Hvad er en mola graviditet?

"Mola" betyder "drueklase". Ved en molagraviditet er moderkagens forgreninger fyldt med væskefyldte, druelignende blærer, deraf navnet 'drueklasegraviditet'.

Mola opstår i cirka 1 ud af 1000 graviditeter, sv.t. godt 100 kvinder årligt i Danmark. En molagraviditet kan sjældent ende med fødslen af et barn.

Hvordan er den opstået?

Mola opstår ved selve befrugtningen. Hverken du eller din partner har haft indflydelse på at graviditeten har udviklet sig som den har.

Mola opdeles efter udseende:

Komplet mola:

Ved en komplet mola er hele moderkagen forandret, og der kan slet ikke udvikles fosteranlæg.

Partiel mola:

Ved partiel mola ses både blærer og normale områder, men fosterudviklingen enten standser i de første uger eller kan give misdannelser. 

Man kan også underopdele efter kromosomanalyse:

Diploid: Arveanlægget indeholder 2 sæt kromosomer fra faren, æggets kromosomer indgår ikke i graviditeten.

Triploid: Arveanlægget er både fra kvinden og manden, men indeholder 3 sæt kromosomer i stedet for de normale 2 sæt.

Hvordan opstår mistanken om en molagraviditet?

Ved en molagraviditet vil man ofte have almindelige graviditetssymptomer som kvalme (20%) og brystspænding, og der kan opstå smerter og blødning (80%) især i de første 3 måneder. Livmoderen vil ofte være lidt større end forventet (30 %) på grund af drueklasevævet. På en ultralydsscanning vil man ofte se, at fosteret er gået til grunde. Eventuelt vil man kun se de druelignende blærer i livmoderen.

Hvorfor er graviditetstesten positiv?

En kvinde med en molagraviditet vil altid have en positiv graviditetstest, da dét man måler er et hormon (hCG), som dannes i moderkagen og altså ikke er afhængig af tilstedeværelsen af et foster. Prøven viser, om der er levende moderkageceller.

Hvordan stilles diagnosen?

Ved ultralydsscanningen får man mistanken. Moderkagen ligner ikke en normal moderkage. Fosteret har ofte ikke udviklet sig. Væv fra livmoderen sendes til mikroskopi og kromosombestemmelse for at få den endelige diagnose.

Hvordan behandles en mola-graviditet?

Der foretages en udskrabning, hvor man tilstræber at fjerne alt graviditetsvæv. Det fjernede væv sendes til mikroskopi, som kan vise, om der er tale om en molagraviditet. Er det tilfældet foretages desuden en kromosomanalyse af vævet (ploidi-bestemmelse). Udfaldet af kromosomundersøgelsen har betydning for, hvor lang tid man skal kontrolleres. 

Efter udskrabning af livmoderen er størstedelen af patienterne færdigbehandlet. Moderkagevæv ved mola, er som ved en normal graviditet, programmeret til at vokse ned i livmoderens væg. Molaceller kan have en tendens til at trænge dybere ned, med risiko for gentagen blødning, og da kan medicinsk behandling komme på tale såfremt graviditetshormonet forbliver højt i blodprøverne.

Kontrolprogram er afhængigt af kromosomanalysen:

Kontrollen skal afsløre en eventuel gendannelse af det unormale moderkagevæv, og det er derfor vigtigt, at du ikke bliver gravid i kontrolperioden. Vi kan nemlig ikke se forskel på hCG der stammer fra en normal graviditet og hCG der stammer fra en molagraviditet. Du skal derfor anvende sikker prævention i den periode.

Der findes to kontrolprogrammer:

Ved diploid (46 kromosomer) mola: Måling af graviditetshormon i en blodprøve (p-hCG) ugentligt indtil 1 umålelig værdi. Derefter måles p-hCG én gang om måneden i 4 eller 6 måneder, afhængig af hvor hurtigt graviditetshormonet er blevet umåleligt.

Ved triploid (69 kromosomer) mola: Måling af graviditetshormon i en blodprøve (p-hCG) ugentligt indtil 2 på hinanden følgende umålelige værdier, og afsluttes.

Er kromosomanalysen mislykkedes eller ikke foretaget, følger man det lange kontrolprogram sv.t. en diploid mola.

Hvad sker der hvis mine blodprøver-værdier ikke falder som anbefalet?

I nogle tilfælde kan moderkagevævet fra en molagraviditet gendanne sig efter en udskrabning. Der vil således begynde at dannes hCG, hvilket blodprøven afslører. I givet fald vil du blive viderehenvist til medicinsk behandling, som kan stoppe cellernes vækst. Behandling med metotrexat  øger ikke risikoen for senere barnløshed, ufrivillig abort eller fostermisdannelser.

Er mola kræft?

Nej, mola er IKKE kræft, men en godartet sygdom. I meget sjældne tilfælde kan der opstå kræft (chorio carcinom) efter en molagraviditet. Det er en sygdom med næsten 100 % helbredelse ved kontrol og behandling.

Hvornår kan en ny graviditet planlægges?

Der er ingen grund til at fraråde at blive gravid igen. Det er bare en dårlig idé at blive det med det samme efter en molagraviditet. Vi anbefaler dig, at du venter med at planlægge en ny graviditet, indtil kontrollerne er afsluttet, og din læge har "sagt god " for en ny graviditet.

Normalt er risikoen for en molagraviditet cirka én pr tusind. Hvis du tidligere har haft en molagraviditet, er din risiko for, at den næste graviditet også bliver en mola cirka 1-2 procent. Du vil blive tilbudt en ultralydsscanning i den næste graviditet i cirka 7.-8. uge. Her kan man se, om der er udviklet et foster. Lever fosteret, er sandsynligheden for mola meget beskeden. Man kan evt. supplere med hCG-måling, som er meget høje ved molagraviditet.

Tilbage til top