Beregning af væsketræk ved hæmodialyse

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Hæmodialysesygeplejersker og læger i nefrologisk afdeling skal kunne vurdere væsketræk og tørvægt og sikre,at væsketræk under hæmodialyse sker så skånsomt og sikkert, som muligt for patienten.

Tilbage til top

 

 

Definitioner

Tørvægt: Den vægt patienten har, når han/hun er normohydreret, d.v.s. hverken har for meget eller for lidt væske i kroppen.

UF: Ultrafiltration. Væsketræk under dialyse.

UFR: Ultrafiltrationsrate, væsketræk pr time.

BV: Blodvolumen.

Hemoscan: Funktion på Artis dialysemaskine til kontinuerlig overvågning af patientens blodvolumen under dialysebehandlingen.

HemoControl: Funktion på Artis dialysemaskinen til individuel automatisk indstilling af Na og UFR på baggrund af BV.  Denne funktion kan ikke anvendes ved HDF.

Tørdialyse: Isoleret ultrafiltration. D.v.s. dialysatflowet er afbrudt, så blodet ikke renses, hvilket gør at væsketræk kan gennemføres med færre bivirkninger. Kan især anvendes til patienter i lungeødem med lavt blodtryk, hvor hurtig elimination af væske er det primære mål.

Tilbage til top

 

Fremgangsmåde

Beregning af ultrafiltration (væsketræk) inden hæmodialyse:

  1. Patienten vejer sig. Husk at tage højde for variation i beklædning

  2. Vægten sammenholdes med den ordinerede tørvægt

  3. Beregn netto- og bruttovæsketræk således:

 

###TABEL_1###

 

 

Væskeindtagelse:

Hvis bruttovæsketrækket overstiger 2000 ml pr dialyse, bør det overvejes og drøftes med patienten, om væskeindtaget kan reduceres.

Der kan opsamles en ny døgndiurese, for at måle om diuresen er blevet mindre.

Den væskeindtagelse, patienten må indtage pr. døgn er afhængig af døgndiuresen, idet patienten selv kan udskille den mængde, som svarer til døgndiuresen+perspiratio (ca. 800 ml). Hvis patienten ikke har nogen diurese, bør væskeindtaget ikke overstige 1000 ml/døgn inkl. væske i føden.

Ultrafiltration:

Som udgangspunkt bør væsketrækket ikke overstige 10 ml/kg/time pr dialyse. Dog maksimalt 1000 ml/t. Det kan i stedet for være nødvendigt, at der ordineres flere dialyser.

Der må, som hovedregel, maksimalt ultrafiltreres 800 ml/time under dialysen. Dialysetiden kan øges, hvis der er behov for at trække yderligere væske.

###TABEL_2###

 

Fastsættelse af tørvægt:

Tørvægt fastsættes af en læge udfra anamnese og objektiv undersøgelse:

Der spørges til kostændring og sygdomsbetinget vægtændring, natlig dyspnø og ortostatisk svimmelhed.

Hydreringsstatus vurderes: Ødemer, hudturgor, venefyldning. Lungestetoskopi og evt. rtg. thorax ved mistanke om lungestase eller pleuraeksudat.

Ændring af tørvægt:

Hæmodialysesygeplejersken kan, i samråd med patienten, øge eller sænke tørvægten med op til 1 kg ud fra en klinisk vurdering.

Der laves en begrundet InBasket besked til lægegruppen så de kan godkende ændring til den aktuelle tørvægt. Husk at ændre tørvægt i HD ord og Vitale/smerter i Sundhedsplatformen samt i TSS'en. 

Observationer, der kan tyde på at tørvægten er for lav og bør sættes op:

  • Hyppige blodtryksfald eller lægkramper under hæmodialysen. Det skal dog overvejes om komplikationerne skyldes for stort væsketræk på for kort tid.

  • Hypotension ved start, under eller ved slut af dialysen. Obs om patienten får for meget blodtryksmedicin.

  • Ortostatisk svimmelhed.

  • Nedsat hudturgor.

  • Hæshed.

  • Øget appetit der har givet reel vægtstigning.

  • Stejl BV%-kurve ved væsketræk under dialysen.

Observationer, der kan tyde på, at tørvægten er for høj og bør sænkes:

  • Den aktuelle vægt er lavere end tørvægten.

  • Patienten har respirationsbesvær, især natlig dyspnø, der forhindrer patienten i at ligge fladt på ryggen og sove.

  • Tør irritationshoste, evt. funktionsdyspnø.

  • Blodtrykket over en periode har været stigende.

  • Appetitten over en periode har været nedsat.

  • Ødemer af fingre, hænder eller ankler.

  • Halsvenestase.

  • Lungestase (stetoskopi eller rtg).

  • Flad BV%-kurve ved væsketræk.

 

Hemoscan:  Bruges til at vurdere den direkte BV-respons ved væsketræk under dialysen. Ændring i BV repræsenterer forskellen mellem det væske, der fjernes ved UF, og kroppens evne til at genopfylde det vaskulære rum. ("Plasmagenopfyldningsraten")

Ændringen i BV vises som procent af den indledende værdi, der er målt ved dialysens start.

BV%-kurven kan bruges til at vurdere patientens tørvægt, når den sammenholdes med patientens symptomer og en klinisk vurdering:

  • En flad BV-kurve kan være tegn på væskeoverskud: Tørvægten skal muligvis sættes ned.
  • En stejl faldende BV-kurve kan være tegn på for højt væsketræk: Tørvægten skal muligvis sættes op.
  • En stejl faldende BV-kurve kan også være tegn på langsom genopfyldningsrate fra væv til vaskulære rum: I så fald vil man ofte kunne trække mere væske ved at forlænge dialysetiden og sætte UFR ned.

Læs om indstilling af Hemoscan på side 131 i Kvikguiden til Artis.

Alarmgrænsen for BV% fastsættes individuelt: Patienten dialyseres 5 gange med Hemoscan-overvågning.

Hvis patienten under dialyserne har oplevet blodtryksfald eller andre symptomer på for stort væsketræk, vil man vurdere alarmgrænsen for BV% til at være 2 % højere, end det, der blev målt, da patienten fik symptomer på for stort væsketræk. F.eks: hvis BVM er -20 %, når patienten får blodtryksfald, sættes alarmgrænsen for kritisk RBV til -18 %.

Hvis der ikke har været nogle symptomer og patienten ikke er overhydreret efter dialysen, vil man vælge den lavest opnåede værdi under dialyserne som alarmgrænse.

 

HemoControl: Ved tvivl om tørvægten eller ved svingende tørvægt, kan det anbefales at dialysere med HemoControl-funktionen aktiveret. Det giver mulighed for forbedret kardiovaskulær stabilitet og bedre behandlingstolerance.

Under HemoControl-behandlingen kontrolleres patientens faktiske BV sammen med foruddefinerede toleraceniveauer.

Funktionstasten HemoContol er først tilgængelig når fordelingsvolumen, behandlingstid og UF-volumen er indstillet.

HemoControl kan ikke anvendes ved HDF.

Læs om indstilling af HemoControl på side 139 i Kvikguiden til Artis eller brug Hæftet om HæmoContol (se Referencer).

 

Tørdialyse/Isoleret UF: 

Hvis man vurderer at der er behov for et større og hurtigere væsketræk end det er muligt ved en almindelig hæmodialyse, kan man ved behandlingsstart indstille dialysemaskinen til isoleret ultrafiltration, hvor dialysatflowet slås fra. Dette er mere skånsomt ved store væsketræk.

Denne funktion kan både anvendes ved HD og HDF.

Ved tørdialyse fjernes kun væske, hvilket kan medføre at serum-kalium stiger i takt med at blodet bliver mere koncentreret.

Derfor er det hensigtsmæssigt, at starte med 1/2 times almindelig dialyse for at sænke kalium-niveauet, inden tørdialyse startes.

Ved tørdialyse trækker man 1 liter væske på 1/2 time. Dette kan gentages flere gange efter behov.

Den samlede dialysetid forlænges med samme tid, som der er kørt tørdialyse.

Læs om indstilling af Artis dialysemaskine til isoleret UF i Kvikguide til Artis dialysemaskine 2012-09 side 146-152.

Hvis isoleret UF ikke er aktiveret ved behandlingsstart, er det muligt manuelt, at indstille til tørdialyse ved at slå dialysatet fra. Ulempen ved dette er, at det udløser en alarm hvert 5. minut.

 

###TABEL_3###

 

Tilbage til top


 

Ansvar og organisering

 

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Inge Eidemak m.fl.: Dialyse 3. oplag FADL´s Forlag 2011 side 67 ff og 74 ff

Gambro: Artis dialysesystemet, Kvikguide 2012-09 side 131 ff

Gambro: HæmoControl: Fysiologisk væskefjernelse med forbedret kardiovaskulær stabilitet. Hæfte med tip og gode råd, der findes i dialyseafdelingernes reol.

Tilbage til top

 

 

Bilag