Distalt systolisk blodtryk på underekstremiteterne Klinisk vejledning

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag

Formål

Sikre korrekt henvisning, hensigtsmæssigt undersøgelsesforløb og svar.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Personalet Nordsjællands Hospital

Tilbage til top

Definitioner

Fremgangsmåde

Billeddiagnostiske undersøgelser, retningslinjer for henvisning

Bestilling af billeddiagnostiske undersøgelser

Formål med undersøgelsen

Måling af det distale, systoliske blodtryk på underekstremiteterne mhp. at vurdere perifer arteriel insufficiens.

Indikation

  •  vurdering af graden af arteriel insufficiens i hvile
  • Ved claudicatio intermittens måling før og efter belastning (Lewis test: konstant vippebevægelser med fødder (i max 3 min eller til smerter), med patienten liggende på lejet. 
  • vurdering af sandsynlighed for opheling af sår på fod og tæer

Kontraindikation

  • Ingen.
  • Dog relativt ved udbredte sårdannelser og smerter/uro.

Graviditet og Amning

Ikke kontraindiceret.

Forberedelse

Patienten skal dog være smertedækket i forbindelse med undersøgelsen.

Iøvrigt ingen.

Link til patientvejledningen på hjemmesiden

Undersøgelsesprincip
PeriFlux System 6000 (PF 6000) er baseret på laser Doppler flow. Med Dopplerteknik måles strømningshastigheden svarende til pulsbølger fra hjertet. Efter afklemning med manchet ophører strømningen og det pulserende Dopplersignal registreres, når trykket i manchetten passerer det systoliske blodtryksniveau. Værdien kan nu aflæses på flowkurve. 
En laser Doppler probe har indbygget varme for sikring af tilstrækkelig hudtemperatur i området og placeres distalt for en manchet.

Udførelse

Undersøgelsen udføres med patienterne hvilende i liggende stilling. Der måles blodtryk  i begge overarme flere gange undervejs, til senere beregning af indices.

Der monteres specielle blodtryksmanchetter på ankel og 1.tå. Distalt for blodtryksmanchetten placeres en laser Doppler probe, der registrerer strømningshastigheden. Med blodtryksmanchetten afbrydes blodstrømmen i arterierne sv.t. manchettens placering, hvorefter manchettrykket gradvist reduceres.

Når det systoliske blodtryk netop overstiger det eksterne tryk vil blodet strømme til det nedenfor manchetten liggende væv og blive registreret af laser Doppler propen.

Der foretages mindst to trykmålinger på hvert niveau, der ikke må variere mere end 10%, ellers udføres yderligere målinger. Hvis det ikke er muligt at måle noget tryk, kan patienten anbringes med eleveret hovedgærde og målingen gentages. Ved efterfølgende udregning skal der koorigeres for måling i siddehøjde (10 cm =7,6mmHg). 

Ved normale systoliske tryk i hvile, kan der suppleres med Lewis test, såfremt der anamnestisk er gangrelaterede gener.

Trykaflæsning

Det absolutte systoliske tryk aflæses på kurverne i det punkt hvor kurven afviger fra basislinjen, observation af farveskift på tå/fod supplerer undersøgelsen.

Ved ødem af forfod samt tåtryk <10 mmHg, kan der evt. suppleres med ultralyd doppler registrering af blodgennemstrømning i a. tibialis posterior samt a. dorsalis pedis til bestemmelse af ankeltryk. Det højest registrerede tryk hvor der kan høres dopplersignal svarer til det systoliske tryk på ankelniveau. Sidsnævnte er ikke rutineundersøgelse på Klinisk fysilogisk afsnit.

Fortolkning og svar

De absolutte gennemsnitsværdier for ankel- og tåtryk samt ankel-brachial index (ABI) og tå-brachial index (TBI) (forhold mellem distalt tryk og systolisk armblodtryk) angives i et skema i svaret. kurverne er tilgængelige i PACS. 

Et ankel/arm index på < 0,90 er tegn på perifer arteriel insufficiens.

Gradering (indexerede trykværdier):

Ankeltryk:  ≥ 90%: Normal, 70-89%: Let nedsat, 40-70%: Moderat nedsat og under 40% Svært nedsat.

Tåtryk:    ≥70%: Normal, 50-69%: Let nedsat, 25-49%:moderat nedsat og under 25%: Svært nedsat.

 

Ved absolutte ankeltryk under 50 mmHg og/eller på tåniveau under 30 mmHg er der dog under alle omstændigheder tale om kritisk iskæmi.

Svar på billeddiagnostiske undersøgelser

Fejlkilder

  • Svære ødemer,
  • Vaskulær stivhed/stive kar (mediasklerose, med ABI >1.40)
  • Uro
  • Forkert manchetstørrelse
  • Ukorrekt lejring (med hjertehøjde over eller under målested)
  • Kolde tæer

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Den kliniske afdeling har ansvar for at implementere vejledningen i egen afdeling.

Billeddiagnostisk Afdeling har ansvar for fagligt indhold og revision af vejledningen.

Tilbage til top

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag