, men spænder over f.eks. træthed/muskelsvaghed, lægkramper, forstoppelse, rhabdomyolyse, ascenderende paralyse, respirationsdepression og div. ventrikulære arytmier/EKG-forandringer.

  Evt. EKG-forandringer kan være forlænget PQ- og QT-interval, affladede T-takker, store U-takker, mindre ST-ændringer.

• Symptomer:

• muskelsvaghed,
• rhabdomyolyse,
• kramper,
• ilius,
• nyrepåvirkning,
• hypertension,
• arytmi (se nedenstående)

 

Telemetri:

• S-Kalium <2 mmol/l
• S-Kalium<2.5 mmol/l sammen med:
  • Anamnese med (nær-)synkope, palpitationer
  • Ekg-forandringer: QT-forlængelse, AV blok, fusion af T- og U-tak
  • Iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt, tidligere VT og AV blok
  • Digoxin behandling (ved mistanke om digoxin overdosering telemetri ved S-kalium<3 mmol/l)
  • Samtidig hypomagnesiæmi

 

Kalium-øgende behandling

 

Meget svær hypokaliæmi  med S-Kalium < 2,0 mmol/L og livstruende symptomer:

 

Inf. Kalium-natriumklorid (51 mmol/L  K+), 1000 ml.

• Virkningsmekanisme: Øger S-Kalium
• Indtræden af effekt: hurtigt
• Varighed: 
• Indgift: 1000 ml over 77 min, svarende til 40 mmol kalium/t
  • NB ved ved hurtig indgift risiko for hjertesvigt og arytmi.

Inj. Magnesiumsulfat 4-8 mmol (2 mmol/ml, 2-4 ml) i.v - se medicinvejledning i medicinrummet i base 1

• Virkningsmekanisme: Øger S-Magnesium
• Indtræden af effekt: hurtigt
• Varighed: 
• Indgift: Gives langsomt iv som bolus over 2 min

Begge stoffer gives i et lyserødt/ grønt PVK i albuebøjning eller i et CVK, da stofferne kan give svære smerter/flebit.

 

Meget svær hypokaliæmi S-Kalium < 2,0 mM uden livstruende symptomer:

 

Inf. Kalium-natriumklorid (51 mmol K+) 1000 ml.

• Virkningsmekanisme: Øger S-Kalium
• Indtræden af effekt: hurtigt
• Varighed: 
• Indgift: 1000 ml over 306 min, svarende til 10 mmol kalium/t

Mixtur Kaliumklorid 1mmol/ml

• Virkningsmekanisme: Øger S-Kalium
• Indtræden af effekt: efter timer
• Varighed: 6-8 timer
• Indgift: 40 -50 ml Kalium mixtur p.o. - efterfulgt af 20-30 ml x 4 dagligt 

  • Kontrol af S-kalium eftter 6-8 time.

 

Svær hypokaliæmi S-Kalium  mellem 2,0 og 2,4 mmol

 

Ved S-Kalium mellem 2,0 og 2,4 med symptomer og/eller EKG-forandringer skal inf. Kalium-natriumklorid (51mmol Kalium) overvejes.

• 1000 ml gives over 306 min svarende til 10 mmol/t.

Mixtur Kaliumklorid 1mmol/ml der gives 40-50ml p.o - efterfulgt af 20-30ml x 4 dgl. 

 

Moderat hypokaliæmi S-Kalium 2,5 og 2,9 mmol

Mixtur Kaliumklorid 1mmol/ml der gives 40-50ml p.o - efterfulgt af 20-30ml x 4 dgl. 

• Udregn kalium-deficit (udregne den mængde kalium der mangler)

  Tommelfinger regel: ønsket S-kalium værdi minus aktuelle S-kalium x vægt = Kalium-deficit.

• eksempel: S-Kalium 3,8 mmol/L - S-Kalium 2,5mmol/L x 68kg = 88,4 mmol Kalium mixtur - hvilket er et udtryk for hvor mange mmol Kalium der skal til for at få den ønskede plasmaværdi.

 

Let hypokaliæmi S-Kalium 3,0 og 3,4 mmol

 

Tablet Kaleorid/Kaliumklorid 750 mg. x 3 dgl. ved indlæggelse

• 1 tablet Kaliorid svarer til 10 ml Kalium mixtur 

​​

Andre tiltag til at øge Kalium

 

Generelt

• Overvej pause af Digoxin til kalium er normaliseret.
• Overvej pause eller seponering (evt. CAVE) af specielt tiazider (husk kombinationspræp.).
• Kontroller S-Magnsesium
• Hyppig kontrol af S-Kalium
• Overvej tillæg af spironolacton (efter særlig aftale).

 

 

 

Tilbage til top

Afdelingsledelsen er ansvarlig for at implementere vejledningen. Læger og sygeplejersker i Brystsmertsmerteklinikken er ansvarlige for at kende til og anvende vejledningen.

Tilbage til top

Relevante målinger, observationer og behandlingstiltag dokumenteres i Sundhedsplatformen.

Sundhed.dk

Tilbage til top

 

Tilbage til top