Desinficerende rengøring, infektionshygiejnisk vejledning

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Formål

 

At forhindre smittespredning

Tilbage til top

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Servicemedarbejdere, der skal udføre rengøring i forbindelse med patienter i isolation

Klinisk personale, der skal sikre korrekt rengøring i forbindelse med isolation.

Tilbage til top

 

Definitioner

Ved desinficerende rengøring forstås afvaskning med et desinfektionsmiddel

Lokalerne kan anvendes umiddelbart efter desinficerende rengøring

Tilbage til top

 

Fremgangsmåde

Anvendes til følgende

  • Under og efter ophævelse af isolation foretages daglig desinficerende rengøring af sengestuer, bad og toilet.
  • I forbindelse med undersøgelses-, behandlings- og operationsstuer samt ved spild af sekreter/ekskreter foretager plejepersonalet et skøn over behovet for desinficerende rengøring

Ophævelse af isolation på flersengsstuer (kohorteisolation)

  • Hvis isolation ophæves på en patient på en flersengsstue, flyttes denne i en ren seng til en anden stue
  • Hvis isolationen ophæves på alle patienter samtidig og patienterne fortsat skal blive på stuen, lægges de i rene, eller rengjorte og bundskiftede senge og venter uden for stuen, til der er udført desinficerende rengøring.
  • Patienternes skabe gøres desinficerende rent efter skøn fra personalet efter ophævelse af isolation eller senest ved patientens udskrivelse

 Anvendt desinfektionsmiddel

  • 1 tablet Actichlor Plus opløst i 1 liter vand indeholder 1000 ppm aktivt klor. Vær opmærksom på at Actichlor Plus ikke må anvendes sammen med ”sure” rengøringsmidler, som fx toiletrens og afkalkningsmidler
  • Færdigproducerede desinfektionsklude med klorblanding.

 Plejepersonalets opgaver, ved ophævelse af isolation

  • Plejepersonalet er ansvarlig for at informere servicemedarbejderen om ophævelse af isolation
  • Seng og madras forbliver på stuen til de er desinficeret
  • Personalet skal anvende væskeafvisende kittel og handsker
  • Sengelinned tages af og linned, pude og dyne sendes til vask; seng og madras forbliver på stuen, se Isolation - kontaktsmitte og dråbesmitte
  • Stuen ryddes, engangsartikler kasseres og ubrugt linned sendes til vask
  • Plejepersonalet skønner, hvorvidt gardiner skal sendes til vask
  • Teknisk udstyr aftørres og desinficeres ligeledes med klor
  • Lokalerne kan anvendes umiddelbart efter desinficerende rengøring
  • I forbindelse med gastroenteritis skal der altid foretages både håndvask og hånddesinfektion
  • I forbindelse med patienter isoleret af andre årsager foretages hånddesinfektion

Servicepersonalets opgaver, ved ophævelse af isolation

  • Servicepersonalet skal anvende væskeafvisende kittel og engangshandsker
  • Alt hvad der skal bruges på stuen samles, rengøringsvognen tages ikke med på stuen
  • Stuen må ikke forlades under arbejdet og døren holdes lukket
  • Sørg for god udluftning (evt. åbne vindue)
  • Blufærdighedsgardiner og badeforhæng sendes til vask i lukket klar plastpose påsat afdelings nr. samt stue. Alternativt kan der bruges engangsbadeforhæng, som kasseres i stedet for at de sendes til vask. (Kan rekvireres i Centraldepotet)
  • Hvis plejepersonalet skønner det nødvendigt tages gardiner ned og sendes til vask i lukket klar plastpose påsat afdelings nr. samt stue
  • Alt inventar, madras, seng, kuvøse, vugge, sengebord, borde, stole m.v., kulisseskinne med ilt + sug, faste installationer, synligt forurenede lodrette flader samt alle vandrette flader, afvaskes med desinfektionsmiddel og efterlades til indtørring
  • Toiletrulle kasseres og der opsættes ny efter endt desinficerende rengøring på toilet
  • Redskaber og rengøringsudstyr rengøres i desinfektionsmiddel inden det tages ud fra stuen
  • Overflader af letmetal (aluminiumslegeringer) eftervaskes med rent vand, da de ellers ødelægges
  • Ved ophævelse af isolation fjerner serviceassistenten isolationsskiltet efter afsluttet regøring af isolationsstuen
  • Af æstetiske grunde kan blanke flader efterpudses med vand
  • Lokalerne kan anvendes umiddelbart efter desinficerende rengøring
  • I forbindelse med gastroenteritis skal der altid foretages både håndvask og hånddesinfektion
  • I forbindelse med patienter isoleret af andre årsager foretages hånddesinfektion
     

Fremstilling af Actichlor Plus opløsning

  • Anvend handsker under hele arbejdsprocessen
  • Brugsopløsningen blandes i et velventileret rum/skyllerum
  • 1 tablet opløses i en liter vand i 1 liter flaske med låg. Husk mærkat med navn på opløsningen. Opløsningsprocessen er relativ langsom, ca. 15 min. Flasken må genanvendes under et isolationsforløb, men kasseres ved ophævelse af isolation.
  • Opløsningen kan efterfølgende hældes i en åben spand og kan anvendes efter 5 minutter.
  • Opløses tabletten i lunkent vand (20-25˚C) bør det foregå i stinkskab, under punktudsug eller under låg

Holdbarhed og bortskaffelse, Actichlor Plus

  • Brugsopløsningen er kun holdbar i 24 timer
  • Brugsopløsningen bortskaffes via afløbet

Tilbage til top

 

Ansvar og organisering

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Desinfektion i sundhedssektoren. Råd og anvisninger, Den centrale Afdeling for sygehushygiejne, Statens Serum Institut. 7. Reviderede udgave. 1. Oplag 2004. Det centrale Afsnit for Sygehushygiejne. Afdelingen for antibiotikaresistens og Sygehushygiejne

Forebyggelse af, MRSA-Vejledning. Sundhedsstyrelsen September 2016

Isolation - kontaktsmitte og dråbesmitte

Tilbage til top

 

Bilag