Proteinuri hos børn

 

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag

Formål

At sikre korrekt diagnostisering

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Læger og sygeplejersker

Tilbage til top

Definitioner

Proteinuri defineres ved en positiv reaktion for protein på stixen ≥ 1, der svarer til spoturin >0,2g/l protein, eller > 20mg/l albumin. Undersøgelse for proteinuri fortages altid på en morgenurin.

Intermitterende proteinuri er normalt hos børn. Ved screening af raske skolebørn vil 5-10% have proteinuri (≥1+), hvoraf  3-5% er ortostatisk betinget. 

Persisterende proteinuri ses kun hos 0,1% af børn.

###TABEL_1###

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Urin til undrsøgelse for protein skal altid være en morgenurin

Udrednings flowchart:

 

Proteinuri ≥+1 skal alle udredes med:

  1. Anamnese og den kliniske undersøgelse: vægt, højde og BT
    1. Tidligere: nylige infektioner
    2. Dispositioner
    3. Symptomer: træthed, vægttab, udslæt, purpura, feber, ledsmerter, ødemer
  2. Urinundersøgelse: urin stix, hvis positiv > 1+ da morgen spoturin til alb(prot)/kreatinin ratio og eventuelt døgnurinopsamling Urinopsamling, instruks  Prøvetagning og forsendelse af prøver Børne og ungeafdelingen Nordsjællands Hospital version 15.pdf

Ætiologi: Feber, UVI, anstrengelse, stress, kramper, hypovolæmi, idiopatisk.

Tilstanden er benign og kræver IKKE yderligere udredning når normal kontrol stix ved første ambulant undersøgelse amb foreligger og pt. kan afsluttes. Ved positiv stix, kontrolleres morgenurinen for protein i løbet af 2-4 uger og igen 3-6 måneder senere.

Ortostatisk proteinuri:

Opretstående stilling øger proteinudskillelsen. Prævalens er 3-5 % blandt teenagere og unge voksne.

Diagnosticeres ved en normal urinstix på morgenurin/first void. Urinen skal lades umiddelbart efter at patienten er stået op af sengen om morgenen.

Tilstanden er benign og kræver IKKE yderligere udredning, men urinen bør kontrolleres 1 år senere, før man afslutter pt.

Persisterende proteinuri:

På mistanke om renal årsag suppleres med:

  1. Blodprøver:
    1. Basispakke: Hb, leukocytter (inkl differentialtælling), creatinin, karbamid, Na, K, Ca, fosfat, albumin, syre/base, trombocytter, og ved mistanke om nefrotisk syndrom også kolesteroler 
    2. Afhængig af anamnesen: ANA, ANCA, complement C3c, C4, Anti DNA-aseB, AST, IgA
  2. Podning fra halsen for streptokokker
  3. Beregning af e-GFR: (højde x k)/s-creat(mikromol/l), hvor k= 36,5
  4. UL af nyrer og urinveje

Videre opfølgning:                                                                                                                                                                                                                                    

Børn med ødemer og proteinuri skal udredes for nefrotisk syndrom, som skal diagnosticeres og behandles akut. Nefrotisk syndrom hos børn

Børn med persisterende proteinuri men normal objektiv undersøgelse, BT, blodprøver og UL. Skal følges ambulant med kontrol af BT, elektrolytter og urin protein bestemmelse hver 3-4. måned i et år og derefter med årlige kontroller indtil puberteten.

Ved persisterende proteinuri > 1g/d skal konfereres med afdelingens børnenefrolog.

Børn med persisterende proteinuri og UNORMALE fund ved undersøgelse og/eller ved parakliniske undersøgelser skal henvises til videre opfølgning ved afdelingens børnenefrolog.

Hyppigste årsager til persisterende proteinuri:

  • Glomerulære:
  1. Primær glomerulonefritis, nefrotisk syndrom.
  2. Sekundær glomerulonefritis på basis af enten autoimmun sygdom (SLE, amyloidose,) eller diabetes.
  3. Hypertension
  4. Nefropati på baggrund af recidiverende øvre urinvejsinfektioner
  • Tubulære:
    1. Medfødte tubulopatier (Fanconi syndrome, galactosemia osv.)
    2. Akut tubulopati (akut tubulær nekrose, forgiftning med analgetika, vitamin D)
    3. Øget tab af proteiner pga. umodenhed af tubuli hos nyfødte (Tamm-Horsfall proteinuria)

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Afsnitsledelsen har ansvar for implementering af vejledningen.

Den enkelte medarbejder har ansvar for at kende og anvende vejledningen.

​​​​​​Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Milford D.V., Robson A.M. The child with abnormal urinalasysis, hæmaturia and/or proteinuria. Clinical paediatric nephrology 3rd. ed.2003. Oxford University Press. 1-29.

Evaluation of proteinuria in children

Tilbage til top

Bilag