At sikre en forsvarlig håndtering af patienters ejendele, herunder ved modtagelse af værdigenstande.
Vejledningen er gældende for alt hospitalspersonale på Nordsjællands Hospital.
Det sker med jævne mellemrum, at patienter mister tøj, briller, tandprotese, mobiltelefoner, værdigenstande, mv. under ophold på hospitalet.
For at søge at imødegå det, skal personalet:
Hospitalet er kun erstatningsansvarligt, hvis der er sket fejl eller forsømmelser fra hospitalets side i forbindelse med, at ejendelene er bortkommet.
Det kan være tilfældet, hvis ejendelene er bortkommet, mens patienten var ude af stand til selv at tage vare på sine ting, f.eks. fordi denne ikke var ved bevidsthed eller var meget dårlig, eller mens de blev opbevaret af personalet. Personalet har i disse situationer pligt til at sørge for, at patientens ejendele bliver opbevaret forsvarligt.
Der bør udvises særlig opmærksomhed fra personalets side med hensyn til patienternes ejendele, når patienterne ligger på gangen.
Ved flytning mellem afdelinger eller overflytning til andet hospital skal personalet sørge for patientens ejendele samles i blå poser og/eller sække med patientlabels på og at ejendelene i videst muligt omfang følger patienten.
Blå poser m. hank og sække kan bestilles i SAP
2. Særligt om værdigenstande
Patienterne bør ikke tage større pengebeløb eller værdigenstande med på hospitalet. Dette bør fremgå af forberedelsesbilaget der medsendes indkaldelsesbrevet. Der er i Regionens frasekatalog mulighed for at vælge en formulering om, at patienten medbringer ejendele og værdigenstande på eget ansvar.
Opfordringen er nødvendig set i lyset af, at der sker tyverier mv. på hospitalerne, og at hospitalerne kun i helt særlige tilfælde erstatter de ejendele, som patienterne mister under ophold på hospitalet.
Medbringer en patient alligevel større pengebeløb/værdigenstande på hospitalet, bør personalet opfordre patienten til at lade pårørende tage pengene/værdigenstandene med hjem. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, skal personalet tilbyde opbevaring af patientens penge/værdigenstande under indlæggelsen, se nedenfor.
Der bør således ved alle indlæggelser spørges til, om patienterne medbringer større pengebeløb/værdigenstande. Patienterne orienteres samtidig om risikoen for tyveri og anden bortkomst og om at hospitalet ikke påtager sig noget ansvar for penge/værdigenstande, der opbevares af patienten selv, herunder i sengeborde og patientskabe på stuerne.
2.1.1. Patienten kan tage vare på sig selv
Hvis patienten er i stand til at tage vare på sig selv, skal følgende procedure følges:
De pågældende penge/værdigenstande lægges i en kuvert. Blanket vedrørende patienters ejendele.docx udfyldes. Er der f.eks. tale om kontanter, skal det totale beløb noteres. Patienten bør så vidt muligt overvære proceduren.
Kuverten forsynes med en label med patientens data.
Patienten, samt den sundhedsperson, der tager imod pengene/værdigenstandene, kvitterer på blanketten. Der udleveres en kopi til patienten. Originalen opbevares forsvarligt, evt. i patientens journal. Underskrivende sundhedsperson hæfter ikke personligt ved eventuel bortkomst af penge/værdigenstande. Man underskriver alene som repræsentant for hospitalet.
Pengene/værdigenstandene skal opbevares i en lukket kuvert i Informationens pengeskab. Indtil kuverten kan afleveres i Informationen, skal denne opbevares i et aflåst skab i afdelingen. Større pengebeløb og kostbare smykker, bør altid opbevares i pengeskabet i Informationen. Det anbefales, at afdelingerne opbevarer øvrige værdigenstande i højst 2-3 dage.
Kuverten forsegles af Informationens personale i forbindelse med modtagelsen.
2.1.2. Patienten kan ikke tage vare på sig selv
Hvis patienten ikke er i stand til at tage vare på sig selv og sine penge/værdigenstande, har personalet ansvaret for opbevaringen heraf.
Der følges samme procedure som beskrevet ovenfor, men i denne situation:
Ved udlevering af en patients værdigenstande:
Informationen har interne instrukser vedrørende opbevaring og udlevering af værdigenstande, herunder for kontakt til ejere i det omfang det er muligt.
Hvis værdigenstande, penge mv., der er indleveret til opbevaring i Informationen, ikke er afhentet inden 6 måneder efter, at ejeren eller dennes efterladte/skifteretten er tilskrevet og anmodet herom, og der ikke er reageret på en rykker herom, indleveres disse til det lokale Hittegodskontor uden navn de pågældende ejere.
Hvis personalet finder efterladte ejendele, herunder tøj, opladere til mobiltelefoner, mv. i afdelingen, som man ved tilhører en patient, der er udskrevet, kontaktes patienten med henblik på afhentning.
Vides det ikke, hvem efterladte ejendele tilhører, opbevares de så vidt muligt i afdelingen i 3 måneder, hvorefter de bortskaffes eller, hvis der er tale om ejendele af større værdi, indleveres til Hittegodskontoret.
For så vidt angår ejendele der tilhører afdøde, se pkt. 4 i Morsmanual - dødsfald på hospitalet (bilag til vejledningen om Dødsfald).
Alle tilfælde af bortkomst eller beskadigelse af patienters ejendele, hvor der kan være tale om fejl eller forsømmelse fra hospitalts side, skal anmeldes til Direktionssekretariatet, der forestår kontakt til forsikringsmæglerfirmaet ###NAVN### med henblik på vurdering af ansvaret.
Eventuel erstatning udbetales af ###NAVN### og dækkes over en fælles konto.
Kan der være tale om tyveri, anmelder afdelingen tillige sagen til politiet.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Direktionssekretariatet, på lokal 3027.