Børnebronkoskopi

Læger og sygeplejersker i ØNH, Anæstesi og BUA.

Tilbage til top

Bronkoskopisk fjernelse af fremmedlegeme hos børn:

Sikre optimal og ensartet anæstesi til børn med fremmedlegeme i luftvejene mhp undersøgelse og fjernelse af fremmedlegeme i  øvre luftveje og bronkier med fleksibelt eller stift bronkoskopi.

Tilbage til top

 

Bronkoskopi :

Børnebronkoskopi foregår med et langt, stift metalrør eller som fiberbronkoskopi via larynxmaske. Ved fjernelse af fremmedlegemet fra luftvejene, indledes med det fleksible fiberbronkoskop. Herved visualiseres i hvilket lungesegment fremmedlegemet sidder, og hvis fjernelse med Dormia basket (trådet kurv) via fiberbronkoskopets arbejdskanal ikke er muligt, konverteres der til rigid bronkoskopi.

Indledning med fiberbronkoskopi anbefales, da fiberbronkoskopet er mindre traumatiserende end det rigide skop. Ligeledes er ventilation via det rigide bronkoskop mere risikabelt end ventilation via larynxmaske.

Børnebronkoskopi, skal udføres på hverdage, i dagstid, på ØNH operationsgang med mindre barnet er akut, respiratorisk påvirket – og/eller fremmedlegemet er vævsskadende.

Indgrebet udføres af ØNH-speciallæge med erfaring i bronkoskopi, og bedøves af speciallæger i anæstesi, der er fast tilknyttet ØNH operationsgang og har børneanæstesi kompetence.

Det betyder, at hvis der ikke er obstruktion af luftveje, skal barnet optimalt bronkoskoperes fastende i dagtiden samme dag, eller dagen efter modtagelse.

Aldersgrænse:

Alle børn kan på hverdage og i dagstid bedøves og bronkoskoperes på ØNH operationsgang. Akutte respiratoriske børn vil i vagtperiode visiteres til Rigshospitalet (RH), hvis børnene er transportable. Ikke transportable, akut respiratorisk påvirket børn vil som hidtil akut bronkoskoperes uafhængigt af tidspunkt. Bronkoskopien vil i vagtperiode blive udført på den fælles, centrale operationsgang.

Overflytning:

Hvis det ikke er muligt at stille med både erfarne ØNH-læger og anæstesilæger, bør barnet flyttes til Rigshospitalet, hvis patientens tilstand tillader det.

Aftales med akutlægebilen.

 

Indledning

Børn i alderen 1 til 3 år er er i risiko for at inhalere forskellige fremmedlegemer. Hyppigt drejer det sig om peanuts. Vær opmærksom på at visse fødeemner (eks. bønner) kan svulme op efter inhalationen, og dermed forværre tilstanden. Olieholdige fødeemner kan give pneumonitis.

Præoperativ vurdering

 

Specielle forhold:

Symptomer og fund ved fremmedlegemer i luftvejene:

###TABEL_1###

 

Inspiratorisk stridor

• Der gives adrenalininhalation 0,03-0,05 ml/kg + saltvand op til 4 ml over forstøver med iltflow 5-7 l/min. Kan gentages efter ½ time

Bronkospasme

• Der gives beta 2-antagonist inhalation, 0,03 ml/kg + saltvand op til 4 ml pr. inhalation over forstøver med iltflow 5-7 l/min. Kan gentages hver 2. time max 1,0 ml

Uro

• Præmedicinering bør overvejes nøje og gives ved behov. Udvis forsigtighed ved præmedicinering af luftvejstruede børn.

Spytflåd

• For at mindske spytflåd eventuelt Atropin (oralt eller rektalt) 40 mikrog/kg som præmedicin 1 time før, eller Atropin 0,02mg/kg (max 1 mg) eller Robinul 5 mikrogram/kg (max 200 mikrogram) i.v. i forbindelse med anæstesi.

  Ødemtendens

• For at mindske ødemtendens kan gives dexametason 0,6 mg/kg i.v., max 12 mg

Information af forældre

• Man bør på forhånd informere forældrene om risikoen for opvågning på ITA inklusiv evt. respirator behandling (se nedenfor)

Fremstilling

• Standard til børn.

