At optimere patientforløbet for udvalgte patienter, der er henvist til røntgenundersøgelser eller CT Skanning fra ortopædkirurgisk afdeling.
Personalet på Ortopædkirurgisk og Billeddiagnostisk afdeling på Nordsjællands Hospital.
Aftalen gælder alle undersøgelser der er henvist fra ortopædkirurgisk ambulatorium, undtagen thorax og columna optagelser.
Postoperative konventionelle undersøgelser.
Præoperative CT Skanninger af knogler.
Henvisning:
Henvisningen udfyldes med tydelig sideangivelse samt evt. beskrivelse af hvilket osteosyntese materiale der er benyttet ved operationen.
Undersøgelser på patienter henvist fra ambulatoriet
Ortopædkirurgisk ambulatorium laver dagligt konferenceliste i SP med patienter, som de ønsker set ved næste hverdags røntgenkonference. Disse undersøgelser vil blive beskrevet af en radiolog/beskrivende radiograf.
Undersøgelser udført fra ortopædkirurgisk ambulatorium, som ikke er anført på konferencelisten vil således i røntgenbeskrivelsen have teksten:
"Vurderingen af billederne sker via den afdeling, der har bestilt røntgenundersøgelsen."
Konference:
Postoperative røntgenundersøgelser vil blive fremvist på næste hverdags røntgenkonference.
Beskrivelse:
Undersøgelserne vil blive beskrevet med følgende tekst:
"Vurderingen af billederne sker via den afdeling, der har bestilt røntgenundersøgelsen."
Undersøgelser:
Præoperative CT-skanninger, som operationsforberedelse, visiteres ikke af en radiolog.
Radiograferne booker og skanner døgnet rundt, dog kun til kl. 22 i Frederikssund.
Konference:
Hvis skanninger ønskes til konference, skal de påføres konferencelisten.
Beskrivelse:
Undersøgelserne vil blive beskrevet med følgende tekst:
"Vurderingen af billederne sker via den afdeling, der har bestilt røntgenundersøgelsen."
Cheflægen på Billeddiagnostisk Afdeling har fortsat ansvar for kvaliteten i udførslen af undersøgelsen, mens cheflægen på Ortopædkirurgisk Afdeling har ansvaret for, at undersøgelsens resultat vurderes og dokumenteres, samt, at der følges op på undersøgelsessvaret.
Afdelingsledelserne på de Ortopædkirurgisk og Billeddiagnostisk afdeling er ansvarlig for implementering af samarbejdsaftalen i egen afdeling.