Håndtering af ansvarsskader

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

 

At sikre korrekt håndtering af anmeldelser om bortkomne eller beskadigede ejendele.

Tilbage til top

 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Patienter og personalet på Nordsjællands Hospital.

Tilbage til top

 

 

Definitioner

Denne vejledning omfatter situationer, hvor

  • Patientens ejendele bliver væk eller beskadiges under ophold på hospitalet.

Hospitalet er kun erstatningsansvarligt, hvis der er sket fejl eller forsømmelser fra hospitalets side. Dette vurderes ved hjælp af forsikringsmæglerfirmaet Willis Tower Watson.

Tilbage til top

 

 

Fremgangsmåde

Proceduren er sædvanligvis følgende:

1. Patienten eller pårørende sender via borger.dk og sin e-boks en mail til ###EMAIL### med oplysning om:

  • hvad der efterlyses eller søges erstatning for
  • navn og cpr-nr. på skadelidte
  • skadedato
  • den afdeling hvor hændelsen er sket
  • samt eventuelt oplysninger om under hvilke omstændigheder hændelsen/skaden er indtruffet.

Afdelingen kan sende Skadeanmeldelse_NOH.pdf til Direktionssekretariatet via intern mail med ovennævnte oplysninger og en kontaktperson i afdelingen.

2. Er der tale om bortkomne ejendele, der anmeldes af patient og/eller pårørende, kontakter Direktionssekretariatet den/de involverede afdelinger med henblik på at afdelingen forsøger, at finde de bortkomne ejendele.

3. Herefter anmelder Direktionssekretariatet til forsikringsmægleren, der hjælper hospitalet med at afgøre, om der er tale om en erstatningspådragende skade. Direktionssekretariatet orienterer skadelidte om, at skaden er anmeldt til forikringsmægleren.

Alle erstatningskrav anmeldes til vurdering hos forsikringsmægleren. Regionen betaler for forsikringsmæglerens vurdering. Hospitalerne betaler selv eventuelle erstatninger.

4. Afdelingen vil efterfølgende, afhængig af hvad anmeldelsen vedrører, blive bedt om at svare på en række spørgsmål. Se Spørgsmål ifb. med bortkomne og beskadigelse af ejendele.pdf og Spørgsmål ifb. med tandskader.pdf

5. Direktionssekretariatet videresender afdelingens/afdelingernes svar til forsikringsmægleren

6. Forsikringsmægleren laver udkast til svar til skadelidte, som efter godkendelse i Direktionssekretariatet sendes til skadelidte.

7. Tilkendes patienten erstatning udbetaler Willis Tower Watson erstatningen på hospitalets vegne.

Særligt om bortkomne eller beskadigede ejendele

Hvis ejendelene med overvejende sandsynlighed er bortkommet uden fejl eller forsømmelse fra personalets side, er patienternes indboforsikring nærmest til at erstatte tabet. Har patienten ikke en relevant forsikring eller afviser denne at dække, anmeldes forholdet til Regionens forsikringsmægler.

Hvis det mest sandsynlige er, at ejendele er blevet stjålet, afhænger hospitalets ansvar af, om der er tale om fejl eller forsømmelse fra de ansattes side. Der foretages en helt konkret vurdering af, om patienten selv burde/kunne have passet på dem, om de var indleveret til opbevaring, mv. Er der tale om tyveri fra personalets side, hæfter hospitalet ikke, da dette er en abnorm handling. I givet fald rejses kravet over for den pågældende.

Kan der være tale om tyveri, anmelder afdelingen sagen til politiet.

Særligt om patientskader

Alle patientskader, herunder tandskader, kan anmeldes til Patienterstatningen www.pebl.dk. Der kan ydes erstatning såfremt skaden overstiger egetbidraget på  7.971 kr. i 2021. Der kan ikke rejses erstatningskrav mod hospitalet ved småkrav, der er omfattet af KELs dækningsområde.

Særligt om tandskader

For så vidt angår tandskader i forbindelse med anæstesi henvises til vejledningen om Tandskader i forbindelse med anæstesi.

Ansøgninger om bevilling af tilskud til udbedring af tandskader som følge af strålebehandling af kræft i hoved/halsregionen, kemoterapibehandling af kræft eller Sjøgrens Syndrom skal sendes til Region Hovedstaden.

Tilbage til top

 

 

Ansvar og organisering

Årsopgørelse

Direktionssekretariatet udarbejder 4. gange årligt en statistik over erstatningsberettiget skader, Opgørelsen indeholder oplysninger om antal sager og beskrivelse af de emner som erstatningskravene vedrører. Statistikken behandles i hhv. Direktionen og på Ledergruppemøderne.

Tilbage til top

 

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bekendtgørelse af lov om erstatningsansvar, lovbekendtgørelse nr. 885 af 20. september 2005

Klager og erstatningskrav, behandling og besvarelse af

Håndtering af patienters ejendele

Tandskader i forbindelse med anæstesi

 

###FOLDER###

 

Tilbage til top

 

 

Bilag