Baggrund:
PUR er ofte asymptomatisk, og derfor ofte under-diagnosticeret. Incidensen af PUR er beskrevet mellem 0,05 til 37 %, alt afhængig af hvordan definitionen er beskrevet.
Barselkvinder har ofte svært ved at lade vandet efter vaginal fødsel. Følgende faktorer disponerer til tilstanden:
Blærens kapacitet øges og følsomheden for fyldning nedsættes i graviditeten. Normaliseres inden for de første uger post partum.
Postpartum er blærens muskulatur hypoton.
Lokale traumer, ødem, hæmatom eller smerter efter fødslen.
Epiduralkateter.
Cystitis.
Urinretention kan medføre øget risiko for urinvejsinfektioner. Ved større mængder urinretention (> 1000 ml) er der risiko for polyuri (urinproduktion > 3 liter i døgnet). Overdistenderes blæren, kan dette medføre blivende blæretømningsproblemer på grund af nedsat funktion af blærens detrusor.
Symtomer:
Vandladningstrang, manglende vandladning, smerter, hjertebanken, drypinkontinens, uterusatoni, trykken over symfysen. Rigelig vaginal blødning og slap uterus efter fødsel. UR kan også give uro, hypertension og tachycardi. Endelig kan UR være symptomløs.
Procedure:
Forebyggelse:
Under fødslen tilstræbes vandladning (eller evt. kateterisation) hver 4. time.
Der er indikation for at undersøge kvinden med henblik på urinretention hvis hun under fødslen, har subjektive symptomer på urinretention, se under symptomer.
Før den fødende forlader fødegangen, opfordres hun til at lade vandet. Vandladningerne skal registreres i journalen under notatet “kontrol 2 timer post partum”. Hvis kvinden ikke har haft spontan vandladning, inden hun forlader fødestuen, skal barselsgangen underrettes, og det er barselsgangens ansvar at kontrollere, at der har været spontan vandladning 4 timer efter fødsel eller kateterfjernelse.
Speciel opmærksomhed er påkrævet hos fødende med epiduralkateter, hvor gentagende engangs-kateterisation/ anlæggelse af kateter a demeure kan være indiceret.
Alle barslende skal have ladt vandet senest 4 timer efter fødslens sidste vandladning/ kateterisation, eller efter seponering af KAD.
På barselgangen informeres alle barslende om de specielle forhold vedrørende vandladning efter fødslen og vigtigheden af at tømme blæren ca. hver 3. time.
Håndtering:
Er kvinden ikke i stand til at lade vandet senest 4 timer efter fødslens sidste vandladning/kateterisering eller efter seponering af KAD, foretages SIK.
Der tages urin fra til stix, hvis positiv sendes til D+R.
Se flowdiagram i bilag nederst.
###TABEL_1###
* Ekstra opmærksomhed på polyuri, måling af s-creatinin, Na og K.
Ved udskrivelse efter polyuri: henvisning til urologisk ambulatorium mhp udredning.
Udskrivelse
Se ovenstående skema og flowdiagram.
Ved residualurin <150 ml
OBS ved ikke spontan vandladning efter seponering af KAD vd PUR, skal kvinden henvises til urogynækologisk ambulatorium.
Diagnosekoder
DO 908 - urinretention postpartum
Tillægskode: VPH**** (** = antal ml)