Diætbehandling til type 2 diabetes

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

 

At opnå og opretholde et nær normalt blodglukoseniveau.

At opnå og opretholde en acceptabel vægt. Hos den overvægtige type 2 diabetiker vil det ofte betyde en vægtreduktion på 10%.

Via diætbehandling at opnå et acceptabel fald i lipidniveau og hypertension i retning af de overordnede anbefalinger. For hypertension 130/80 mmol/L.

At forebygge og eller forsinke udviklingen af sendiabetiske komplikationer.

Tilbage til top

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Målgruppe for diætbehandling: Voksne patienter >18 år med diagnosen type 2 diabetes.

Målgruppe for vejledningen: Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger og kliniske diætister, der varetager pleje og behandling af type 2 diabetikere.

Tilbage til top

 

Definitioner

Dataindsamling: Journaldata, sygehistorie, sekundære diagnoser, antropometriske data (højde, vægt, BMI, vægtudvikling), laboratoriedata, sociale data.

Medicin: antidiabetica, insulin (type, dosis og tidspunkt), lipidsænkende medicin, antihypertensiva.

 

Tilbage til top

 

Fremgangsmåde

Henvisningskriterier ved diætbehandling skal lægeordineres.

Individuel initial diætvejledning à 1 time varighed

Med udgangspunkt i patientens kostanamnese og relevant dataindsamling (se Definitioner), vejledes patienten i diætprincipperne for type 2 diabetikere.

Patienten skal herigennem opnå et grundlæggende kendskab og forståelse for kulhydrater, fedtstoffer, protein og alkohols betydning, og blive i stand til at omsætte denne viden til praksis.

Endvidere vejledes type 2 diabetikere i fysisk aktivitet og dennes betydning.

For at forebygge postprandial hyperglykæmi og hypoglykæmi mellem måltiderne, vejledes type 2 diabetiker i måltidsstørrelse og frekvens.

I vejledningen tages udgangspunkt i den motiverende samtale og sigter mod adfærdsmodifikation og principper om empowerment.

Med udgangspunkt i ovennævnte sigtes mod at højne patientens egenomsorg.

Opfølgende diætvejledning

Typisk antal opfølgninger: 1-2 ½ times varighed.

Det efterfølgende vejledningsforløb vil typisk indeholde følgende elementer: Spørgsmål, uddybning og repetition af emner gennemgået i forbindelse med debut. Evt. vægtkontrol.

Diætbehandlingen

Der er evidens for at gentagne konsultationer hos klinisk diætist kan medvirke til vægttab og forbedret glykæmisk regulation

I henhold til forløbsprogrammet for type 2 diabetes bør diætbehandlingen indgå som del af det tværfaglige behandlingstilbud og at vejledningen bør varetages af en klinisk diætist.

Indikatorer

Dysreguleret og eller overvægtige type 2 diabetikere. I henhold til forløbsprogrammet for type 2 diabetes, risikostratificeres type 2 diabetikere i 3 niveauer. Diætbehandlingen i hospitalsregi varetages af de kliniske diætister og indebærer type 2 diabetiker i niveau 3, se bilag 2 i forløbsprogram for type 2 diabetes (udspecificering af risikostratificeringsmodel).

Tilbage til top

 

Ansvar og organisering

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Rammeplan for ”Diætbehandling ved type 2 diabetes”, Foreningen af Kliniske Diætister. 2001.

Type 2 diabetes - et metabolisk syndrom.  Dansk Selskab for Almen Medicin, 2012.

Type 2 diabetes, Medicinsk Teknologivurdering (MTV), Sundhedsstyrelsen 2003.

”DEN MOTIVERENDE SAMTALE I TEORI OG PRAKSIS”, Miller og Rollnick, 2013. 

”Changing for Good”, J. Procheska, J. Norcross og C. DiClement. 2007

”Forløbsprogram for Type 2 Diabetes”, Hospitaler, almen praksis og kommunerne i Region Hovedstaden, 2016.

”Evidence-based nutritional approaches to the treatment and prevention of diabetes mellitus”. Nutr. Metab Cardiovasc Dis. 2004;14 (6): 373-94.

”Retningslinjer for undervisning af personer med Type 2 Diabetes i Region Hovedstaden”, Region Hovedstadens Sundhedsfaglige råd for Diabetes (SFR-diabetes)  Feb. 2010.

www.sundhed.dk søg på kliniske diætister

www.diaetist.dk Foreningen af Kliniske Diætister

www.endocrinology.dk Dansk Endokrinologisk Selskab

www.diabetes.dk Diabetesforeningen

Klinisk diætist: autorisation dansk uddannet

Bekendtgørelse om virksomhed som klinisk diætist

 

Tilbage til top

 

Bilag