Hæmodialysekateter, komplikationer

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag

 

Målgrupper og anvendelsesområde

 Hæmodialysesygeplejesker, der skal håndtere komplikationer i forbindelse med anvendelse af dialysekateter

Tilbage til top

 

Definitioner

Exite-site: Det sted, hvor kateteret kommer ud fra huden

Surgicel: Steril, hæmostatisk cellulosekompres 

Lukkevæske: eksempelvis CitraFlow, CitraLock, Heparin 5000 ie eller andet ordineret lukkevæske

Tilbage til top

 

Fremgangsmåde

Her beskrives handlemulighederne ved dialyseklargøring og under dialysen, hvis akutte og tunnelerede hæmodialysekatetre ikke fungerer optimalt, hvis kateteret er defekt eller hvis der opstår infektion eller blødning ved exit-site. Der henvises til instruksen Hæmodialysestart på hæmodialysekateter.pdf ved opstart af dialysen

 

Når der ikke kan aspireres på arterie- og/eller venebenet ved opstart af hæmodialyse:

Handlinger:

  1. Kontroller at kateterbenet ikke er klistret sammen pga. klemmen
  2. Når lukkevæsken er trukket ud, forsøges med kraftigt skyl med 10 ml forfyldt sprøjte med isoton NaCl. Træk gerne NaCl/blod ind og ud af sprøjten flere gange
  3. Hvis der ikke kan aspireres, må lukkevæsken gerne skylles ind, når der injiceres NaCl. Hvis kateteret er lukket med Citra holdig lukkevæske sprøjtes væsken langsomt ind over 10 sekunder. Hvis der er problemer med både arterie og vene ben skal der gå 2 minutter mellem at den citrat holdige væske sprøjtes ind. 
  4. Hvis der stadig ikke er frit flow i kateteret, kan man flushe med 10 ml Nacl. Dette foregår med en sprøjte med luerlock på grund af det øgede tryk. Proceduren kan eventuelt. gentages. Pas på ikke at kontaminere stemplet under processen
  5. Hvis det stadig er svært at skabe frit ind- og udløb gennem kateteret, kan man overveje at installere Urokinase. Se instruksen: Urokinase. Administration under hæmodialyse

 

Når arterietrykket falder eller venetrykket stiger under hæmodialysen:

Handlinger:

  1. Kontroller om der er knæk/afklemning på kateterbenet eller slangen
  2. Bed patienten om at skifte stilling eller hoste, for derved at ændre kateterets placering i karret
  3. Sænk sengen og observer om venetrykket falder
  4. Inspicer vene- og arteriekamre og filter om der er begyndende koagulation
  5. Observer om TPM stiger
  6. Flush på et eller begge ben med 10 ml isoton NaCl i luerlock sprøjte
  7. Byt evt. om på arterie- og veneslange og kør omvendt
  8. Opsæt evt. Urokinase-drop. Se instruksen: Hæmodialyse, Urokinase Administration under hæmodialyse, Instruks

Hvis der ikke er effekt af ovenstående handlinger, kontaktes en læge, skift/omlægning af hæmodialysekateteret Se evt.Hæmodialysekateter, anvendelse i praksis eller Anlæggelse eller skift af tunneleret hæmodialysekateter    

 

Defekt hæmodialysekateter eller manglende afklemning ind til patienten

Observation:

  • Revner i kateteret
  • Luft-bobler i sprøjten ved aspiration
  • Udsivning af blod eller saltvand fra kateteret
  • Klemmer er åbne og proppen utæt/mangler

Behandling:

  1. Læg patienten Trendelenburg-leje på venstre side
  2. Aspirer luft fra kateterben til du ser blod. Lukke klemmen
  3. Tilkald læge hvis der er mistanke om at patienten har aspireret luft via kateteret
  4. Kan kateteret ikke blive tæt, skal patienten indlægges, have kateteret seponeret, og der skal tages stilling til ny dialyseadgang

 

Infektion ved exit-site

Symptomer:

  • Rødme, hævelse og eventuelt pus ved exit-site

Behandling:

  1. Podning fra exit-site
  2. Mål temperatur
  3. Tag blodprøve til infektionstal (crp og leucocytter)
  4. Bloddyrkning, dialysekateteret (4 kolber)
  5. Kald læge, der kan ordinere antibiotika m.h.p. at forebygge tunnelinfektion og sepsis
  6. Der skiftes forbinding med absorberende, steril forbinding og exit-site observeres dgl. Se evt. instruksen: Forbindsskift ved hæmodialysekateter

 

Tunnelinfektion

Symptomer:

  • Starter ofte som infektion ved exit-site, der breder sig indad langs kateteret
  • Rødme, hævelse og ømhed på huden over det tunnelerede kateter

Behandling:

  1. Mål temperatur
  2. Podning fra exit-site
  3. Tag blodprøve til infektionstal (crp og leucocytter)
  4. Bloddyrkning, dialysekateteret (4 kolber)
  5. Læge kontaktes m.h.p. at ordinere antibiotika
  6. Hvis infektionen omfatter cuffen på dialysekateteret, eller hvis infektionen ikke aftager, kan det blive nødvendigt at seponere dialysekateteret og anlægge et nyt et andet sted

Ved mistanke om bakteriæmi

  1. Bloddyrkning i 4 kolber fra dialysekateteret eller hæmodialysemaskinens arterieside.

Blødning fra exit-site

Symptomer:

  • Vedvarende blødning fra exit-site

Behandling:

  1. Observer at kateteret ligger korrekt og ikke har løsnet sig
  2. Stram heparin under dialysen, Se instruksen: Heparin under hæmodialyse (almindelig og stram heparinisering)
  3. Kompression, eventuelt brug af Surgicel eller sandsæk
  4. Tilkald læge, hvis blødningen ikke aftager eller hvis kateteret er ved at glide ud

  

Tilbage til top

 

Ansvar og organisering

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Bilag