Gravide med thyreoidealidelser
Læger og jordemødre, der behandler gravide med thyreoidealidelser
TRAB: Thyreoidea Receptor Antistoffer
TRABS: Thyreoidea Receptor Antistoffer Serum (når prøven bestilles i Labka)
TSH: Thyreoidea Stimulerende Hormon, der udskilles fra hypofysen.
NF-scanning: Nakkefoldsscanning.
Baggrund:
Normal graviditet er forbundet med øgning af thyroideahormonbindende proteiner, mens værdien af de frie hormoner kun påvirkes i ringe grad.
HYPERTHYREOSE/THYREOTOXICOSE:
Thyrotoxikose deles op i gestationel transient thyrotoksikose, diffuse toksiske strumaer (GRAVES) med tilstedeværelse af TRAB antistoffer og nodøs toxisk struma (sjældne i aldersgruppen).
Gestationel transient toksikose (GTT) er kendetegnet ved fravær af thyroideasygdom før graviditet, samt fravær af TRAb antistoffer. GTT ses hyppigt ved hyperemesis gravidarum (dehydratio, 5 % vægttab og ketonuri), og stofskiftefunktionen bør testes ved denne tilstand. Kvinder med formodet GTT følges klinisk og biokemisk, primært hos obstetriker. Såfremt der er tvivl om diagnosen eller udtalte symptomer, anbefales kontrol af TSH og FT4/TT3 med få ugers mellemrum. Tilstanden er selvlimiterende til 1.trimester, start 2. trimester. Vedvarende thyrotoksikose gennem 2. trimester taler for anden ætiologi og bør henvises til endokrinologisk vurdering.
Graves sygdom er karakteriseret ved positiv TRAb titer. Typisk opleves remission af graves sygdom under graviditeten, med stor risiko for recidiv postpartum
Hvis en gravid har eller har haft hyperthyrose, kan fostre og nyfødte børn få følgende problemer:
Behandlingsplan i graviditet:
Visitation: Er den gravide ikke allerede henvist til endokrinologisk afdeling gives tid hos obstetriker uge 10-12 mhp dette samt kontrol af TSH hvis ej gjort hos egen læge. Samtalen kan med fordel ske som telefonkonsultation. Der skal tages TRAB ved:
Thyroksikose
Tidligere Graves thyrotoksikose behandlet med radioaktiv jod, Thiouracilderivater og imidazolderivatereller fået foretaget thyroidektomi
TRAB tages i uge 20-24 (kan med fordel planlægges ved 2.trimesterscanning). Ved forhøjet værdi gentages den i 3. trimester.
Alle med thyroideasygdom og graviditet følges på medicinsk endokrinologisk afdeling. Efter 1. samtale og kliniske undersøgelse kontrol hver 4. uge med blodprøver og brevsvar.
Tilbud om 1.trimesterscanning og risikoberegning som for alle andre.
Tilbud om 2.trimesterscanning
Tolkning af TRAB:
Fosteret bør ved høje TRAB (2-3 gange normalområdet) scannes af føtalmediciner for tegn på føtal thyrotoxicose (høj puls, IUGR, struma) i uge 28 og 34
Nyfødte af mødre med høje TRAB, bør ses af pædiater, se også Thyroideasygdomme hos mor-betydning for barnet , så der kan tages stilling til, om barnet skal have taget yderligere blodprøver end PKU
HYPOTHYREOSE:
Uerkendt thyroideadysfunktion igennem graviditet kan påvirke barnets neurokognitive udvikling. Dog er en forhøjet TSH aldrig indikation for anbefaling af en provokeret abort, men regulation skal ske umiddelbart mhp normalisering af den gravides thyroideafunktion. Under graviditeten stiger den hypothyroides behov for levothyroxin mellem 0-100% typisk mellem 30-50 %.
Behandlingsplan i graviditet:
Visitation: Er den gravide ikke allerede henvist til endokrinologisk afdeling gives tid hos obstetriker uge 10-12 mhp dette samt kontrol af TSH hvis ej gjort hos egen læge. Samtalen kan med fordel ske som telefonkonsultation. Ved kendt hypothyreose og TSH inden for referencegrænser øges vanlig pregestationel levothyroxin dosis med 30% og den gravide henvises til endokrinologisk afdeling såfremt dette ikke er gjort. Foreligger der TSH uden for reference grænser kontaktes endokrinologisk bagvagt 7327, mhp dosis ændring af levothyroxin og den gravide henvises umiddelbart til endokrinologisk afd.
Den gravide følges på medicinsk-endokrinologisk afdeling. Efter 1. samtale og kliniske undersøgelse blodprøver og brevsvar hver 4. uge.
Der skal kun tages TRAB hvis pt tidligere har været behandlet med Thiouracilderivater og imidazolderivater, fået foretaget thyreodektomi eller radioiod pgra. Graves disease, se afsnit om hyperthyreose.
Tilbud om 1.trimesterscanning og risikoberegning som for alle andre. Tilbud om misdannelsesscanning.
SKEMA KONTROL-PROGRAM:
###TABEL_1###
* TRAB kontrolleres kun, hvis patienten aktuelt har Graves thyrotoksikose eller tidligere er behandlet med antithyroid medicin og/eller radioaktivt jod og/eller har fået udført thyroideakirurgi på grund af Graves sygdom. Disse patienter bør under graviditet følges hos endokrinolog og obstetriker som ved hyperthyreose.
** Alle nyfødte, hvor der er konstateret maternelle TSH-receptorantistoffer (TRAB), skal vurderes af pædiater med henblik på thyroid dysfunktion) Ved TRAB >5 skal der tages TSH, Thyroxin (T4), frit T4 og Triiodthyronin (T3) og TRAB antistoffer på navlesnorsblod
Afdelingslæge ###NAVN###
Overlæge ###NAVN### ###NAVN###
Overlæge ###NAVN###
Overlæge ###NAVN###
DDO992C Thyrotoksikose som komplicerer graviditet, fødsel eller barselsperiode
DO992B Hypothyroidisme som komplicerer graviditet, fødsel eller barselsperiode
DO90.5 Thyroiditis efter fødsel i kombination med E03.9 (hypothyroidisme) eller E05.9 (thyrotoksikose)