MR, sikkerhedsprocedure for servicepersonale ved rengøring af MR-skannerrum

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

 

Formål

 

At undgå skader på personer og MR-skanner.

 Tilbage til top

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Servicepersonale som står for rengøring i MR-skannerrum.

Tilbage til top

 

Definitioner

En MR-skanner har et magnet felt der er op til 50.000 gange stærkere end jordens magnetfelt. Nogle få simple forholdsregler er derfor nødvendige for at gøre opholdet i MR-skanner rummet sikker.

Tilbage til top

 

Fremgangsmåde

Servicepersonale udfylder i samarbejde med en MR-radiograf et specielt personale kontrolskema og underskriver dette. Kontrolskemaet opbevares i MR-afsnittet. Servicepersonalet er selv ansvarlig for at skemaet opdateres, såfremt der sker ændringer i forhold til kontrolskemaets punkter, f. eks graviditet, indsættelse af proteser, metalsplinter i øjnene og andet. Ved udfyldelse af kontrolskemaet modtager servicepersonalet også undervisning i MR-sikkerhed generelt, hvordan man skal arbejde i magnetfeltetet og iøvrigt forholde sig ved evt. uregelmæssigheder/ulykker.

Foruden ovennævnte undervisning skal servicepersonalet efterfølgende gennemgå e-learningskurset i kursusportalen: MR sikkerhed til portører                                                                                                  før der gives adgang til at arbejde i MR-scannerrummene. Det er servicepersonalets ansvar at alle døre, der er aflåste ved ankomsten, også er aflåste, når servicepersonalet forlader MR-afsnittet.

Servicepersonalet skal lægge ur, elektronisk udstyr inkl. DECT telefon, kort med magnetstribe f. eks kreditkort m. m, høreapparat, sakse samt andre løse genstande af magnetisk materiale i MR-betjeningsrummet inden de går ind i skannerrummet.

 

Vigtigt:

• Der må kun medbringes MR egnede redskaber i skannerrummet. Ved rengøring i skannerrummet skal rengøringsvognen blive udenfor lokalet og væk fra døråbningen. Redskaberne skal være mærkede med MR-egnede.

• Dørene til skannerrummet skal altid holdes lukkede, også mens der bliver gjort rent.

• Servicepersonalet må ikke lade andet personale få adgang til skannerrummet, uden aftale med en MR-radiograf.

• Ved rengøring af skannerrummene uden for den daglige åbningstid, skal dørene aflåses efter endt rengøring.

• Når ovenstående retningslinjer overholdes, er det sikkert at opholde sig og arbejde i MR-skannerrummet.

Tilbage til top

 

Ansvar og organisering

Billeddiagnostisk afdeling har ansvaret for opdatering af det faglige indhold i vejledningen.

Kliniske og andre tværgående afdelinger har ansvar for implementering af vejledningen.

Tilbage til top

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Bilag