Sondenedlæggelse og sondemadning, B1541

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At sikre et fælles grundlag for plejepersonalet i relation til nasogastrisk sondeernæring af børn på neonatal afsnittet, med fokus på:

•     Anlæggelse af sonde

•     Indgift af sondeernæring

•     Komplikationer ved sondeernæring

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

 Plejepersonalet på neonatalafsnittet

Tilbage til top

Definitioner

Fremgangsmåde

Der indhentes samtykke fra forældrene til anlæggelse af sonde, ved indlæggelsen. Dette dokuenteres i barnets journal. Informeret samtykke til behandling

Anlæggelse af sonde:

  • Almindeligvis lægges sonden gennem næsen
  • Barnet vendes let mod højre side eller placeres på ryggen
  • Mål sondens længde for korrekt placering i mavesækken og noter cm-markeringen i vurderingsskema, når sonden er lagt. Husk at registrere neonatal ernæringssonde i Avatar i SP. Korrekt længde skal udmåles på følgende måde: Fra næseboret til øreflippen og så i en lige linje til ca. 1,5 cm under spidsen af brystbenet
  • Størrelsen på sonden vil fortrinsvis være ch 5 (børn under 1500 gram) eller ch 6. Ch 8 bruges hvis det er et stort barn, større end 4000g , vurder dog størrelsen af barnets næsebor
  • Fugt sondens spids ved at lade barnet sutte lidt på den
  • Bøj barnets hoved en anelse fremover, støt det i et fast greb med din frie hånd og før sonden gennem et af  næseborene til mavesækken til det afmærkede sted er i næseborets åbning
  • Check, at sonden er korrekt placeret på følgende måde:  Fyld ½-1 ml luft i sprøjten, sæt sprøjten på sonden, giv luften og træk forsigtigt stemplet tilbage, mens du lytter med stetoscop på barnets mave (kan du høre luften komme ned i maven, kan du høre bobler/susen). Kommer der mælkerester eller mavesaft, er det udtryk for at sonden er korrekt placeret. Er der ikke mavesaft, skal der være vacuum (modstand).  Vacuum er dog et usikkert kriterium for korrekt placering, mavesaft eller mælk må foretrækkes
  • For børn under 28+0 gestationsuger skal sonden altid røntgenkontrolleres efter 1. anlæggelse
  • Fiksering på kind: et stykke tyndt Duoderm eller Tegaderm, i passende størrelse, sættes på kinden, under næsefløjen og skråt nedad mod spidsen af øreflippen. Sonden sættes fast med Duoderm eller Tegaderm, et stykke under sonden og et stykke over

Indgift af sondeernæring:

  • Ved permanente sonder, skal korrekt placering kontrolleres før hvert måltid. Ved mindste usikkerhed om korrekt placering lægges en ny sonde. Notér cm markeringen ( ved næsefløjen ) samt ml i aspiration ved hvert måltid  i vurderingsskema i SP, ved hvert måltid
  • Mælken hældes i sprøjten og stemplet sættes i, forsigtigt gives 1½-2 ml. af gangen, med passende mellemrum, alt efter hvad barnet kan klare
  • Eller, sprøjten sættes på sonden og den opvarmede mælk hældes i den. For at få mælken til at løbe, er det nødvendigt, at give et skub med stemplet. Resten løber ned i maven ved hjælp af tyngdekraften. Hastigheden er afhængig af sondens størrelse og den højde sprøjten holdes i. Den reguleres ved at ændre sprøjtens placering. Des højere sprøjten er placeret, des hurtigere løber mælken
  • Hvis sprøjten holdes eller hænges op skal barnet holdes under konstant opsyn under hele sondemadningen, og bør holdes i ro 15-20 min. efter måltidet, for at undgå gylp
  • Ved afslutning af måltidet, renses sonden for mælk ved at sprøjte 1-2 ml. luft igennem den. Sprøjten fjernes og sonden lukkes for at forhindre tilbageløb

Komplikationer ved sondeernæring:

Sondenedlæggelse:

  • Hvis barnet græder, kan det være svært / umuligt at føre sonden gennem svælget. Forsøg at få barnet til at sutte, evt. ved brug af sut og/eller et par dråber sukkervand. Hvis der fortsat er modstand skal sonden fjernes. Nyt forsøg, når barnet er faldet til ro
  • Hvis barnet får opkastningsfornemmelse, træk sonden lidt tilbage og drej barnet om på siden. Fortsæt forsigtigt, når barnet igen er i ro
  • Hvis barnet hoster, kæmper voldsomt imod og / eller skifter farve( bliver bleg eller cyanotisk ), skal sonden fjernes med det samme, da det er sandsynligt at sonden er / har været på vej ned i trachea. Vær sikker på at barnet genvinder pæne farver, normal vejrtrækning og er faldet til ro inden et nyt forsøg gøres
  • Nedlæggelse af sonden kan også udløse pulsfald. Ved svær påvirkning bliver barnet blegt. Stop sondenedlæggelsen og stimulér barnet (gnid langs ryggen). Det er oftest nok til at få barnets puls til stige igen
  • Hvis barnet ikke genvinder farverne ved stimulation, skal sonden fjernes - så bliver pulsen normal igen

Sondemadning:

  • Barnet gylper: Stop indløb af sondemad ved at afklemme sonden og isætte stemplet. Vend barnet på siden så opgylpet mælk kan løbe ud af munden. Det kan være nødvendigt at suge barnet i munden og evt. i svælget, for at undgå aspiration til luftvejene, dog skal det altid gøres under overvejelse af risikoen for yderligere gylpen. Vær opmærksom på om sonden stadig ligger korrekt. Er den gledet lidt op?
  • Barnet virker forkvalmet: Hold pause med sondemadningen i nogle minutter, genoptag og giv måltidet meget langsomt. Kan barnet ikke rumme sit behov, kan en ændring af måltidernes hyppighed være en løsning
  • Barnet presser så sondemaden ikke kan løbe ned eller den løber tilbage gennem sonden: Hold pause med maden ved at afklemme sonden og isætte stemplet. Når barnet ikke længere presser, gives resten af måltidet som normalt, eller gives med stemplet i et meget langsomt tempo under konstant vurdering af, om barnet kan rumme maden - så gylp undgås

Sondeskift ved permanent sonde:

Når sonden skal skiftes, indhentes der samtykke fra forældrene og der dokumenteres i journalen. Informeret samtykke til behandling

Sonden skiftes 1 gang om måneden, eller før ved behov.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Afsnitsledelsen har ansvar for implementering af vejledningen.

Den enkelte medarbejder har ansvar for at kende og anvende vejledningen.​​​​

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag