Formål

At vurdere ambulante dialysepatienters ernæringstilstand med henblik på at forebygge eller behandle malnutrition, herunder protein-energy wasting (PEW).

Målgrupper og anvendelsesområde

Voksne ambulante hæmodialyse- og peritonealdialysepatienter.

Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger og diætister i nefrologisk ambulatorium og hæmodialyseafsnit.

Tilbage til top

Definitioner

Patienter med et naturligt lavt BMI, dvs. <18,5 skal ikke nødvendigvis i ernæringsterapi, men man skal være ekstra opmærksom på hurtigt at sætte ind, hvis patienten taber sig mere end ½ kg siden sidste ernæringsscreening, samt hvis p-albumin er faldende til <35 g/L og/eller fald i p-karbamid og p-fosfat eller et fald til normalområdet.

Amputerede patienter: Der beregnes et korrigeret BMI - se bilag 1 ”Eksempel på vægt og BMI-udregning”.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Vurdering

Alle hæmodialysepatienter ernæringsscreenes hver 3. måned i hhv. marts, juni, september og december af en dialysesygeplejerske eller klinisk diætist.
- - Forelægger der en ernæringsscreening der er <14 dage gammel, kan screeningen udelades i den aktuelle måned. F.eks. hvis patienten er blevet ernæringsscreenet ifm. lægegennemgang. Screeningsscoren skal fortsat indføres på liste.
Alle peritonealdialysepatienter ernæringsscreenes ved individuelle 3. måneders kontroller, af en dialysesygeplejerske.
Ernæringsscreeningen foretages i Sundhedsplatformen – se bilag 2 ”Ernæringsscreening vejledning”.

Ernæringsscreeningsresultaterne for hæmodialysepatienterne overføres til en samlet liste, beliggende på afdelingsdrevet, af ernæringsnøglepersonen. Dette for at sikre at alle patienter screenes og til brug i diætetiske opfølgninger.

Alle patienter vurderes af en læge i forhold til behov for vægttab, hvis:

Patienten er kandidat til nyretransplantionen og er svært overvægtig. Typisk er den maksimale grænseværdi for NTX BMI 30-33 kg/m².
Patienten har ko- eller multimorbiditeter f.eks. hypertension, type 2 diabetes, kardiovaskulærsygdom i samvær med svær overvægt (BMI >30), hvor vægttab vurderes fordelagtigt som led i behandlingen.

Hvis patienten er motiveret for vægttab henvises til diætist.

For patienter, der har et aktuelt eller potentielt ernæringsproblem, udarbejdes en behandlingsplan af sygeplejerske og evt. læge/klinisk diætist. Denne skal omfatte planlagte og udførte handlinger.

Ved potentielt ernæringsproblem (score 1-2)

Forebyg at patientens ernæringstilstand forværres.

Overvej om der er faktorer i patientens forløb, som kan påvirke appetitten og deraf et mindre kostindtag:

Er patienten tilstrækkeligt dialyseret? (Kt/V mindst 1,3 pr. hæmodialyse og mindst 1,7 pr. uge for peritonealdialysepatienter).
Skal patienten udsættes for behandling som erfaringsmæssigt giver nedsat appetit; f.eks. større operation/kemoterapi/medicin, der nedsætter appetitten?
Er der psykosociale faktorer der gør, at patienten kan miste appetitten eller ændre måltidsfrekvens? F.eks. tab af erhvervsevne, start i dialyse, depression, lav fysisk aktivitet/immobilitet, ensomhed, dårlig økonomi/dårlige indkøbsmuligheder.
Spiser patienten mindre end nødvendigt på grund af f.eks. diætrestriktioner, gastrointestinalegener (obstipation, kvalme, opkast, diarré) eller mundgener (tandstatus, mundstørhed, smagsfortyrrelser)?

Ved aktuelt ernæringsproblem (score ≥3)

Hvad er årsagen til den høje score?

Overvej om patienten er dialyseret sufficient samt ovenstående punkter.
Tal med patienten om betydningen af tilstrækkelig ernæring og optimal ernæringstilstand, herunder konsekvenserne af insufficient kostindtag; træthed, vægttab (inkl. tab af muskelmasse), øget infektionsrisiko, længere indlæggelsestid og længere rekonvalsens i tilfælde af sygdom.
Tal eventuelt med patienten om mulighed for madudbringning.
Tal eventuelt med patienten om ernæringsdrikke og mulighed for tilskud via grøn recept (ernæringsrecept).
Lav Best.Ord. på klinisk diætist med henblik på vurdering af kostindtag og vejledning.

Tilbage til top