Desinficerende skyllerumsmaskiner, egenkontrol og anvendelse af, infektionshygiejnisk vejledning

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Formål

 

At instrumentvaskemaskiner og bækkenvaskere betjenes og vedligeholdes, så de leverer rent og desinficeret gods, der kan håndteres uden smitterisiko og at dette dokumenteres

Tilbage til top

 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Afdelings/afsnits ledelser, brugere og nøglepersoner i afdelinger, der har desinficerende maskiner, samt Facility Management Afdelingen

Tilbage til top

 

 

Definitioner

Vakedekontaminator: desinficerende instrumentvaskemaskine

Skylledekontaminator: desinficerende bækkenvasker

Tilbage til top

 

 

Fremgangsmåde

Afdelingsledelsen har ansvaret for:

  • At en nøgleperson er udpeget i hvert afsnit

Afsnitslederen har ansvaret for:

  • At nøglepersonen samt øvrige brugere har den fornødne uddannelse i maskinernes funktion, betjening, lastning og vedligeholdelse
  • At uddannelsen opdateres/suppleres når der anskaffes nye maskiner, instrumenter og/eller nye indsatse til maskinerne.

Nøglepersonen har ansvaret for:

  • At det daglige og ugentlige maskintjek, i henhold til det aktuelle tjekskema, foretages og dokumenteres
  • At alle hændelser, af betydning for maskinernes korrekte funktion, meldes via Teknisk Rekvisition til Facility Management Afdelingen
  • Oplære nyt personale i maskinernes funktion, betjening, lastning og vedligeholdelse
  • Holde sin viden ajour

Udfyldte dokumentationsskemaer for dagligt- og ugentligt maskintjek, må kasseres efter det årlige serviceeftersyn

Daglig og ugentlig kontrol, instrumentvaskemaskine

Bilag Daglig og ugentlig maskintjek Bækkenvasker.pdf

 

Facility Management Afdelingen har ansvaret for:

  • At registrere nye maskiner og i samarbejde med leverandøren instruere og undervise personale udpeget af afdelingsledelsen
  • Det fastlægges i den forbindelse, hvorvidt det årlige maskineftersyn skal foretages af Facility Management Afdelingen, maskin- eller sæbeleverandør
  • Det er Facility Management Afdelingens ansvar, at de aftalte serviceeftersyn foretages og dokumenteres
  • Det er Facility Management Afdelingens ansvar, at reperationer og årlige serviceeftersyn udføres fagligt korrekt og at der ved det årlige eftersyn udføres en desinfektionstest. Testen dokumenteres f..eks. med en strimmel fra en temperaturskriver/logger.

Hvis ikke der foreligger anvisninger i maskinleverandørens instruktioner, følges minimumværdierne i EN/ISO 15883 for temperatur og tid:

###TABEL_1###

 

Programændringer

Hvis der foretages justeringer/ændringer i maskinens programopsætning er det Facility Management Afdelingens ansvar, at dette dokumenteres

Programændringen må kun foretages af en person (tekniker/sælger), der har modtaget den fornødne undervisning i maskinens computerstyring

Ansvaret for korrekt programopsætning påhviler denne person

Anvisninger vedrørende instrumentbehandling

Velfungerende maskiner og korrekt betjening er afgørende faktorer for effektiv rengøring og desinfektion af hospitalsudstyr.

Forkert vendte indsatse, blokerede vaskearme, tomme sæbebeholdere, tilstoppede filtre, forkert lastning og fejlbetjening af maskinerne, er medvirkende til et dårligt vaskeresultat og risiko for smitteoverførsel via udstyr.

Selv små fejl ved maskiner, lastning eller betjening vil medføre en unøjagtig proces og dermed et utilfredsstillende resultat.

Bækkenvasker

Bækkenvaskere har få dyser, der er placeret optimalt i forhold til vask og skoldning af bækkener og urinkolber. Skal kun anvendes til dette formål.

Lastning skal ske ifølge den enkelte maskintypes pakkeanvisning, herunder:

  • Bækkener og kolber anbringes i de dertil indrettede holdere

Tjekskema Bilag Daglig og ugentlig maskintjek Bækkenvasker.pdf

 

Instrumentvaskemaskine

Instrumentvaskemaskiner har talrige dyser og indsatse placeret optimalt i forhold til blandet gods og hule utensilier og desinfektionsprocessen er længere end i en bækkenvasker.

Lastning skal ske ifølge den enkelte instrumentvaskemaskines pakkeanvisning, men generelt gælder:

  • Alle utensilier skilles ad til mindste enhed
  • Små dele lægges i trådæske
  • Slanger og andre hule utensilier skal placeres på dyser, således at de gennemskylles under processen, f.eks. tungeholdere, slanger
  • Ventilationsposer og reservoirposer placeres på lange stænger specielt til formålet
  • Beholdere placeres på bundpladen, med bunden i vejret
  • Øvrigt gods placeres på de dertil indrettede holdere, så de bliver på rette sted under vasken. Er godset vendt rundt under processen og står fuldt af vand, skal hele maskinen køre om! Desinfektionsprocessen er ikke foregået korrekt.
  • Vaskestativet skubbes korrekt ind, ellers bliver vandtilførslen og dermed vaske- og desinfektionsprocessen ikke korrekt
  • Godset skal vaskes og varmedesinficeres senest 6 timer efter anvendelse

Tjekskema Daglig og ugentlig kontrol, instrumentvaskemaskine

Tilbage til top

 

 

Ansvar og organisering

 

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

 

Akkrediteringsstandarder

 

 

Bilag