• Larynxmaske, almindelig (ikke flex), af passende størrelse

• Tube af passende størrelse

• Sevofluran

• Harmonikaslange (svirvel med skorsten)

• Lidocain 10 mg/ml

• Ventoline 0,5 mg/ml til injektion

• Medicin optrukket:

###TABEL_2###

         

Anæstesi

 

Anæstesipersonale

• Kontinuerlig tilstedeværelse af anæstesiologisk speciallæge

Anæstesimetode

• Indledning med servofluran-inhalation

• Eventuel intravenøs indledning, afhængigt af risikoen for ikke at kunne ventilere patienten og patient compliance

• Skift til TIVA Pga. uundgåeligt luftspild og dermed luftforurening i forbindelse med ventilation på det stive bronkoskop og for at kunne styre anæstesien uafhængigt af ventilationen, kan der skiftes til TIVA efter indledningen.

• Evt. relaksans (depol. eller non-depol.) for at undgå hoste på skopet og dermed øget ødemtendens og risiko for spasmer

Bronkoskopi

• Klargør sammen med operationssygeplejersker 3 sæt af rigide bronkoskoper, med tilhørende optiktænger. Vælg den størrelse der forventes at passe (se skema nedenfor med skopstørrelser), og et mindre og et større skop. Link til film:  Samling af børnebronkoskop

• Der indledes med fleksibel fiberbronkoskopi gennem almindelig larynxmaske påsat swirvel med skorsten – dette kan gøres med otologernes fiberskop med sugekanal, mindste larynxmaske, størrelse 2,0 (prøv evt. inden indledningen). Brug xylocainspray som smøremiddel på fleksible skop og i larynxmasken.

• Otolog fører bronkoskopet ned, når patienten er godt bedøvet (og evt. relaxeret).

• Konverteres til rigid bronkoskopi, lejres patienten med hovedet godt bagoverbøjet. Anæstesien kan med fordel præsentere luftveje med intubationslaryngoskop, så rima visualiseres tydeligt, og bronkoskopet kan indføres i trachea. Ved nedføring gennem rima, drejes skopet 90 grader i skopretningen, hvilket begrænser berøring og evt. beskadigelse af stemmelæbe

• Bronkoskopet føres ofte op og nede flere gange i forbindelse med fjernelsen af fremmedlegemet og efterfølgende kontrol.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ventilation ved rigid bronkoskopi

• Der ventileres via det stive bronkoskop, og ventilationen koordineres med otolog. Der skal ikke ventileres, mens der suges eller tages biopsi/fjernes fremmedlegeme.

• OBS! Højt friskgasflow nødvendigt pga. stor utæthed ved siden af bronkoskop. Dette luftspild kan medføre hypoventilation og dermed atelektaser, CO2-ophobning og hypoxi – især ved længere procedurer. Derfor nøje observation af thoraxbevægelser!

  Af hensyn til ovenstående anvendes høj inspiratorisk iltprocent.

• I apnøperioderne mellem bronkoskpierne maskeventileres, og i visse tilfælde kan larynxmaske/intubation + ventilation være nødvendigt

Afslutning

• Efter bronkoskopien ventileres patienten på maske, larynxmaske eller tube, til patienten er vågen og har sufficient respiration.

• Anæstesilæge til stede på stuen, indtil patienten er vækket.

Supplerende undersøgelse

• Hvis bronkoskopien er blank og der stadig er mistanke om fremmedlegeme, kan der være indikation for oesofagoskopi, da fremmedlegeme i oesofagus kan trykke på trakea hos små børn.

Postoperativt      

• Hvis der vurderes at være betydelig risiko for ødemudvikling, eller hvis fremmedlegemet har siddet et stykke tid, og patienten har udviklet pneumoni eller lignende, kan det være nødvendigt at observere patienten på ITA.

• Observation på ITA 6 timer efter bronkoskopi med stift skop.

• Evt. respiratorbehandling i op til et par døgn

• Hvis opholdet på ITA strækker sig over flere dage, flyttes patienten til RH.

  Tilbage til top

Tilbage til top

 

Tilbage til top

 

Link til film:  Samling af børnebronkoskop

Øre-Næse-Halskirurgiske operationer, samlet oversigt

Anæstesi til akutte ØNH patienter på Central Operationsgang

Tilbage til top

 

Tilbage til top