Væske- og ernæring, neonatal

Læger og sygeplejersker. Alle nyfødte børn indlagt på B1541.

Tilbage til top

At sikre optimal ernæring og vækst af nyfødte børn.

Tilbage til top

• AM = ammemælk (human mælk fra mange donorer. Købes i mælkecentral, Hvidovre). På HI 1541 anvendes kun "højprotein ammemælk" som ammemælk.

• MM = modermælk (moderens egen brystmælk)

• GA = gestationsalder (barnets gestationsalder ved fødslen)

• PMA = post menstruel alder (barnets GA + barnets aktuelle alder)

• MEF = minimal enteral feed

• SGA = small for gestational age (fødselsvægten mindre end - 2 standard deviation i forhold til forventede, Marsal)

Disposition for allergi: Højrisikobørn defineres som dobbelt disposition og / eller svær enkelt disposition (lægediagnostiseret sygdom) til allergisk lidelse (fødevareallergi, atopisk eksem, astma, rhinit). Til højrisikobørn anbefales hypoallergen komælksbaseret erstatning, hvis ikke amning kan gennemføres fulde 4 måneder. 

Standard berigning: berigning med samme mængde til alle = "blind berigning".

Individuel berigning: "adjustable"-berigning afhængig af vægtøgning samt barnets metabolske respons (måling af p-carbamid);"targeted"-berigning af MM er baseret på analyse af proteinindhold af modermælk samt anbefalinger for dagligt proteinindtag.

Marsal´s vægtkurve: dansk/svensk vægtkurve for præmature børn. Kurven er baseret på en række intrauterine-skanninger af "raske fostre" - kan betragtes som en "standardkurve". Anvendes af obstetrikerne mhp vurdering af intrauterin vægt og vægtafvigelse. Kurven anvendes i øst-Danmark som vægtkurve for præmature børn til omkring terminstidspunktet.

Fenton vækstkurve: en international vækstkurve, som er baseret på præmature børns vækst - kan betragtes som en "referencekurve". Da mange præmature børns fødselsvægt ligger lavere end gennemsnittet sammenlignet med vægten på et "rask ufødt foster" har Fentons vægtkurve et andet forløb en Marsal´s vægtkurve. Ved fødslen ligger det præmature barn således højere på Fentons vægtkurve end på Marsal´s vægtkurve. Da Marsal´s vægtkurve ikke indeholder længde og hvedomfang anvendes Fenton mhp monitorering af længde / hovedomfang.

WHO vækstkurve 0-2 år: en international vækstkurve. Baseret på raske ammede børn - kan betragtes som en "standardkurve". Anvendes i første 1-2 leveår. Vækstkurven anvendes i primærsektoren.

Ernæring: væske-volumen

Der ordineres mængde jvf. nedenstående tabel, og valget af ernæring ses i det efterfølgende samt i flow-chart (se under bilag).

Dag 1 = første væskedøgn, som er det kalenderdøgn, hvor barnet er født, frem til næstfølgende morgen kl. 06:00.         

###TABEL_1###

*2000 gr svt median vægt hos et barn med GA 32+0.

Barnets væske gives i udgangspunktet som enteral ernæring, men der kan være tilfælde, hvor dette ikke er muligt eller hensigtsmæssigt. Den enterale ernæring kan i disse tilfælde suppleres med eller erstattes af iv. væske. Man anvender Glukose 10 % i de første 1-2 levedøgn, hvorefter man kan give NeoKNaG 10%, hvis barnet har sufficient vandladning.

Parenteral ernæring skal overvejes ved GA < 28 uger, FV < 1000 gram, eller hvis det ikke forventes, at barnet indtager minimum 50 % af sin døgnmængde inden for de første 2 levedøgn.

Væskeordinationen anvendes således ofte som synonym til ernæringsordinationen, selvom det er to adskilte ting. Ernæringen skal sikre barnet en optimal vækst og indholdet af makronæringsstoffer (protein, fedt og kulhydrater).

Børn i stabil vækstfase og "ikke syge", som udelukkende får MM kan således øges til 170, 180 og evt. 200 ml/kg/døgn, hvis barnet (symptomer på sult) eller barnets vækst indikerer dette.

Hvis barnet får beriget ernæring bør døgnmængde ikke overstige 160 ml/kg/døgn, medmindre man ikke opnår tilfredsstillende vækst på fuldt berigning.

Væskerestriktion

Indikationer på væskerestriktion kan være BPD (Bronkopulmonal Dysplasi), RDS (Respiratorisk Distress Syndrom), DAP (Ductus Arteriosus Persistens), Mb. Cordis eller nedsat nyrefunktion. Det er sjældent indiceret at give mindre end 140 ml/kg/døgn i en længere periode. Ved væskerestriktion er det særligt vigtigt at tænke over at øge kalorie- og proteinindholdet i ernæringen; særligt ved længerevarende væskerestriktion. Ernæringen til disse børn bør optimeres, således at man søger at opnå trivsel uden at væskebelaste børnene.

Øget væskemængde

Indikationer på øget væskemængde kan være immaturitet (GA < 28 uger) i den første leveuge, hvor perspiratio insensibilis kan være betydelig.

GA >= 35 uger

• Fuldbårne (GA >= 37 uger) normalvægtige nyfødte har en energireserve i form af glykogen og fedt, og der er således ikke grund til at give raske fuldbårne nyfødte tilskud under ammeetableringen. Den gradvise stigning af modermælk i løbet af første leveuge til omkring 160 ml mælk/kg vil sikre tilstrækkelig tilførsel af kalorier (fedt og kulhydrat) og protein. Fødselsvægten nås normalt ca. 1-2 uger efter fødslen. Generelt frarådes tilskud, da det hæmmer amningen.
• Tilskud / eftermadning under ammeetablering gives på indikation til børn med risiko for at udvikle hypoglykæmi (se Hypoglykæmi i neonatalperioden).
• Børn med kliniske symptomer (eks. respiratoriske symptomer, infektion) har oftest også behov for tilskud. 

Tilskud gives i udgangspunktet som højt hydrolyseret modermælkserstatning (B 1541 anvendes Althera). Når det er afklaret, om barnet er i højrisiko for udvikling af allergi, kan man skifte til almindelig mælkeerstatning. Der gives 70 ml/kg fordelt på 8 eller 12 måltider i første levedøgn. Dernæst øges døgnmængden jvf. væskeskema under hensyntagen til barnets evne til at die.

Hvis barnet bliver for træt ved at die hyppigt med efterfølgende eftermadning, kan man evt. veksle mellem eftermadning og bryst. Hvis barnet har behov for tilskud > 8 gange i døgnet, overflyttes det fra barselsgang til neonatalafsnit. Tilskud/ eftermadning gives sædvanligvis på kop eller sonde.

GA < 35 uger

Der er mange fordele ved modermælk (MM) - særligt til præmature. Incidensen af necrotiserende enterocolit (NEC) er vist reduceret, modning og vækst af tarmene stimuleres, ventrikeltømningen fremskyndes, og fuld enteral ernæring opnås tidligere ved sammenligning med brug af modermælkerstatning. For at fremme mælkeproduktionen er det væsentligt, at moderen starter udmalkning så tidligt som muligt - helst inden for 6 timer efter fødslen.

• GA < 32 uger
  Nyfødte børn med gestationsalder mindre end 32 uger kan ikke altid rumme den ordinerede væskemængde enteralt og må ofte suppleres med iv væske (Glukose 10 %, NeoKNaG 10 %, parenteral ernæring). Jo lavere gestationsalder, desto større er sandsynligheden for at den ordinerede væskemængde ikke tolereres enteralt i de første levedøgn.

• GA 32-35 uger
  Børnene kan sædvanligvis tolerere deres døgnbehov enteralt, særligt når det gives som modermælk og/eller ammemælk.

I den første leveuge har det præmature barn ofte et vægttab på op til 10-15%. Vi tilstræber at vægttabet ikke overstiger 10%.

Væsketabet skyldes bl.a. fordampning (perspiratio insensibilis), men også underernæring.

Vækst: tilskud af protein og energi, flowchart se under bilag

Efter de første leveuger skal ernæringen dække behovet for både "recovery" (catch-up) samt en normal vækst. Det præmature barn bør ved etableret vækst (omkring 7-14 levedøgn) og frem mod PMA = 30 uger minimum øge vægten med 20-25 gram/døgn og derefter frem mod udskrivelsen øge vægten minimum 25-30 gram/døgn (NB: Marsal´s vægtkurve).

I vækstfasen anbefales generelt (ESPGAN, European Society for Pediatric Gastroenterology, Hepatology and Nutrition):

###TABEL_2###

 

 OBS! Bemærk, at behovet for proteintilskud (protein g/kg/dag) falder frem mod udskrivelsen.

GA < 35 uger: tilskud af protein og energi

Hos det præmature barn er proteinindholdet i modermælk (MM) ofte ikke tilstrækkeligt til at sikre en vækst, der modsvarer den intrauterine vækst (Marsal´s vækstkurve), men der er stor individuel variation fra kvinde til kvinde (se nedenstående tabel). Indholdet af protein i ammemælk er lavt og kan aldrig dække proteinbehovet. Berigning af MM har vist øget vægt, længde og hovedomfang på kort sigt hos præmature nyfødte ved sammenligning med MM. Proteinmængden i modermælk aftager med tiden hos mødre til både mature og præmature nyfødte.

MM/AM kan beriges med proteintilskud (FM 85). Berigning kan i princippet starte når barnet får ca. 100 ml/kg /døgn enteralt.

I barnets 4-5. levedøgn (dag 3-4) skal barnets ernæring gennemgås og plan for evt berigning skal laves. Hos børn med FV over 1500 gr kan overvejes at supplere med preNAN Discharge, hvis mor ikke har mælk nok til at dække behov.

Børnene skal have overgangsafføring før berigning påbegyndes.

GA < 32 uger

På Hillerød neonatalafsnit anvender vi en blanding af "blind berigning" og "adjustable berigning" til børn med GA < 32 uger.

I barnets 4-5. levedøgn (dag 3-4) skal barnets ernæring gennemgås og plan for evt berigning skal laves. Hos børn med FV over 1500 gr kan overvejes at supplere med preNAN Discharge hvis mor ikke har mælk nok til at dække behov.

Børnene skal have overgangsafføring før berigning påbegyndes.

Berigning kan påbegyndes før der er svar på ernæringsprøver.

Dag 1: Der tages ”ernæringsprøver” og MM tilsættes 1% FM 85

Dag 2: FM 85 øges til 2%

Dag 4: Der tages "ernæringsprøver": S/B, Na+, karb, fosfat

• Hvis p-carb <= 5,4 mmol/l kan man overveje at øge FM 85
• Hvis p-carb > 5,4 mmol/l afventer man øgning.

Hvis man øger FM 85 til 3 og 4 %, kan man lade sig vejlede af barnets vægtøgning, p-carb samt forventet indhold af protein i barnets ernæring (se nedenstående tabel, som skal sammenholdes med ovenstående tabel fra ESPGAN).

Ernæringsprøver tages ifm opstart og efterfølgende en gang ugentligt eller hver anden uge i indlæggelsesperioden. Der er intet krav til p-karbamid før opstart af behandling men værdien skal bruges som udgangspunkt og til monitorering af behandling ifm evt opjustering af tilskud

Man fortsætter berigning til barnets aktuelle vægt er 2500 - 3500 gram afhængig af hvor langt barnet er i ammeprocessen, samt hvorledes vægtkurven ser ud. FM 85 udtrappes ofte ved at barnet begynder at die, således at mængden af beriget mælk via sonden gradvist aftager. Hvis der ikke er tilstrækkeligt MM, kan barnet suppleres / overgå til præmatur modermælkerstatning når det er svarende til ca. PMA = 32-33 uger og vægten er minimum 1500 gram. Overgang til præmatur modermælkerstatning bør ske gradvist (eksempelvis: dag 1 og 2: 25 % erstatning / 75 % human mælk, dag 3 og 4: 50 % erstatning/ 50 % human mælk, dag 5 og 6: 75 % erstatning / 25 % human mælk, dag 7 og frem 100 % erstatning). Man fortsætter med præmatur modermælkserstatning til vægten er 2500 - 3500 gram.

Præmature børn født med GA < 32 uger: hvis forældrene ikke ønsker at anvende andre kvinders mælk er det vigtigt, at forklare forældrene rationalet for ikke at anvende mælkeerstatning (mindske risikoen for tarmsygdom, NEC). Hvis ønsket om ikke at anvende AM fastholdes, er det en lægelig beslutning om man skal give mælkeerstatning eller afvente at der er tilstrækkeligt MM.

GA 32 - 35 uger

Jo lavere fødselsvægt desto mere sandsynligt er det, at barnet har behov for berigning. Man lader sig vejlede af barnets fødselsvægt, aktuelle vægt, forventet indhold af protein i barnets ernæring samt barnets beregnede protein behov. I princippet anvendes samme fremgangsmåde som ved GA < 32 uger. 

Proteinindhold i modermælk:

###TABEL_3###

 

Tilskud af mineraler, probiotica og vitaminer 

Fosfattilskud: GA < 32 uger eller FV < 2000 gram
Præmature børn med FV under 2000 gram: i vækstfasen er der ofte ikke sufficient mængde fosfat i MM/AM til at dække deres behov. Fosfat er sammen med calcium essentielt for at opnå en tilstrækkelig knoglemineralisering. For at undgå osteopeni startes fosfattilskud, når barnet er 8. levedøgn og tager minimum 5 ml. per måltid. Man starter med at give 0,30 mmmol fosfat x 2 dagligt enteralt. Hvis s-fosfat ikke stiger efter 1 uge, gives 0,50 mmmol x 2 dagligt, indtil s-fosfat er over 1,6 mmol/l. S-fosfat holdes mellem 1,6 og 2,5 mmol/l, således at dosis reduceres, hvis s-fosfat > 2,5 mmol/l. FM 85 indeholder også fosfat og hvis barnet får 3-4% FM 85 er fosfatbehovet ofte dækket (se VIP: Metabolisk knoglesygdom hos præmature) 

Calcium tilskud: FV < 1500 gram
Præmature børn med FV under 1500 gram: i vækstfasen kan det være nødvendigt at supplere ernæringen med calcium. Calcium er sammen med fosfat essentielt for at opnå en tilstrækkelig knoglemineralisering. FM 85 indeholder calcium og hvis barnet får 3-4 % FM 85 er calcium behovet ofte dækket. Ca++ bør ligge mellem 1,30 - 1,45 mmol/l i vækstfasen (Se VIP: Metabolisk knoglesygdom hos præmature) 

Natriumtilskud: GA < 32 uger
Tilstrækkelig Na+ tilførsel er essentiel for at opnå tilfredsstillende vækst hos det præmature barn. MM / AM indeholder små mængder Na+. Tilsætning af Na+ til MM/AM kan være nødvendigt, da præmature med GA < 32 uger har et højt Na+ tab i urin fra slutning af 1. leveuge og frem til en alder omkring PMA = 34 uger. Behovet er 2-3 mmmol/kg/døgn, som fordeles på 4-8 måltider.

• GA < 28 uger gives fast tilskud enteralt fra 8. levedøgn, hvis barnet spiser minimum 5 ml per måltid. Tilskud justeres efter se-Na+ (tilstræb 135-144 mmol/l). Na+ tilskud gives til omkring PMA=34 uger.
• GA >= 28-31 uger + 6 dage gives Na+ tilskud, hvis se-Natrium er under 136 mmol/l. Na+ tilskud overvejes, når barnet er 8. levedøgn og spiser minimum 5 ml / måltid. Na+ tilskud gives til omkring PMA = 34 uger.

Probiotika: GA < 30 uger

Probiotica er levende mikroorganismer med potentielt gavnlig effekt på helbredet via regulering af tarmfloraen.

• GA < 30 uger: startes dag 3. Der gives 2 kapsler 1 gang dagligt

Højrisiko for udvikling af allergi

Højrisikobørn defineres som dobbelt disposition og / eller svær enkelt-disposition (lægediagnostiseret sygdom) til allergisk lidelse (fødevareallergi, atopisk eksem, astma, rhinit). Til højrisikobørn anbefales dokumenteret hypoallergen komælksbaseret erstatning indtil fulde 4 måneder. Der skal ikke skrives grøn recept, idet dette er en profylakse og ikke en behandling.

Monitorering af vækst hos nyfødte børn

Alle børn indlagt i afdelingen skal vejes og have målt længde og hovedomfang ved indlæggelsen. Til vurdering af vægt anvendes Marsal´s vægtkurve og til vurdering af længde og hovedomfang anvendes Fenton.

Vægt

Børn med GA <32 uger eller FV under 2000 gr skal vejes dagligt i den første uge mhp at undgå utilsigtet stort vægttab eller dehydrering.

Øvrige  børn vejes x 2 ugentligt. I vækstfasen tilstræbes vægtøgning på minimum 25 gram dagligt. I den sidste del af amme-etableringsfasen kan en mindre vægtøgning accepteres.

Hovedomfang (HO)

Hovedomfanget måles 1 gang per uge. Målet kan anvendes til at vurdere barnets hoved- og hjernevækst. HO kurve har den store fordel, at HO kan vurderes i forhold til barnets øvrige vækst. Nedsat vækst ses ved cerebral sygdom, utilstrækkelig ernæring eller en anderledes vægt–hoved proportion som eksempelvis hos et ødematøst barn. Forventet vækst: ca. 1 mm per døgn. Ved øget vækst skal man være opmærksom på evt. udvikling af hydrocephalus (ultralyd).

Længde

Længden måles ved fødsel og 1 gang per uge. Hvis det er muligt og ikke belaster barnet for meget, anvendes ’længde-målerapparatet’.  Forventet vækst 1 cm per uge.

"Ernæringsprøver" 

Prøverne tages første gang, når man starter berigning dvs. når barnet er ca. 4- 7 dage gammel.
Ved per oral ernæring tages S/B inkl. Ca++, karbamid og fosfat.
Tages dernæst efter en uge efter berigning er startet.  Indtil stabil vækst er opnået monitoreres barnet med ernæringsprøver én gang ugentligt.

I stabil voksefase nøjes med monitorering hver 14. dag.

 p-karbamid: 1,5-5 mmol/l; Fosfat>= 1,6 mmol/l; Na+: 136-144 mmol/l.

Svært væksthæmmede børn, >-3SD samt børn med GA<28 og FV <1000 gr skal screenes for metabolisk  knoglesygdom. Første gang 4 uger gamle. Metabolisk knoglesygdom hos præmature

Oversigt over forskellige ernæringsprodukter som ofte anvendes til enteral ernæring på B1541

MM: Modermælk. Indhold af protein: se tabel i vejledning. Anvendes til alle børn så snart det er tilgængelige. Husk så tidlig start på udmalkning som muligt.

AM: Ammemælk. Indhold af protein ca. 1,1-1,2 gram protein /100 ml. Anvendes til præmature børn med GA < 35 uger som supplement, indtil mors mælk er løbet til, eller man kan skifte til en modermælkserstatning. På B1541 anvendes højprotein ammemælk som AM. Det er væsentligt at berige hvis et barn skal ernæres af AM i en længere periode.

HMF: Human Milk Fortifier: FM 85. Indhold: 0,35 gram protein og 4,25 kcal i 1 gram FM 85. Anvendes primært for at optimere proteinindholdet i ernæringen. Indeholder også vitaminer og mineraler inkl. fosfat, således at når barnet får 3- 4 % FM 85/100 ml, behøver man oftest ikke at fortsætte fosfat-tilskud. Man kan tilsætte op til 4 % FM 85 til MM eller AM, hvilket svarer til, at man har beriget mælken med 1,4 gram protein/100 ml.

PreNAN discharge (pulver): Præmatur modermælkerstatning. Indhold: 2 gram protein og 75 kcal per 100 ml blanding. Anvendes fra en vægt på ca. 1800 gram til vægt 2500- 3500 gram hvorefter man oftest overgår til almindelig ME.

PreNAN Preemie (færdigblandet): Præmatur modermælkserstatning. Indhold: 2,9 gr protein/100 ml. Kan bruges fra en vægt på 1500 gr. Denne erstatning vil give et før højt proteinindhold hvis barnet får 160 ml/kg/døgn.

Althera: Højt hydrolyseret komælksbaseret modermælkserstatning. Indhold: 1,7 gram protein og 67 kcal per 100ml. Betegnes som hypoallergent og anvendes til børn, der er i højrisikogruppe for udvikling af allergi. 

NANPRO 1/Baby and Me : Almindelig modermælkserstaning. Indhold: 1,24 gram protein og 67 kcal per 100 ml.

Infantrini: Specialprodukt til mature. Indhold: 2,6 gram protein og 100 kcal per 100 ml. Indholdet af energi og protein er således meget højt. Kan anvendes, hvis et maturt barn ikke kan indtage tilstrækkelige mængder ernæring eller evt. er på væskerestriktion. Bør konfereres med diætist.

Infasource: Specialprodukt til mature. Indhold: 2,6 gram protein og 100 kcal per 100ml. Indholdet af energi og protein er således meget højt. Kan anvendes, hvis et maturt barn ikke kan indtage tilstrækkelige mængder ernæring eller evt. er på væskerestriktion. Bør konfereres med diætist.

Modermælkerstatninger til børn, som er i højrisikogruppe for udvikling af allergi (se definitioner) (eks. Nutramigen, Althera, Pepticate): Indeholder højt hydrolyseret protein og benævnes også hypoallergene mælkeerstatninger. De forskellige produkter varierer mhp. type og mængde af andre indholdsstoffer. På Hillerød anvendes disse modermælkerstatninger initialt til børn med GA >35 uger, indtil det er sikkert afklaret, om barnet er i højrisikogruppe for udvikling af allergi.

Vitaminer

Ordineres ved delegeret ordination af sygeplejersker på Neonatalafsnit B1541. Delegeret ordinationsret til sygeplejersker vedr. børn indlagt på B1541

K-vitamin

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle spædbørn får phytomenadion (K-vitamin) i.m. inden for de første timer efter fødslen.

Anbefaling

• Fødselsvægt >= 1500 g Konakion 1 mg i.m. ved fødslen.
• Fødselsvægt < 1500 g Konakion 0,5 mg i.m. ved fødslen.

D-vitamin

Baggrund:

Vitamin D understøtter mange fysiologiske processer i kroppen herunder er knoglemineraliseringen særlig vigtig. Præmature børn i hurtig vækst er i risiko for udvikling af D-vitamin mangel med risiko for udvikling af knoglemineraliseringsproblemer, såfremt de ikke får optimalt tilskud af D-vitamin allerede fra første levemåned.

Præmature børn fødes før, de har fået fuld D-vitamin ressourcer fra mor, og har derfor brug for ekstra i første levemåned. Derfor får de dobbeltdosis den første tid.

Vitamin D mangel er almindeligt blandt den raske europæiske befolkning. En risiko er at være bosiddende i de nordiske lande. Alle spædbørn anbefales derfor oral vitamin D tilskud på 400 IE/døgn (10 mikrogram/døgn) de første 4 år, og mørklødede anbefales D-vitamin tilskud livet igennem.

Anbefaling

• Præmature børn
  400-800 IU per døgn.

I første levemåned eller til barnet udskrives gives 800 IE . Der er 400IE D-vit. i multivitaminer og 400 IE i 5 dråber D-vitamin.

Ved udskrivelsen eller svarende til PMA=35+0 (korrigeret gestationsalder=35 uger) seponeres multivitaminer og der fortsættes med D-vitamin.

Dosis 400IE (5dr) uændret til 4 år

• Start: 8. levedøgn
• Slut: 4 år

Justering af vit-D tilskud:

Berigning:

Ved fuld berigning af modermælk (3-4 % FM 85) suppleres fortsat med 5 dråber vit D svarende til 400 IE (mutivitaminer seponeres, da disse er indeholdt i FM 85). 

Mælkeerstatning:

Hos børn med GA <32 uger, gives normalt multivitamin (se senere afsnit). Får barnet ​​​​​​præmaturmodermælkserstatning (PreNAN) kan multivitamin seponers. Der suppleres fortsat med 5 dråber vit D svarende til 400 IE.

NB: Spædbørn der indetager 800 ml eller mere dagligt af modermælkerstatninger med 1,3 mikrogram vitamin D per 100 ml eller mere skal ikke have D-vitamin tilskud.

Mature børn
400 IE per døgn.

• Start: 2 uger
• Slut: 4 år
  Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler, eller tørklæder skal fortsætte med 400 IU gennem hele barndommen.

D-vitamin-dråber indeholder 400 IE/ 5 dråber (400 IE svarer til 10 mikrogram).

NB: Spædbørn der indtager 800 ml eller mere dagligt af modermælkserstatninger med 1,3 mikrogram vitamin D per 100 ml eller mere skal ikke have D-vitamin tilskud.

Jerntilskud

Baggrund:

Jern er essentiel for hjernes udvikling. Jernmangel er derfor vigtigt at undgå hos præmature. For meget jern kan dog øge risikoen for infektioner, dårlig vækst og forstyrre absorptionen af andre næringsstoffer og mineraler. Kroppen har ingen mekanismer til at udskille overskydende jern.

For meget jern givet via ex. blodtransfusioner er samtidig under mistanke for at øge risikoen for retinopathy of prematurity (ROP).

Der er ingen evidens for jerntilskud til normalevægtige børn født til tiden i Europa. Sen afnavling reducerer risikoen for jernmangel (hvilket de meget præmature sjældent opnår i forbindelse med fødslen). Hæmoglobin falder desuden hos alle nyfødte de første 6 uger efter fødslen, hvilket ikke er noget problem hos mature børn.

 

Behandlingsgruppe:

Gives til præmature børn og til lavvægtige mature børn med fødselsvægt < 2500 gram.

Anbefaling

• 2-3 mg/kg/døgn indtil vægt > 3500 gram, hvor der er fast dosering uafhængig af barnets vægt.
• Jerndråber Medic 34mg/ml: 1 dråbe svarer ca. til 1.3 mg  jern.

Doseringstabel* (*: se nedenfor)

 

###TABEL_4###

          

Behandlingsperiode

• Præmature børn
  • Fødselsvægt < 1500 g**
    • Start: 4 uger (forudsætter minimum halvdelen af ernæring gives enteralt)
    • Slut: 12 måneder
  • Fødselsvægt >1500 g
    • Start: 6 uger
    • Slut: 6 måneder

**De allermindste børn starter senere med jernprofylakse pga. evt. blodtransfusioner. Børn, som har fået blodtransfusion og S- ferritin over 350 ug/L, bør vente med opstart af jerntilskud. S ferritin bør derfor følges ugentligt hos disse børn.

• Mature børn med fødselsvægt < 2500 gram:
  • Start: 6 uger
  • Slut: 6 måneder

* Justering af jerntilskud (gælder alle børnene):

Berigning:

Ved fuld berigning af modermælk (3-4 % FM 85) holdes pause med jerntilskud pga. jernindholdet i berigningsproduktet.
Fuld berigning med FM 85 i 100 ml modermælk indeholder hhv. 1,8 mg jern (4 %) og 1,35 mg (3%).

Ved berigning med 1-2 % FM85 kan reduceres til halv jerndosis.

Mælkeerstatning:

Børn ernæret med mere end halvdelen af deres ernæring med modermælkserstatning kan reduceres i jerntilskud til halv dosis.

Multivitaminer

Præmature børn og mature børn med FV under 2500 gr indlagt på afdelingen skal opstarte multivitamin 1 uge gamle, såfremt de spiser minimum 50% af sit behov enteralt.

Slut: Ved udskrivelsen eller ved THO start seponeres multivitaminer og der fortsættes med D-vitamin.

Ved fuld berigning med FM 85 (3 eller 4 % FM 85), eller hvis barnet får mere end halvdelen af sin ernæring som mælke-erstatning, holdes pause med multivitaminer.

NB: 0,6 ml Abidec indeholder 400 IE D-vitamin.

Vitaminer skema.docx

Tilbage til top

 

Afsnitsledelsen er ansvarlige for at implementere vejledningen og hvor det er relevant for at konkretisere denne vejledning lokalt.

 

strategi ernæring-flowchart.docx

Vitaminer skema.docx

Delegeret ordinationsret til sygeplejersker vedr. børn indlagt på B1541

Metabolisk knoglesygdom hos præmature

Tilbage til top