Stress, Børne- og ungeafdelingen

At give den enkelte medarbejder indsigt i signaler på stress og hvordan disse håndteres.

At skabe åbenhed og dialog medarbejdere/ledelse og medarbejdere imellem omkring håndtering af den enkeltes stress

Tilbage til top

Ansatte i Børne- og ungeafdelingen

Tilbage til top

Stress er en langvarig psykisk reaktion på ekstra krævende livsomstændigheder. Stress kan være betinget af forhold i og omkring arbejdet. Men stress kan også skyldes andre livsomstændigheder eller fx en kombination af problemer i familien og på arbejdspladsen.

Stress er en individuel oplevelse af ubalance mellem krav og ressourcer. Det er vigtigt at forstå at der er tale om en oplevelse. Ikke alle bliver stressede af det samme eller på samme måde.

Tilbage til top

Stresssymptomer kan med fordel deles op i 4 kategorier: Grøn, gul, rød og sort stress, ligesom et lyssignal, hvor grøn signalerer "kør", gul "vær opmærksom, stop så vidt muligt", rød signalerer "fare, stop" og sort fortæller os at lyssignalet ikke virker/er brudt sammen. I skemaet nedenfor beskrives de forskellige stresstilstande, de typiske stresssymptomer, samt forslag til hvordan de kan tackles.

Herefter skitseres hvad den enkelte, kollegaen samt lederen kan / skal gøre dels for at undgå en arbejdsplads med risiko for stress dels for at hjælpe en medarbejder som er ramt at stress.

Det er vigtigt at påpege, at symptomerne som er skitseret nedenfor kan skyldes andet end stress, hvorfor du altid bør opsøge en læge ved alvorlige symptomer.

###TABEL_1###

 

Hvad kan du selv gøre for at forebygge at du rammes af stress:

Det er vigtigt, at du som medarbejder lærer at passe på dig selv. Der findes tre ord, der er gode at kende, hvis du vil undgå stress.

• Nej: Det er godt at være i stand til at sige fra / lær dine egne grænser at kende. Øv dig i at sige nej uden dårlig samvittighed når dine grænser overskrides.
• Hjælp: Det er godt at huske på, at der er mennesker omkring dig, der kan hjælpe i krævende situationer. På en travl arbejdsdag har lederen og kollegerne ofte ikke overskud til at regne ud, hvem der har brug for hjælp, og derfor er det nødvendigt, at du beder om den.
• Time out: Det er godt at have en naturlig distance til arbejdet, og ikke tro du er den eneste som kan udføre en opgave godt. Når vi befinder os i krævende situationer, kan vi tro, at verden styrter sammen, hvis vi ikke løser opgaverne med det samme, og på højest mulige serviceniveau. Det er vigtigt at stoppe din egen katastrofetænkning ved indimellem at træde et skridt tilbage og sige time out.

 

Hvad kan du gøre som kollega, dels for at forebygge stress på din arbejdsplads, dels for at hjælpe en kollega med stress symptomer:

Hjælp og støtte fra omgivelserne kan beskytte den enkelte imod stress. Derfor kan man modvirke stress, hvis man i personalegruppen hjælper og er opmærksom på hinanden i tilspidsede situationer. Desuden kan en god faglig støtte i form af kollegial sparring være et værn mod stress.

Pas på hinanden
I personalegruppen er det vigtigt, at i holder øje med, om en kollega ændrer adfærd, fx bliver indelukket og irritabel. Det kan nemlig være tegn på, at personen er overbebyrdet og på vej til at blive stresset. Man bør derfor gribe ind og tale med ham/hende og spørge til, hvordan han/hun trives med sit arbejde.

Omgangstonen
I en personalegruppe påvirker man hinanden meget – både på godt og ondt. Vi opbygger en fælles måde at kommunikere på, som bl.a. kommer til udtryk i omgangstonen.

Omgangstonen kan være både god og dårlig, men en dårlig omgangstone har konsekvenser. Fx kan der være opbygget et fælles offersprog, der kredser meget om fraser som ”det bliver aldrig bedre” eller ”der er altid for lidt tid”.

Sådan et offersprog er meget uhensigtsmæssigt, fordi det medfører en følelse af magtesløshed, som man hver især forstærker hinanden i. Hvis man hele tiden fokuserer på det negative, kan det skabe en dårlig og opgivende kultur på arbejdspladsen, som virker stressfremkaldende. Hvis man derimod fokuserer på det positive og husker at vise anerkendelse overfor hinanden, kan det beskytte mod stress.

Værdsættende kommunikation

• Anerkend de ressourcer, du kan se i din kollega.
• Anerkend den enkeltes indsats og anstrengelser.
• Hvis du stirrer dig blind på det negative, kan det virke handlingslammende. Prøv i stedet at sætte fokus på det, der virker og det, du gerne vil have mere af i fremtiden.
• Fortæl dine kolleger om de positive oplevelser på arbejdspladsen.

Vis omsorg
Kollegial støtte kan være afgørende for, om mennesker i krævende arbejdssituationer udvikler stress eller ej. Hvis en kollega føler sig overbelastet, kan det hjælpe at tale med en, der lytter til vedkommendes bekymringer. Det kan give personen mulighed for at lette sit hjerte og føle sig forstået, hvilket kan reducere stressrisikoen. Som kollega er det vigtigt at vise omsorg og bruge din empati for at forstå, hvordan modparten har det. Men det er også vigtigt at bevare en professionel distance, for ellers kan det opleves som omklamrende. Omsorg uden distance kan sætte modparten i en barnerolle og give en følelse af manglende respekt.

Hvis du oplever at en kollega udviser gule, røde eller sorte stress signaler, så hjælp denne kollega med at gå til sin leder. Vil din kollega ikke erkende sine stress signaler og / eller ikke gå til sin leder, så må du gøre det for vedkommende. For det vigtigste er at din kollega får hjælp.

Hvad skal du gøre som leder, dels for at forebygge stress på arbejdspladsen, dels for at hjælpe medarbejdere med stress symptomer:

Psykisk arbejdsmiljø og dermed arbejdsbetinget stress er omfattet af arbejdsmiljøloven. Det betyder, at arbejdsgiveren, og dermed dig som leder, har det overordnede ansvar for, at medarbejderne ikke udsættes for sundhedsskadelig stress. Som leder har du derfor en vigtig rolle i bekæmpelsen af stress på arbejdspladsen. Du bør hele tiden forsøge at skabe den rette balance imellem arbejdspladsens ressourcer og krav til medarbejderne.

Som leder bør du aktivt forebygge tilfælde af stress. Men det er også vigtigt, at du griber ind, når skaden er sket, og en medarbejder er ramt af stress.

Her kan du læse om forebyggelse og hvad du skal gøre når skaden er sket:

Forebyggelse
I det daglige kan du som leder forebygge, at travlhed på arbejdspladsen udvikler sig til stress:

• Vær opmærksom på dine medarbejdere. Hvis nogle ændrer nogle adfærd, fx    bliver irritable eller indadvendte, kan det være et tegn på, at de oplever stress.
• Skab klare rammer
• Vær et forbillede – pas på din egen stress for din og andres skyld
• Vær opmærksom på, at medarbejderne er forskellige og derfor også har forskellige grænser for, hvor mange krav de kan klare
• Giv feedback
• Vær opmærksom på konsekvenserne af forandringer. Nye arbejdsgange, besparelser og lignende kan i en periode virke belastende for medarbejderne

Når skaden er sket
Det er vigtigt, at du som leder støtter og tager medansvar, når dine medarbejdere rammes af stress:

• Tag en samtale med medarbejderen for at afklare problemets omfang
• Afklar om medarbejderen har brug for en pause fra arbejdet eller har behov for at gå ned i tid og ansvarsområder i en periode. Hvis problemerne handler om gul eller rød stress kan en periode med deltidssygemelding komme på tale. Er det et alvorligt tilfælde, kan der blive tale om en fuldtidssygemelding i en periode. Under sygemeldingen er det vigtigt, at der bliver taget hånd om årsagerne til problemerne. Der tilstræbes at undgå langtidssygemelding hvis det overhovedet er muligt. Kan problemerne løses ved et bredt samarbejde i opstarten, er det bedst. Dermed forebygger man, at der opstår yderligere problemer og komplikationer, som gør sygemeldingen længere og situationen sværere at løse.
• Tag ansvar fra medarbejderen. En stresset medarbejder ved sjældent selv helt klart hvad vedkommende har behov for.
• Vis at du værdsætter medarbejderens indsats og derfor er interesseret i, at medarbejderen  har det godt med at være på arbejdspladsen og ikke overbebyrdes.
• Sørg for at medarbejderen får professionel hjælp fra læge eller psykolog.

Tilbage til top

Afdelingsledelsen og afsnitsledelserne i Børne- og ungeafdelingen er ansvarlige for at implementere vejledningen og hvor relevant for at konkretisere denne lokalt.

Tilbage til top

Arbejdstilsynet

Arbejdsmiljøweb.dk

Bjarne Toftegård, www.forebygstress.dk

Det nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø

Tilbage til top

Tilbage til top