Hydramnios/polyhydramnios diagnostik og behandling af

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Målgrupper og anvendelsesområde

Målgruppe er læger, sonografer samt jordemødre.

At sikre en tidlig diagnostik af hydramnios/ polyhydramnios med henblik på iværksættelse af yderligere undersøgelses- og behandlingstilbud.

Tilbage til top

Definitioner

OGTT: Oral Glucose Tolerans Test (2-timers glucose belastning).

AFI: Amniotic Fluid Index. En semikvantitativ metode til måling af fostervandsmængde. Udregnes som summen af den vertikale diameter i cm. af den største fostervandslomme i hver af de 4 uterus kvadranter, opdelt af plan gennem navlen og midtlinien på abdomen.

DVP: Deepest Vertical Pocket. Dybeste vertikale lomme.

AFI mellem 20-25 cm kaldes hydramnios.

Polyhydramnios:

AFI > 25-29 cm: LET

AFI: 30-34 cm: MODERAT

AFI >​​​​ 35 cm: SVÆR 

DVP > 8 cm

DA: Ductus arteriosus

TI: Tricuspidal insufficiens

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Baggrund

Hydramnios eller polyhydramnios komplicerer 0,5-2 % af graviditeter.

Polyhydramnios kan skyldes en patologisk tilstand hos fosteret, men i de lette tilfælde er det hyppigst idiopatiske tilfælde.

Diagnostikken består af en kombination af klinisk undersøgelse, ultrasonisk verificering og gradering af vandmængden, samt en gennemskanning af barnet.

Polyhydramnios er associeret med misdannelser, aneuploidier, immunisering, diabetes, infektioner, placenta anomalier og flerfold graviditeter.

Polyhydramnios giver øget risiko for intrauterin fosterdød, IUGR, præterm fødsel, PPROM, navlesnorsfremfald, dystoci og atoni.

 

Fremgangsmåde

Ved mistanke om hydramnios/polyhydramnios:

  • Henvises til skanning i svangreambulatoriet hos sonograf.

  • Ved hjælp af ultralyd fastlægges AFI/DVP.

AFI mellem 20-25 cm kaldes hydramnios og må behandles individuelt i samråd med læge. Man bør kontrollere igen efter 14 dage.

Ved polyhydramnios (AFI > 25) bør den gravide tilbydes udredning for at påvise eventuelle bagvedliggende årsager:

 

Basal udredning:

  1. UL skanning (incl. cervix ved GA < 34 uger) ved sonograf.

  2. OGTT

  3. Blodtype antistof screening

  4. CMV, Toxoplasmose og Parvovirus B 19.

 

Kontrol:

Ved AFI mellem 25 og 29: Tid til tilvækst, vand, flow og evt cervix ved sonograf efter 2 uger.

Ved AFI > 30: Tid ved føtal mediciner efter 1 uge.

Der gives vandafgangsvarsel.

 

Behandlingen

Amniodrænage kan være indiceret ved moderat eller svær polyhydramnios med svære maternelle klager (dyspnø, abdominalsmerter, bevægeindskrænkning), eller for at forebygge obstetriske komplikationer, sjældent indiceret ved GA > 37 uger.

  1. Terapeutisk amniodrænage

    1. En sikker metode med lille bivirkningsfrekvens (ca 1,5%).

    2. Celeston overvejes forud for indgrebet

    3. Der anbefales at give tocolytisk behandling før indgrebet (feks tractocile bolus)

    4. I antiseptiske forhold gøres drænage med anvendelse af 18G nål (nemmest uden styr), der anvendes sug.

    5. Der udtømmes oftest 1 - 1,5 liter per gang, max 2 liter per gang.

    6. Anbefaler indlæggelse 1 døgn, CTG kontrol aften og morgen. Amniodrænage kan gentages ved behov.

  2. Indomethacin

    1. Tbl. indomethacin 25 mg x 4. Stor effekt på mængden af fostervand men med relativ høj føtal bivirkningsprofil (30 til 50%), lukning af ductus arteriosus (DA), oftest reversibelt. Ved behandling > uge 28, skal der konfereres med føtal mediciner. Behandling efter uge 32 kan ikke anbefales.

    2. Ved behandling over 2 dage anbefales føtal medicinsk kontrol af DA og TI 2 x ugl. Ved øget hastighed i DA eller ved TI seponeres medicinen. 

  3. Kontrolleret forløsning

Behandling afhænger af GA, sværhedsgraden og årsagen til polyhydramnios.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Forfatter: Overlæge ###NAVN###

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag